Ølstykke Brugsforenings Bibliotek - Versionshistorie

Charlotte med 4. apr 2016, 09:06

2016-04-04T09:06:23Z

Egedal Arkiv med 29. jan 2015, 14:40

2015-01-29T14:40:21Z

Egedal Arkiv 2 med 27. jan 2015, 08:24

2015-01-27T08:24:53Z

Egedal Arkiv 2 med 27. jan 2015, 08:05

2015-01-27T08:05:23Z

Egedal Arkiv 2 med 27. jan 2015, 08:04

2015-01-27T08:04:59Z

Egedal Arkiv 2 med 27. jan 2015, 08:03

2015-01-27T08:03:46Z

Egedal Arkiv 2 med 26. jan 2015, 14:18

2015-01-26T14:18:54Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv. Den 27. juli 1884 afholdt Ølstykke Brugsforening generalforsamling ...'

2015-01-26T14:14:27Z

Oprettede siden med 'Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv. Den 27. juli 1884 afholdt Ølstykke Brugsforening generalforsamling ...'

Ny side

[[Fil:oelstykkebrugs.jpg|285px|thumb|left|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]

Den 27. juli 1884 afholdt [[Ølstykke Brugsforening]] generalforsamling i Rytterskolen. Det blev her vedtaget, at en bogsamling på 500 bind, der tilhørte Læseforeningen, skulle overgå til brugsforeningen, hvis medlemmer skulle have fri adgang til at "erholde Bøger til Laans". Der blev vedtaget regler for udlån, som byggede på de traditioner og udlånsregler, der havde været anvendt i læseforeningen.

== Forhistorien ==
Ølstykke Sogns Landøkonomiske Forening blev oprettet i 1834. Foreningen etablerede en lånebogssamling, som i 1840 omfattede 215 bind. Lånebogssamlingen dannede grundlag for en læseforening, og det var denne forenings bogsamling, der i 1884 kom til at udgøre grundstammen i Ølstykke Brugsforenings Bibliotek.
Initiativtager til bibliotekets oprettelse var lærer [[Jørgen Hansen]], der virkede ved Rytterskolen i Ølstykke fra 1860 til 1894. I de første otte år havde bogsamlingen til huse i brugsforeningens lokaler, hvor uddeleren fungerede som bibliotekar. Det må, som en af de senere bibliotekarer udtrykte det, have været pudsigt at høre et medlem forlange en spegesild og "En sjæl efter døden".
Pladsen blev snart for trang, og i 1892 blev der truffet aftale med husmand Mogens P. Jensen om at huse og udlåne fra samlingen mod et mindre vederlag. Senere blev bogsamlingen flyttet til huset, der i dag rummer Gammel Ølstykke Kro, lige over for brugsforeningen, og hvervet som bogudlåner overtaget af Niels P. Larsen.

== Offentligt bibliotek i Svestrup Skole ==

I 1894 blev der oprettet en afdeling af biblioteket i [[Svestrup Skole]], og i den forbindelse indkøbt bøger for 800 kr. Biblioteket blev passet af lærerne ved skolen, men der var ikke den store interesse for virksomheden.
Det ændrede sig dog, da A.N. Holm blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].

== Bibliotek i Ølstykke Stationsby ==
Biblioteksafdelingen i stationsbyen eksisterede fra 1914 til 1955 og havde i disse år til huse flere forskellige steder: 1914-16 hos skrædder Rasmussen, 1916-21 hos skomager Kristensen og 1921-34 hos cand. phil. Frk. K.M. Stub i Ølstykke Privatskole på Østervej. I 1934 fik biblioteket hjemsted hos Anna Wager på hjørnet af Dannebrogsvej og Frederiksborgvej, for til sidst, i begyndelsen af 1950'erne, at flytte til "Villa Orange" på hjørnet af Frederiksborgvej og den nuværende Ørnebjergvej. Her blev det passet af fhv. gørtler, husejer Martin Lange.
I denne periode bestod kommunens biblioteksvæsen således af tre udlånssteder, hvor biblioteket i Svestrup Skole udgjorde hovedafdelingen, og hvor der skete en løbende udskiftning af bogbestanden mellem de tre afdelinger.

