Knardrupgaard - Versionshistorie

Egedal Arkiv med 9. jul 2015, 08:24

2015-07-09T08:24:24Z

Egedal Arkiv med 9. jul 2015, 08:24

2015-07-09T08:24:03Z

Egedal Arkiv med 19. dec 2014, 14:03

2014-12-19T14:03:04Z

Egedal Arkiv med 17. nov 2014, 10:35

2014-11-17T10:35:52Z

Egedal Arkiv med 17. nov 2014, 10:30

2014-11-17T10:30:09Z

Egedal Arkiv 2 med 3. okt 2014, 21:09

2014-10-03T21:09:52Z

Marie Arby med 21. aug 2014, 13:08

2014-08-21T13:08:39Z

Egedal Arkiv 2 med 4. aug 2014, 10:12

2014-08-04T10:12:14Z

Egedal Arkiv 2 med 4. aug 2014, 10:10

2014-08-04T10:10:44Z

Egedal Arkiv 2 med 4. aug 2014, 10:08

2014-08-04T10:08:18Z

←Ældre version		Versionen fra 9. jul 2015, 08:24
Linje 62:		Linje 62:

	[http://knardrupgaard.dk/gaardens-historie/mere-om-gaardens-historie/ www.knardrupgaard.dk]		[http://knardrupgaard.dk/gaardens-historie/mere-om-gaardens-historie/ www.knardrupgaard.dk]
		+

	''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''		''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

@@ Linje 61: / Linje 61: @@
 == Links ==
-http://www.knardrupgaard.dk/
+[http://knardrupgaard.dk/gaardens-historie/mere-om-gaardens-historie/ www.knardrupgaard.dk]
 ''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Vandstanden i området var omkring 2,5 m højere end i dag. Selve området, hvor gården blev bygget, var derfor en stor holm på omkring 15 hektar, omgivet af vand og kun med en smal landforbindelse mod syd. Den første del af 1100-tallet var en meget urolig tid på egnen med mange krigshandlinger. Det var med god grund, at man valgte en beliggenhed, som var let at forsvare. Hverken de arkæologiske udgravninger eller de historiske kilder kan afgøre om ejendommen har været befæstet med et forsvarstårn. Men der har været god grund hertil. Ad [[Værebro Å]] kunne man sejle til gården. Der er udgravet bygningsrester, som kan tolkes som kajanlæg.
-De historiske kilder og udgravningerne viser også, at der tidligt blev opført en romansk stenkirke som en del af ejendommen. Derfor hedder den lille sø ved Knardrupgaard, [[Kirkesøen]].
+De historiske kilder og udgravningerne viser også, at der tidligt blev opført en romansk stenkirke som en del af ejendommen. Derfor hedder den lille sø ved Knardrupgaard, [[Kirkesø|Kirkesøen]].
 I dag er en såkaldt rosettesten af granit, der med al sandsynlighed stammer fra kirken, indmuret i muren i Knardrupgaards stuehus.
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 Nils Erik Andersen (red.): Om Hvideslægten her på egnen, 2006
 Hjemmesiden om Knardrupgaard omtaler de arkæologiske enkeltfund, de historiske kilder, samt Nationalmuseets udgravninger 1919, 1936 og 1940 (se link)
@@ Linje 59: / Linje 62: @@
 http://www.knardrupgaard.dk/
 [[Kategori: Gårde]] [[Kategori: Klostre]] [[Kategori:Middelalder]]
 [[Kategori: Knardrup]]

←Ældre version		Versionen fra 17. nov 2014, 10:35
Linje 6:		Linje 6:
	'''Historien'''		'''Historien'''

−	I tidlig middelalder, det vil sige i første halvdel af 1100-tallet, byggede Hvideslægten en ejendom, hvor Knardrupgaard nu ligger. Indtil 1286 tilhørte gården Ebbe Sunesens slægt, men i forbindelse med mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade blev [[Knardruphviderne]] dømt som medskyldige. Dette medførte, at kong Erik Menved overtog ejendommen, som hermed blev Kongsgård.	+	I tidlig middelalder, det vil sige i første halvdel af 1100-tallet, byggede Hvideslægten en ejendom, hvor Knardrupgaard nu ligger. Indtil 1286 tilhørte gården Ebbe Sunesens slægt, men i forbindelse med mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade blev [[Hvideslægten\|Knardruphviderne]] dømt som medskyldige. Dette medførte, at kong Erik Menved overtog ejendommen, som hermed blev Kongsgård.

←Ældre version		Versionen fra 17. nov 2014, 10:30
Linje 61:		Linje 61:


−	[[Kategori: Gårde]]	+	[[Kategori: Gårde]] [[Kategori: Klostre]] [[Kategori:Middelalder]]
	[[Kategori: Knardrup]]		[[Kategori: Knardrup]]

←Ældre version		Versionen fra 3. okt 2014, 21:09
Linje 62:		Linje 62:

