Søsum Teglværk - Versionshistorie

Egedal Arkiv med 16. dec 2015, 12:43

2015-12-16T12:43:16Z

Egedal Arkiv med 7. maj 2015, 13:15

2015-05-07T13:15:59Z

Egedal Arkiv med 8. jan 2015, 13:23

2015-01-08T13:23:04Z

Egedal Arkiv med 8. jan 2015, 13:22

2015-01-08T13:22:51Z

Egedal Arkiv: Oprettede siden med 'Søsum Teglværk blev oprettet 1924. Teglværket lå syd for Toppevad i Ganløse og kunne brænde 40.000 sten om dagen. Produktionen blev afsluttet omkring 1960. '''Teglv...'

2015-01-08T13:10:30Z

Oprettede siden med 'Søsum Teglværk blev oprettet 1924. Teglværket lå syd for Toppevad i Ganløse og kunne brænde 40.000 sten om dagen. Produktionen blev afsluttet omkring 1960. '''Teglv...'

Ny side

Søsum Teglværk blev oprettet 1924. Teglværket lå syd for Toppevad i Ganløse og kunne brænde 40.000 sten om dagen. Produktionen blev afsluttet omkring 1960.

'''Teglværker i Søsum'''

Engang havde de fleste huse og gårde på landet lerklinede vægge. Det var kun slotte, borge, klostre, kirker og den bedre stillede del af landets befolkning, der havde råd til at bygge af brændte sten.
Men i 1800-tallet blev teglsten mere udbredt, og mange landmænd, der havde adgang til ler, oprettede mindre ovne på gårdens areal. I Søsum var der sådanne ovne bl.a. ved gårdene Birkedal, Bjellekær og Fluebjerg.

'''Søsum Teglværk I/S'''

Familien Westring i København arvede i begyndelsen af 1920'erne en del penge, som de blev enige om at placere i et fælles familieforetagende. Gustav Westring (1880-1948) købte Fluebjerggård den 9. april 1924 og interessentselskabet Søsum Teglværk I/S blev placeret mellem Toppevadvej og Damvad Å (hvor der nu er containerplads).

Gustav Westring blev den første direktør for værket. Midt i 1940'erne overtog sønnen, Gustav Frederik Westring (1906-1963), ledelsen, og i 1953 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, Søsum Teglværk a/s. Omkring 1960 blev produktionen afsluttet. Teglværket lå herefter øde hen. Først i 1984 blev det revet ned.

'''Leret'''

Den nødvendige mængde ler kunne i starten hentes nær ved teglværket, med hestetrukne tipvogne. Senere blev der købt nogle tønder land på Egholm og hestene blev udskiftet med et lille lokomotiv. For at kunne holde til vægten, måtte sporene gøres kraftigere og have sveller under. Til sidst blev banen forlænget til Vindekilde med rigtige jernbaneskinner, som stammede fra en nedlagt tørvebane mellem Veksø Station og Egedals Mose.

'''Produktionen'''

På teglværket blev leret æltet, valset og formet til mursten. De rå sten blev sat i tørrelader og derefter brændt i en ringovn. Der kunne brændes 40.000 sten om dagen. Produktionen var indstillet om vinteren, fordi stenene ville sprænges under tørringen, hvis de blev udsat for frost. Efter en vinter tog det ca. en uge at varme ovnen op.

Da produktionen var på sit højeste, blev der fremstillet 4-5 millioner sten om året, og der var ca. 30 ansatte. Der var ikke mange hjælpemidler, så arbejdet var tungt, varmt og meget støjende.

Omkring 1950 startede teglværket en produktion af specialsten, de såkaldte Romadæk. De var beregnet til brandsikre etageadskillelser. Senere blev dette produkt udkonkurreret af lettere materialer som fx gasbeton.

Se også > [[Arbejderboliger på Skovvangsvej]]

== Kilder og litteratur ==

Arne Navne: Søsum Teglværk, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 16-19 (med kortskitse)

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''21-07-2006''

[[Kategori: Håndværk og Industri]][[Kategori: Søsum]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 '''Søsum Teglværk I/S'''
-Familien Westring i København arvede i begyndelsen af 1920'erne en del penge, som de blev enige om at placere i et fælles familieforetagende. Gustav Westring (1880-1948) købte [[Fluebjerggård]] den 9. april 1924 og interessentselskabet Søsum Teglværk I/S blev placeret mellem Toppevadvej og [[Damvad Å]] (hvor der nu er containerplads).
+Familien Westring i København arvede i begyndelsen af 1920'erne en del penge, som de blev enige om at placere i et fælles familieforetagende. Gustav Westring (1880-1948) købte [[Fluebjerggaard]] den 9. april 1924 og interessentselskabet Søsum Teglværk I/S blev placeret mellem Toppevadvej og [[Damvad Å]] (hvor der nu er containerplads).
 Gustav Westring blev den første direktør for værket. Midt i 1940'erne overtog sønnen, Gustav Frederik Westring (1906-1963), ledelsen, og i 1953 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, Søsum Teglværk a/s. Omkring 1960 blev produktionen afsluttet. Teglværket lå herefter øde hen. Først i 1984 blev det revet ned.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Søsum Teglværk blev oprettet 1924. Teglværket lå syd for Toppevad i Ganløse og kunne brænde 40.000 sten om dagen. Produktionen blev afsluttet omkring 1960.
+Søsum Teglværk blev oprettet 1924. Teglværket lå syd for Toppevad i [[Ganløse]] og kunne brænde 40.000 sten om dagen. Produktionen blev afsluttet omkring 1960.
@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Engang havde de fleste huse og gårde på landet lerklinede vægge. Det var kun slotte, borge, klostre, kirker og den bedre stillede del af landets befolkning, der havde råd til at bygge af brændte sten.
-Men i 1800-tallet blev teglsten mere udbredt, og mange landmænd, der havde adgang til ler, oprettede mindre ovne på gårdens areal. I Søsum var der sådanne ovne bl.a. ved gårdene [[Birkedal]], [[Bjellekær]] og Fluebjerg.
+Men i 1800-tallet blev teglsten mere udbredt, og mange landmænd, der havde adgang til ler, oprettede mindre ovne på gårdens areal. I [[Søsum]] var der sådanne ovne bl.a. ved gårdene [[Birkedal]], [[Bjellekær]] og Fluebjerg.
@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 ''21-07-2006''
-[[Kategori: Håndværk og Industri]][[Kategori: ganløse]][[Kategori: Søsum]][[Kategori:Toppevad]]
+[[Kategori: Håndværk og Industri]][[Kategori: Ganløse]][[Kategori: Søsum]][[Kategori:Toppevad]]

←Ældre version		Versionen fra 8. jan 2015, 13:23
Linje 35:		Linje 35:

	Arne Navne: Søsum Teglværk, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 16-19 (med kortskitse)		Arne Navne: Søsum Teglværk, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 16-19 (med kortskitse)
		+

	''Oprindelig forfatter: Arne Navne''		''Oprindelig forfatter: Arne Navne''