== Biblioteksforening ==
Lærer Holm ydede en stor indsats for biblioteksvæsenet i Ølstykke. Han blev også et værdsat medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Biblioteksforening og en flittig skribent i foreningens tidsskrift, Bogens Verden. I 1923 blev der på hans initiativ stiftet en biblioteksforening, som eksisterede indtil 1962. Året efter, 1924, blev der trykt et katalog i 1000 eksemplarer. Det belastede bibliotekets økonomi så meget, at der opstod et underskud på budgettet. Der blev dog rettet op på økonomien, da Ølstykke Idrætsforening opførte et dilettantstykke til fordel for biblioteket. I 1926 blev kommunens børnebogssamling indlemmet i biblioteket, og det besluttedes, at ca. 5% af indtægterne skulle gå til børnebøger.

== Bibliotek på Svanholmskolen ==

I 1955 blev der opført en ny centralskole, [[Svanholmskolen]]. Samtidig blev skolerne i Ølstykke og Svestrup nedlagt, og de tre biblioteksafdelinger blev samlet på Svanholmskolen. Her var bibliotekslokalet indrettet ganske fremsynet, selv om det også fungerede som skolelæsestue. Det lå med let adgang fra skolens hovedindgang og havde eget kontor, toilet og magasin.
I de første år var her god plads, men da befolkningsudviklingen tog fart i sidste halvdel af 1960'erne blev pladsen meget trang. Sognerådet drøftede mulighederne for en forbedring af forholdene, hvilket endte med opførelsen af biblioteksbygningen på Østervej i 1971.
Lærer Jørgen Ougaard blev enelærer i Svestrup pr. 1. januar 1950 og har fortalt om sin tid som bibliotekar i 1950'erne. Da han kom til skolen, var der ikke indkøbt ret mange bøger, fordi embedet havde været ubesat i over et halvt år. Der var derfor et ekstra beløb til rådighed, som bl.a. blev brugt til at købe børnebøger for. Der var nemlig ikke en eneste børnebog i biblioteket. I 1956 udgjorde den samlede bogbestand 2.610 bind til voksne og 590 bind til børn. Udlånet lå på ca. 4.000 bind om året. Grunden til det forholdsvis beskedne udlån kunne sikkert tilskrives bibliotekets ucentrale beliggenhed.

== Kommunalt bibliotek ==
Da Biblioteksforeningen blev nedlagt i 1962, bortfaldt også brugsforeningernes tilskud. Biblioteket var nu kommunalt, med tilskud fra kommunen og staten.

== Kilder og litteratur ==<br />

Svend Esbech: Ølstykke Bibliotek 100 år 1884–1984, 1984

''Forfatter John Rosengaard''

''11-09-2007''

[[Kategori: Ølstykke]]
[[Kategori: Folkeoplysning]]

←Ældre version		Versionen fra 4. apr 2016, 09:06
Linje 18:		Linje 18:

	I 1894 blev der oprettet en afdeling af biblioteket i [[Svestrup Skole]], og i den forbindelse indkøbt bøger for 800 kr. Biblioteket blev passet af lærerne ved skolen, men der var ikke den store interesse for virksomheden.		I 1894 blev der oprettet en afdeling af biblioteket i [[Svestrup Skole]], og i den forbindelse indkøbt bøger for 800 kr. Biblioteket blev passet af lærerne ved skolen, men der var ikke den store interesse for virksomheden.
−	Det ændrede sig dog, da [[A.N. Holm]] blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].<br />	+	Det ændrede sig dog, da [[A. N. Holm]] blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].<br />