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]
		+	[[Kategori: Knardrup]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Historien'''
-I tidlig middelalder, det vil sige i første halvdel af 1100-tallet, byggede Hvideslægten en ejendom, hvor Knardrupgaard nu ligger. Indtil 1286 tilhørte gården Ebbe Sunesens slægt, men i forbindelse med mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade blev Knardruphviderne dømt som medskyldige. Dette medførte, at kong Erik Menved overtog ejendommen, som hermed blev Kongsgård.
+I tidlig middelalder, det vil sige i første halvdel af 1100-tallet, byggede Hvideslægten en ejendom, hvor Knardrupgaard nu ligger. Indtil 1286 tilhørte gården Ebbe Sunesens slægt, men i forbindelse med mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade blev [[Knardruphviderne]] dømt som medskyldige. Dette medførte, at kong Erik Menved overtog ejendommen, som hermed blev Kongsgård.
 '''Avlsgård eller Borg'''
-Vandstanden i området var omkring 2,5 m højere end i dag. Selve området, hvor gården blev bygget, var derfor en stor holm på omkring 15 hektar, omgivet af vand og kun med en smal landforbindelse mod syd. Den første del af 1100-tallet var en meget urolig tid på egnen med mange krigshandlinger. Det var med god grund, at man valgte en beliggenhed, som var let at forsvare. Hverken de arkæologiske udgravninger eller de historiske kilder kan afgøre om ejendommen har været befæstet med et forsvarstårn. Men der har været god grund hertil. Ad Værebro Å kunne man sejle til gården. Der er udgravet bygningsrester, som kan tolkes som kajanlæg.
+Vandstanden i området var omkring 2,5 m højere end i dag. Selve området, hvor gården blev bygget, var derfor en stor holm på omkring 15 hektar, omgivet af vand og kun med en smal landforbindelse mod syd. Den første del af 1100-tallet var en meget urolig tid på egnen med mange krigshandlinger. Det var med god grund, at man valgte en beliggenhed, som var let at forsvare. Hverken de arkæologiske udgravninger eller de historiske kilder kan afgøre om ejendommen har været befæstet med et forsvarstårn. Men der har været god grund hertil. Ad [[Værebro Å]] kunne man sejle til gården. Der er udgravet bygningsrester, som kan tolkes som kajanlæg.
 De historiske kilder og udgravningerne viser også, at der tidligt blev opført en romansk stenkirke som en del af ejendommen. Derfor hedder den lille sø ved Knardrupgaard, [[Kirkesøen]].
 I dag er en såkaldt rosettesten af granit, der med al sandsynlighed stammer fra kirken, indmuret i muren i Knardrupgaards stuehus.
@@ Linje 20: / Linje 27: @@
 Cistercienserne fra Sorø ombyggede Knardrupgaard og opførte et traditionelt cistercienserkloster.
-Klosteret fik navnet ''Conventus Regalis Curiæ'', eller i daglig tale, Kongsgårdens Kloster i Knardrup.
+Klosteret fik navnet ''Conventus Regalis Curiæ'', eller i daglig tale, [[Knardrup Kloster|Kongsgårdens Kloster i Knardrup]].
 De arkæologiske udgravninger viser klosterets grundplan, og stort set kun kirken mod nord er bevaret af den oprindelige ejendom. Grundplanen viser et typisk cistercienserkloster med en kirke mod nord, munkenes sovesale og samlings- og bederum mod øst. Mod syd var spisesalen det vigtigste rum, og mod vest var lægbrødrenes afdeling. I anlæggets midte lå den rektangulære klostergård som på alle sider var omgivet af en overdækket fratergang.
 Denne klosterindretning blev altid overholdt af cistercienserne. Det gjorde det blandt andet let at finde rundt for fremmede munke, som var på besøg.
@@ Linje 35: / Linje 43: @@
 '''Bondegård'''
-Herefter opføres der en bondegård på byggetomten. Det var en af de fem gårde, som udgjorde Knardrup landsby, som var kongens ejendom og del af ryttergodset.
+Herefter opføres der en bondegård på byggetomten. Det var en af de fem gårde, som udgjorde [[Knardrup]] landsby, som var kongens ejendom og del af ryttergodset.
 I 1767 ved ryttergodsets nedlæggelse overgik Knardrupgaard som privat ejendom med arvefæsteskøde til bonden Jens Hansen med 10 tønder land. Ejendommen får gennem tiden mere og mere jord, og omkring år 1900 var ejendommen på 186 tønder land.
 Knardrupgaard nedbrændte 1957 og blev genopbygget i sin nuværende form på gårdens oprindelige plads.
+== Kilder og litteratur ==
-−
-'''Kilder og litteratur'''
 Nils Erik Andersen (red.): Om Hvideslægten her på egnen, 2006
 Hjemmesiden om Knardrupgaard omtaler de arkæologiske enkeltfund, de historiske kilder, samt Nationalmuseets udgravninger 1919, 1936 og 1940 (se link)
-'''Links'''
 http://www.knardrupgaard.dk/

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 '''Kongsgårdens Kloster i Knardrup'''
-Cistercienserne fra Sorø ombyggede Knardrupgaard og opførte et traditionelt cistercienserkloster. Klosteret fik navnet ''Conventus Regalis Curiæ'', eller i daglig tale, Kongsgårdens Kloster i Knardrup.
+Cistercienserne fra Sorø ombyggede Knardrupgaard og opførte et traditionelt cistercienserkloster.
 De arkæologiske udgravninger viser klosterets grundplan, og stort set kun kirken mod nord er bevaret af den oprindelige ejendom. Grundplanen viser et typisk cistercienserkloster med en kirke mod nord, munkenes sovesale og samlings- og bederum mod øst. Mod syd var spisesalen det vigtigste rum, og mod vest var lægbrødrenes afdeling. I anlæggets midte lå den rektangulære klostergård som på alle sider var omgivet af en overdækket fratergang.
 Denne klosterindretning blev altid overholdt af cistercienserne. Det gjorde det blandt andet let at finde rundt for fremmede munke, som var på besøg.
 I området omkring Knardrupgaard kan man i dag finde planter, som er efterkommere af de urter og lægeplanter, som munkene indførte til området. Ellers er der i dag ingen synlige spor af klosteret.