Veksø Station - Versionshistorie

Egedal Arkiv med 25. feb 2015, 10:38

2015-02-25T10:38:59Z

Egedal Arkiv 2 med 23. feb 2015, 14:39

2015-02-23T14:39:41Z

Egedal Arkiv 2 med 23. feb 2015, 14:37

2015-02-23T14:37:33Z

Egedal Arkiv 2 med 23. feb 2015, 14:35

2015-02-23T14:35:35Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Veksø Station i 1882 '''Station med variationer''' Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med Frederikssundbanens op...'

2015-02-23T14:33:19Z

Oprettede siden med 'Veksø Station i 1882 '''Station med variationer''' Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med Frederikssundbanens op...'

Ny side

[[Fil:veksostation.jpg|285px|thumb|right|Veksø Station i 1882]]

'''Station med variationer'''

Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med Frederikssundbanens oprettelse. Fordi Veksø ligger på et højdedrag, blev stationen anlagt i det lavere terræn mod syd og dermed en halv kilometer uden for landsbyen. 

Bygningen er tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er også anvendt i Måløv og Herlev. Stationen i Herlev blev bygget i røde teglsten, de to andre i gule. 

Stationen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus. 

'''Godstransport'''

Frem til 1882 standsede toget ikke i Stenløse. Veksø var den vigtigste station. Det var godstransport, ikke passagerer, der gjorde Veksø til en stor station i de første mange år. 

Den var det vigtigste afsendelsessted for landbrugsprodukter i form af mælk til København og dyr til slagterierne i København og Frederikssund. Mælken skulle med toget kl. 6.00, så landmændene skulle malke allerede fra kl. 4.00 for at nå toget. Slagtegrise blev læsset levende på togvognene, men vognene fik ofte lov at stå i flere timer, før de blev kørt til slagteriet. Det var ikke ualmindeligt, at nogle grise var mere døde end levende ved ankomsten. 

Store mængder tørv fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved Søsum Teglværk. Tørvene kom fra et meget stort opland – Hove, Søsum og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer. 

Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren. 

'''Genbrug af bygninger'''
I takt med at transporten flyttede over på lastbiler, blev godstransporten efterhånden nedlagt og læssesporene forsvandt.
Ved overgangen til S-tog i 1989 blev krydsningssporet ombygget, så det passede med S-togenes 20-minutters drift. Der blev anlagt et banetjenestespor, hvor der engang lå godsspor, som ved ombygningen til dobbeltspor igen blev taget op. Selve stationen lukkede, men man bevarede de gamle stationsbygninger. I dag drives Veksø Linoliestation i bygningerne. 

== Kilder og litteratur ==

Veksø. Historiske glimt. Udgivet af Veksø Borgerlaug 1990, 23-24 

Knud B. Christoffersen: Banen sætter spor. Frederikssundbanen i 110 år 1879–1989, 1989 

J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundsbanen i 100 år, 1979 

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''11-09-2005''

[[Kategori: Transport]]
[[Kategori: Bygninger]]
[[Kategori: Veksø]]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 '''Station med variationer'''
-Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med Frederikssundbanens oprettelse. Fordi Veksø ligger på et højdedrag, blev stationen anlagt i det lavere terræn mod syd og dermed en halv kilometer uden for landsbyen. <br />
+Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med [[Frederikssundbanen]]s oprettelse. Fordi Veksø ligger på et højdedrag, blev stationen anlagt i det lavere terræn mod syd og dermed en halv kilometer uden for landsbyen. <br />
 Bygningen er tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er også anvendt i Måløv og Herlev. Stationen i Herlev blev bygget i røde teglsten, de to andre i gule.<br />
@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 Den var det vigtigste afsendelsessted for landbrugsprodukter i form af mælk til København og dyr til slagterierne i København og Frederikssund. Mælken skulle med toget kl. 6.00, så landmændene skulle malke allerede fra kl. 4.00 for at nå toget. Slagtegrise blev læsset levende på togvognene, men vognene fik ofte lov at stå i flere timer, før de blev kørt til slagteriet. Det var ikke ualmindeligt, at nogle grise var mere døde end levende ved ankomsten.<br />
-Store mængder tørv fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved [[Søsum Teglværk]]. Tørvene kom fra et meget stort opland – [[Hove]], [[Søsum]] og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.<br />
+Store mængder [[Tørvegravning|tørv]] fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved [[Søsum Teglværk]]. Tørvene kom fra et meget stort opland – [[Hove]], [[Søsum]] og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.<br />
 Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.<br />

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 '''Godstransport'''
-Frem til 1882 standsede toget ikke i Stenløse. Veksø var den vigtigste station. Det var godstransport, ikke passagerer, der gjorde Veksø til en stor station i de første mange år.<br />
+Frem til 1882 standsede toget ikke i [[Stenløse]]. Veksø var den vigtigste station. Det var godstransport, ikke passagerer, der gjorde Veksø til en stor station i de første mange år.<br />
 Den var det vigtigste afsendelsessted for landbrugsprodukter i form af mælk til København og dyr til slagterierne i København og Frederikssund. Mælken skulle med toget kl. 6.00, så landmændene skulle malke allerede fra kl. 4.00 for at nå toget. Slagtegrise blev læsset levende på togvognene, men vognene fik ofte lov at stå i flere timer, før de blev kørt til slagteriet. Det var ikke ualmindeligt, at nogle grise var mere døde end levende ved ankomsten.<br />
-Store mængder tørv fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved Søsum Teglværk. Tørvene kom fra et meget stort opland – Hove, Søsum og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.<br />
+Store mængder tørv fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved [[Søsum Teglværk]]. Tørvene kom fra et meget stort opland – [[Hove]], [[Søsum]] og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.<br />
 Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.<br />

←Ældre version		Versionen fra 23. feb 2015, 14:35
Linje 25:		Linje 25:
	Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.<br />		Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.<br />

		+	[[Fil:veksostationlang.jpg\|285px\|thumb\|right\|Veksø Station umiddelbart før S-toget]]

	'''Genbrug af bygninger'''		'''Genbrug af bygninger'''

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 [[Fil:veksostationlang.jpg|285px|thumb|right|Veksø Station umiddelbart før S-toget]]
 '''Genbrug af bygninger'''
 I takt med at transporten flyttede over på lastbiler, blev godstransporten efterhånden nedlagt og læssesporene forsvandt.
 Ved overgangen til S-tog i 1989 blev krydsningssporet ombygget, så det passede med S-togenes 20-minutters drift. Der blev anlagt et banetjenestespor, hvor der engang lå godsspor, som ved ombygningen til dobbeltspor igen blev taget op. Selve stationen lukkede, men man bevarede de gamle stationsbygninger. I dag drives Veksø Linoliestation i bygningerne.<br />
@@ Linje 46: / Linje 49: @@
 [[Kategori: Transport]]
-[[Kategori: Bygninger]]
 [[Kategori: Veksø]]