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 I 1894 blev der oprettet en afdeling af biblioteket i [[Svestrup Skole]], og i den forbindelse indkøbt bøger for 800 kr. Biblioteket blev passet af lærerne ved skolen, men der var ikke den store interesse for virksomheden.
-Det ændrede sig dog, da A.N. Holm blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].<br />
+Det ændrede sig dog, da [[A.N. Holm]] blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].<br />
@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 '''Bibliotek i Ølstykke Stationsby'''<br />
-Biblioteksafdelingen i stationsbyen eksisterede fra 1914 til 1955 og havde i disse år til huse flere forskellige steder: 1914-16 hos skrædder Rasmussen, 1916-21 hos skomager Kristensen og 1921-34 hos cand. phil. Frk. K.M. Stub i Ølstykke Privatskole på Østervej. I 1934 fik biblioteket hjemsted hos Anna Wager på hjørnet af Dannebrogsvej og Frederiksborgvej, for til sidst, i begyndelsen af 1950'erne, at flytte til "Villa Orange" på hjørnet af Frederiksborgvej og den nuværende Ørnebjergvej. Her blev det passet af fhv. gørtler, husejer Martin Lange.
+Biblioteksafdelingen i stationsbyen eksisterede fra 1914 til 1955 og havde i disse år til huse flere forskellige steder: 1914-16 hos skrædder Rasmussen, 1916-21 hos skomager Kristensen og 1921-34 hos cand. phil. Frk. K.M. Stub i Ølstykke Privatskole på Østervej. I 1934 fik biblioteket hjemsted hos Anna Wager på hjørnet af Dannebrogsvej og Frederiksborgvej, for til sidst, i begyndelsen af 1950'erne, at flytte til "[[Villa Orange]]" på hjørnet af Frederiksborgvej og den nuværende Ørnebjergvej. Her blev det passet af fhv. gørtler, husejer Martin Lange.
 I denne periode bestod kommunens biblioteksvæsen således af tre udlånssteder, hvor biblioteket i Svestrup Skole udgjorde hovedafdelingen, og hvor der skete en løbende udskiftning af bogbestanden mellem de tre afdelinger.<br />
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 ''11-09-2007''
-[[Kategori: Ølstykke]]
+[[Kategori:Biblioteker]]
-[[Kategori: Folkeoplysning]]
+[[Kategori: Folkeoplysning]][[Kategori: Ølstykke]]

←Ældre version		Versionen fra 27. jan 2015, 08:05
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:oelstykkebrugs.jpg\|285px\|thumb\|right\|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]		[[Fil:oelstykkebrugs.jpg\|285px\|thumb\|right\|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]
		+
		+
		+
		+

	Den 27. juli 1884 afholdt [[Ølstykke Brugsforening]] generalforsamling i Rytterskolen. Det blev her vedtaget, at en bogsamling på 500 bind, der tilhørte Læseforeningen, skulle overgå til brugsforeningen, hvis medlemmer skulle have fri adgang til at "erholde Bøger til Laans". Der blev vedtaget regler for udlån, som byggede på de traditioner og udlånsregler, der havde været anvendt i læseforeningen.		Den 27. juli 1884 afholdt [[Ølstykke Brugsforening]] generalforsamling i Rytterskolen. Det blev her vedtaget, at en bogsamling på 500 bind, der tilhørte Læseforeningen, skulle overgå til brugsforeningen, hvis medlemmer skulle have fri adgang til at "erholde Bøger til Laans". Der blev vedtaget regler for udlån, som byggede på de traditioner og udlånsregler, der havde været anvendt i læseforeningen.

