Egedal Leksikon - Seneste ændringer [da]

Kronprins Frederiks Eg - Stenløse

2026-04-15T09:37:29Z

indsat billeder

Fil:EgenPlantes.png

2026-04-15T09:36:51Z

Khi lagde "Fil:EgenPlantes.png" op Stenløse Lokalarkiv

Fil:KronprinsFrederiksEg.png

2026-04-15T09:29:02Z

Khi lagde "Fil:KronprinsFrederiksEg.png" op Kilde: Geodatastyrelsen

Fil:KrestenSmedStræde.png

2026-04-15T09:04:16Z

Khi lagde "Fil:KrestenSmedStræde.png" op Kilde: Geodatastyrelsen

Kresten Smed Stræde

2026-04-15T09:03:30Z

indsat billede

"Kongetoget" - Renovationstog

2026-04-15T08:55:49Z

Oprettede siden med ' Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev frag...'

Ny side

Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev fragtet i specialbyggede vogne ud til et antal tømningspladser langs [[Frederikssundbanen]].

'''Aflæsningsplads i Stenløse'''

I 1895 henvendte Københavns renovationskompagni sig til sundhedskommissionen for [[Stenløse Kommune|Stenløse-Vexø Kommune]]. De ville gerne anlægge en aflæsningsplads for latrin umiddelbart ved Stenløse Holdeplads. Hertil svarede distriktslægen, at det var i orden, hvis gødningen blev læsset direkte fra kompagniets jernbanevogne over i landmændenes vogne. Pladsen ved holdepladsen måtte ikke benyttes til oplagsplads for gødningen. Desuden skulle de benyttede vogne være tætte og dækket med tætsluttende låg, så gødningen ikke kunne spildes under transporten eller lugten kunne brede sig. Landmanden skulle læsse gødningen ud på markerne med det samme og straks pløje eller harve den ned i jorden.

Aflæsningspladsen lå i området, hvor Krogholmvej i dag løber under jernbanen. Men lægens påbud (ingen oplag på stedet) blev ikke overholdt, og der opstod hurtigt latringruber. Han havde også advaret mod stanken, men i perioder var den ulidelig. Hverken DSB’s eller bøndernes vogne var 100 % tætte.
Der var også aflæsning i Ballerup og Måløv.

'''Gødning og kloakker'''

Latrinen var vigtig som gødning. Navnlig under Første Verdenskrig var den uundværlig for bønderne, men efter krigen blev latrinen udkonkurreret af kunstgødning. Før Første Verdenskrig udgjorde salget af latrin 20 % af renholdningsselskabets indtægter, og i 1918 var det oppe på 50 %. Men efter krigen svandt det voldsomt ind.

Den sundhedsmæssige side af sagen satte efterhånden en stopper for transporten. I 1898 blev natrenovationen samlet i en oplagsplads på Kløvermarken. Samtidig fik København et nyt kloaksystem. Den del af latrinen, der ikke kunne sælges, blev sendt ud i Øresund via en pumpestation. I perioden 1893-1903 fik alle københavnske kloakker udløb via denne pumpestation. Der var hermed skabt mulighed for moderne toiletter med vandskyl.

De ildelugtende togtransporter ophørte omkring 1925 og i løbet af 1930'erne forsvandt natrenovationen i København.

'''Efterskrift august 2011'''

Københavns Grundejerforenings Renholdningsselskab (KGR) blev oprettet i årene omkring 1900. Senere kendt som R98.
I 1857 blev det vedtaget at etablere et kloaksystem i København, men det blev dog forbudt at tilslutte de nyopfundne vandklosetter (WC), de blev først indført som forsøg i 1894. I perioden 1897-1903 blev der etableret et egentligt kloaksystem, der skulle lede latrinen ud i Kongedybet.

Det nye kloaksystem kunne i begyndelsen i klare bortskaffelsen af latrinen alene, hvorfor der over 40 år fra 1898 til 1937, hvor der fortsat skulle køres latrin ud. Det blev forventet, at de sidste lokummer var forsvundet til den tid. Den Første Verdenskrig begrænsede udbygningen, og latrinen erstattede kunstgødning til landbruget.

I 1938 var der godt 4.000 lokummer i København, hvorfor natrenovationen blev forlænget til 1943, men Den Anden Verdenskrig og en nazityske besættelse kom i vejen.

Anvendelsen af latrin som gødning ophørte først i 1944 på grund af frygten for smitte fra de tyske flygtninge. Natrenovationen ophørte først helt i årene umiddelbart efter krigen.

== Kilder og litteratur ==
Søren Federspiel: Vi tog skraldet. Renholdning i København 1898-2011, 2011, 15-37

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, 1991, 732

Hugo Truelsen: Et farvel til det sidste Lidenlund-tog, Politiken 21. maj 1989

Henrik Mogensen: En ganske naturlig sag, Siden Saxo nr. 2, 1985, 31-36

Bent Stiesdal: Noget værre møg, i: J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundbanen i 100 år, 1979, 59-60

Hans Peter Hilden: Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år.

Udgivet af Renholdningsselskabet af 1898, 1973

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''07-10-2005''

[[Kategori: transport]][[Kategori: Sundhed og Renlighed]][[Kategori: stenløse]]

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:14:15Z

Rettet foto titel

Fil:B07053.jpeg

2026-04-15T08:10:23Z

Khi lagde "Fil:B07053.jpeg" op Pastor Møhl

Knud Eskild Møhl

2026-04-15T08:04:22Z

indsat billede

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 09:37
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:EgenPlantes.png\|thumbnail\|Borgmester Willy Eliasen planter egen]]
		+	[[Fil:KronprinsFrederiksEg.png\|thumbnail\|Kronprins Frederiks Eg <br />
		+	(Kilde: Geodatastyrelsen)]]
	Kronprins Frederiks Eg blev plantet den 6. maj 2003. Træet står på det lille trekantområde bag [[Stenløse Rådhus\|rådhuset]], på den anden side af Damgårdsvej.		Kronprins Frederiks Eg blev plantet den 6. maj 2003. Træet står på det lille trekantområde bag [[Stenløse Rådhus\|rådhuset]], på den anden side af Damgårdsvej.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 09:03
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:KrestenSmedStræde.png\|thumbnail\|Kilde: Geodatastyrelsen]]
	Kresten Smed Stræde i [[Søsum]] er opkaldt efter smeden Kresten Rasmussen. Kresten Rasmussen kom i smedelære i Bjergsted, og arbejdede en tid som svend i Måløv. I 1885 blev han selvstændig i Søsum, idet har købte ejendommen "Oleshøj" af den daværende smed.		Kresten Smed Stræde i [[Søsum]] er opkaldt efter smeden Kresten Rasmussen. Kresten Rasmussen kom i smedelære i Bjergsted, og arbejdede en tid som svend i Måløv. I 1885 blev han selvstændig i Søsum, idet har købte ejendommen "Oleshøj" af den daværende smed.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 08:14
(En mellemliggende version af en bruger ikke vist)
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:B07053.~~tif~~\|thumbnail\|Pastor Møhl]]	+	[[Fil:B07053.jpeg\|thumbnail\|Pastor Møhl (1805-1890)]]
	Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.		Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.

←Ældre version		Versionen fra 15. apr 2026, 08:04
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:B07053.tif\|thumbnail\|Pastor Møhl]]
	Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.		Knud Eskild Møhl (1805-1890) var præst i [[Ølstykke]] fra 1836 til han døde den 15. juni 1890 som landets ældste præst.