Bautasten - Dyvelåsen - Versionshistorie

Khi med 12. jan 2026, 09:21

2026-01-12T09:21:11Z

Khi: Indsat link til arkiv.dk

2026-01-12T09:14:03Z

Indsat link til arkiv.dk

Rolf med 10. okt 2022, 09:42

2022-10-10T09:42:15Z

Rolf med 10. okt 2022, 09:41

2022-10-10T09:41:50Z

Rolf: oprettet

2022-10-10T09:34:30Z

oprettet

Ny side

Ved en arkæologisk udgravning i 2016 blev der fundet 4 bautasten og spor efter yderligere 4. Man må forestille sig, at bautastene har stået sammen to og to, og har markeret den vestlige afgrænsning af den store vikingegravplads: Rytterkær. Det er uhyre sjældent, at man finder bautasten på deres oprindelige placering.

Bautasten kendes især fra Nordjylland, Vestsjælland og Bornholm. De er oprejste sten, der har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. I de nordiske sagaer giver Odin anvisning på, at der kan sættes bautasten over stormænd: ”Efter dem, der var det værd, skal man rejse bautastene” står det i Ynglinge Sagaen, der er nedskrevet ca. 1230.

←Ældre version		Versionen fra 12. jan 2026, 09:21
Linje 4:		Linje 4:

	De fleste kender især bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.		De fleste kender især bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.
−
−	~~[[Udgravning af Bautasten\|https://arkiv.dk/vis/7176756]]~~

←Ældre version		Versionen fra 12. jan 2026, 09:14
Linje 4:		Linje 4:

	De fleste kender især bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.		De fleste kender især bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.
		+
		+	[[Udgravning af Bautasten\|https://arkiv.dk/vis/7176756]]

←Ældre version		Versionen fra 10. okt 2022, 09:42
Linje 3:		Linje 3:
	Bautasten kendes især fra Nordjylland, Vestsjælland og Bornholm. De er oprejste sten, der har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. I de nordiske sagaer giver Odin anvisning på, at der kan sættes bautasten over stormænd: ”Efter dem, der var det værd, skal man rejse bautastene” står det i Ynglinge Sagaen, der er nedskrevet ca. 1230.		Bautasten kendes især fra Nordjylland, Vestsjælland og Bornholm. De er oprejste sten, der har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. I de nordiske sagaer giver Odin anvisning på, at der kan sættes bautasten over stormænd: ”Efter dem, der var det værd, skal man rejse bautastene” står det i Ynglinge Sagaen, der er nedskrevet ca. 1230.

−	De fleste kender bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.	+	De fleste kender især bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.

←Ældre version		Versionen fra 10. okt 2022, 09:41
Linje 2:		Linje 2:

	Bautasten kendes især fra Nordjylland, Vestsjælland og Bornholm. De er oprejste sten, der har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. I de nordiske sagaer giver Odin anvisning på, at der kan sættes bautasten over stormænd: ”Efter dem, der var det værd, skal man rejse bautastene” står det i Ynglinge Sagaen, der er nedskrevet ca. 1230.		Bautasten kendes især fra Nordjylland, Vestsjælland og Bornholm. De er oprejste sten, der har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. I de nordiske sagaer giver Odin anvisning på, at der kan sættes bautasten over stormænd: ”Efter dem, der var det værd, skal man rejse bautastene” står det i Ynglinge Sagaen, der er nedskrevet ca. 1230.
		+
		+	De fleste kender bautasten fra tegneserien Asterix af René Goscinny og Albert Uderzo, hvor Obelix ofte bærer rundt på en bautasten.