←Ældre version		Versionen fra 27. jan 2015, 08:04
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:oelstykkebrugs.jpg\|285px\|thumb\|right\|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]		[[Fil:oelstykkebrugs.jpg\|285px\|thumb\|right\|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]
−
−
−

	Den 27. juli 1884 afholdt [[Ølstykke Brugsforening]] generalforsamling i Rytterskolen. Det blev her vedtaget, at en bogsamling på 500 bind, der tilhørte Læseforeningen, skulle overgå til brugsforeningen, hvis medlemmer skulle have fri adgang til at "erholde Bøger til Laans". Der blev vedtaget regler for udlån, som byggede på de traditioner og udlånsregler, der havde været anvendt i læseforeningen.		Den 27. juli 1884 afholdt [[Ølstykke Brugsforening]] generalforsamling i Rytterskolen. Det blev her vedtaget, at en bogsamling på 500 bind, der tilhørte Læseforeningen, skulle overgå til brugsforeningen, hvis medlemmer skulle have fri adgang til at "erholde Bøger til Laans". Der blev vedtaget regler for udlån, som byggede på de traditioner og udlånsregler, der havde været anvendt i læseforeningen.

←Ældre version		Versionen fra 27. jan 2015, 08:03
Linje 33:		Linje 33:


−	== Kilder og litteratur ==~~<br />~~	+	==Kilder og litteratur==

	Svend Esbech: Ølstykke Bibliotek 100 år 1884–1984, 1984		Svend Esbech: Ølstykke Bibliotek 100 år 1884–1984, 1984

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
-== Forhistorien ==
+'''Forhistorien'''<br />
 Ølstykke Sogns Landøkonomiske Forening blev oprettet i 1834. Foreningen etablerede en lånebogssamling, som i 1840 omfattede 215 bind. Lånebogssamlingen dannede grundlag for en læseforening, og det var denne forenings bogsamling, der i 1884 kom til at udgøre grundstammen i Ølstykke Brugsforenings Bibliotek.
 Initiativtager til bibliotekets oprettelse var lærer [[Jørgen Hansen]], der virkede ved Rytterskolen i Ølstykke fra 1860 til 1894. I de første otte år havde bogsamlingen til huse i brugsforeningens lokaler, hvor uddeleren fungerede som bibliotekar. Det må, som en af de senere bibliotekarer udtrykte det, have været pudsigt at høre et medlem forlange en spegesild og "En sjæl efter døden".
-== Offentligt bibliotek i Svestrup Skole ==
+Pladsen blev snart for trang, og i 1892 blev der truffet aftale med husmand Mogens P. Jensen om at huse og udlåne fra samlingen mod et mindre vederlag. Senere blev bogsamlingen flyttet til huset, der i dag rummer Gammel Ølstykke Kro, lige over for brugsforeningen, og hvervet som bogudlåner overtaget af Niels P. Larsen.<br />
 I 1894 blev der oprettet en afdeling af biblioteket i [[Svestrup Skole]], og i den forbindelse indkøbt bøger for 800 kr. Biblioteket blev passet af lærerne ved skolen, men der var ikke den store interesse for virksomheden.
-Det ændrede sig dog, da A.N. Holm blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].
+Det ændrede sig dog, da A.N. Holm blev ansat som enelærer i Svestrup. Han var en alsidigt interesseret og meget initiativrig mand, medlem af Ølstykke Sogneråd, formand for foredrags- og sangforeningen og ivrigt optaget af bibliotekssagen. Lærer Holm foreslog brugsforeningens bestyrelse, at biblioteket blev offentligt, så alle kommunens indbyggere, ikke kun brugsforeningens medlemmer, kunne låne. Dermed fik biblioteket sit første kommunale tilskud på 20 kr. og i 1915 sit første statstilskud på 85 kr. [[Ølstykke Brugsforening]] gav stadig sit tilskud, og fra 1914 bidrog også Ølstykke Stationsbys Brugsforening. Betingelsen var, at der også blev oprettet en afdeling i [[Ølstykke Stationsby]].<br />
 Biblioteksafdelingen i stationsbyen eksisterede fra 1914 til 1955 og havde i disse år til huse flere forskellige steder: 1914-16 hos skrædder Rasmussen, 1916-21 hos skomager Kristensen og 1921-34 hos cand. phil. Frk. K.M. Stub i Ølstykke Privatskole på Østervej. I 1934 fik biblioteket hjemsted hos Anna Wager på hjørnet af Dannebrogsvej og Frederiksborgvej, for til sidst, i begyndelsen af 1950'erne, at flytte til "Villa Orange" på hjørnet af Frederiksborgvej og den nuværende Ørnebjergvej. Her blev det passet af fhv. gørtler, husejer Martin Lange.
-I denne periode bestod kommunens biblioteksvæsen således af tre udlånssteder, hvor biblioteket i Svestrup Skole udgjorde hovedafdelingen, og hvor der skete en løbende udskiftning af bogbestanden mellem de tre afdelinger.
+I denne periode bestod kommunens biblioteksvæsen således af tre udlånssteder, hvor biblioteket i Svestrup Skole udgjorde hovedafdelingen, og hvor der skete en løbende udskiftning af bogbestanden mellem de tre afdelinger.<br />
-== Bibliotek på Svanholmskolen ==
+'''Biblioteksforening'''<br />
 I 1955 blev der opført en ny centralskole, [[Svanholmskolen]]. Samtidig blev skolerne i Ølstykke og Svestrup nedlagt, og de tre biblioteksafdelinger blev samlet på Svanholmskolen. Her var bibliotekslokalet indrettet ganske fremsynet, selv om det også fungerede som skolelæsestue. Det lå med let adgang fra skolens hovedindgang og havde eget kontor, toilet og magasin.
 I de første år var her god plads, men da befolkningsudviklingen tog fart i sidste halvdel af 1960'erne blev pladsen meget trang. Sognerådet drøftede mulighederne for en forbedring af forholdene, hvilket endte med opførelsen af biblioteksbygningen på Østervej i 1971.
-Lærer Jørgen Ougaard blev enelærer i Svestrup pr. 1. januar 1950 og har fortalt om sin tid som bibliotekar i 1950'erne. Da han kom til skolen, var der ikke indkøbt ret mange bøger, fordi embedet havde været ubesat i over et halvt år. Der var derfor et ekstra beløb til rådighed, som bl.a. blev brugt til at købe børnebøger for. Der var nemlig ikke en eneste børnebog i biblioteket. I 1956 udgjorde den samlede bogbestand 2.610 bind til voksne og 590 bind til børn. Udlånet lå på ca. 4.000 bind om året. Grunden til det forholdsvis beskedne udlån kunne sikkert tilskrives bibliotekets ucentrale beliggenhed.
+Lærer Jørgen Ougaard blev enelærer i Svestrup pr. 1. januar 1950 og har fortalt om sin tid som bibliotekar i 1950'erne. Da han kom til skolen, var der ikke indkøbt ret mange bøger, fordi embedet havde været ubesat i over et halvt år. Der var derfor et ekstra beløb til rådighed, som bl.a. blev brugt til at købe børnebøger for. Der var nemlig ikke en eneste børnebog i biblioteket. I 1956 udgjorde den samlede bogbestand 2.610 bind til voksne og 590 bind til børn. Udlånet lå på ca. 4.000 bind om året. Grunden til det forholdsvis beskedne udlån kunne sikkert tilskrives bibliotekets ucentrale beliggenhed.<br />
 Da Biblioteksforeningen blev nedlagt i 1962, bortfaldt også brugsforeningernes tilskud. Biblioteket var nu kommunalt, med tilskud fra kommunen og staten.

←Ældre version		Versionen fra 26. jan 2015, 14:18
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:oelstykkebrugs.jpg\|285px\|thumb\|~~left~~\|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]	+	[[Fil:oelstykkebrugs.jpg\|285px\|thumb\|right\|Ølstykke Brugsforening. Foto: Ølstykke Lokalarkiv.]]