Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

De lokale ildsjæle

2025-01-31T11:41:35Z

Ravn: Rettet, hvem der er døde, standardiseret artiklerne

'''De lokale ildsjæle''' er de mennesker, der fra 2003 indtil 2014 har bidraget med artikler og billeder til det oprindelige [[Egedal Leksikon]].

== Anni Agerskov ==

Anni Agerskov er født 1945 i København. Hun har arbejdet som folkeskolelærer i 40 år, flere år også som skolebibliotekar på en skole i Ledøje-Smørum, hvor hun var ansat i 29 år.

Anni Agerskov har med sin familie boet i Ledøje-Smørum siden 1974. I 1985 blev hun medlem af [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]]s bestyrelse og siden hen formand for bestyrelsen. I foreningen har hun arbejdet med bl.a. i foreningens registreringsgruppe.

'''Medforfatter til'''

Bronzealderhøjene i Ledøje-Smørum 1995, et undervisningsmateriale til 4. kl.

Skolerne i kommunen 1990, et materiale lavet i forbindelse med folkeskolens 175 års jubilæum

== Nils Erik Andersen ==

Nils Erik Andersen (1934 - 2015) Født i i Sønderjylland. Han var uddannet civilingeniør, pensioneret som teknisk direktør og boede en lang årerække i Veksø.

Nils Erik Andersen har skrevet artikler i en række lokalhistoriske publikationer, bla. i Sønderjysk Månedsskrift og medlemsnyt for [[Stenløse Historiske Forening]], som han var redaktør for fra 2003 til 2010.

Siden han sammen med Bent Stiesdal i 2001 skrev bogen ”Til Stenløse kommune, Om tilflytningen ca. 1945 – 72” er det blevet til bøgerne ”Historien om Stenløse Mølle”, ”Levende Lokalhistorie”, ”Stenløse – en stationsby mellem by og land, 1880 – 1950” og ”Om lokal skolegang 1720 – 1920”. Han redigerede og skrev også den overvejende del af teksten til bogen ”Om Hvideslægten her på egnen”. Endvidere skrev Nils Erik bogen ”Den Estiske klokke i Veksø”, som er udgivet af Veksø Menighedsråd.

'''Forfatter til'''

Om Hvideslægten her på egnen (red.), 2006

Historien om Stenløse Mølle, 2003

Til Stenløse Kommune, om tilflytningen ca. 1945-72 (s.m. [[Bent Stiesdal]]), 2001

== Ole Bjørn Andersen ==

Ole Bjørn Andersen (1945-2018), grafiker og tegner, var født i København . Efter realeksamen i 1963 ville han være litograf, fordi han kunne tegne. Han blev udlært som reprofotograf i 1967, fik arbejde på Aller Press 1968 og var der i 34 år. Han blev viet til Winnie i 1970 og flyttede til Ølstykke 1972.

I 2004 startede Ole sin pensionisttilværelse som frivillig på [[Ølstykke Lokalhistorisk Arkiv]], med arkivets billedsamling som speciale. Året 2008 blev Ole medlem af [[Ølstykke Historiske Forening]], og blev valgt ind i bestyrelsen hvor han er sekretær. Ole var forfatter og grafiker bag flere af foreningens udgivelser bl.a. jubilæumsbogen "Stormfulde højder" og "Ølstykkes historie fortalt via Ølstykke julemærke" en historisk bog, hvor man også kan se Oles grafiske tuschtegninger i stort format. Historisk forening havde et medlemsblad, som Ole var medredaktør af. Her skrev han lokale historiske artikler. Den historiske interesse gjorde at Ole også kunne bruges som guide på [[Egedal kommune]]s årlige bustur gennem Ølstykke.

Det lokale [[Ølstykke Julemærke]] var Ole Bjørn Andersens hjertebarn. Siden det første mærke i 1984 havde han hvert år frem til sin død fundet en markant bygning, som han omdannede til et kunstværk i miniformat. Arbejdsgangen, fra fotografi over rentegning til færdigt julemærke, beskrev Ole Bjørn selv i artiklen > [[Fra glaserede æbler til Ølstykke Julemærke]]

== Lisbeth Bentsen ==

Lisbeth (Elisabeth) Bentsen er født 1938 i København. Hun har arbejdet 37 år ved Ballerup Kommunes skolevæsen, sidst som fuldmægtig i Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Er nu medlem af [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]] og deltager i foreningens registreringsgruppe. Lisbeth Bentsen har desuden deltaget i eksternt kursus i brugen af det elektroniske registreringssystem Regin.

'''Forfatter til'''

Socialdemokratisk Forening i Ledøje-Smørum 1913-2003, 2004

== Thyge C. Bro ==

Thyge Christoffersen Bro, født 1955, har boet i [[Stenløse]] 1968-1978 og igen fra 1990. Han er mag.art. i klassisk arkæologi og deltog som studerende i udgravningen af "pestkirkegården" og [[Sankt Mortens Kapel]] i 1976.

Han har undervist ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet 1985-2000; er nu lærer ved Folkeuniversitetet i København og ekstern lektor ved DIS.

Som freelance-skribent har Thyge C. Bro skrevet en lang række artikler og kronikker om arkæologiske og kulturhistoriske emner. Han har udgivet en bog om den arabiske opdagelsesrejsende Ibn Battuta.

Thyge C. Bro var desuden chef for [[Hjemmeværnskompagni Egedal]] indtil dets ophør ved udgangen af 2009.

'''Forfatter til bl.a.'''

Ibn Battuta. En arabisk rejsende fra det 14. århundrede, 2001

== Gudrun Busk ==

Gudrun Busk har været kordegn ved [[Slagslunde Kirke|Slagslunde]] og [[Ganløse Kirke|Ganløse kirker]] siden 1999. Også før den tid kom hun meget i kirkerne og deltog i menighedens arrangementer.

== John Børding ==

John Børding er født den 21. maj 1948. Han flyttede til [[Ølstykke]] i 1976. Han blev medlem i [[Værebro Kanoklub]] den 1. september 1988 og formand samme sted fra februar 1990, hvilket han stadig er. Ror kano og kajak på [[Værebro Å]] og Roskilde Fjord som nærområder.

== Knud Remi Christensen ==

Knud Remi Christensen (1932-2012) blev født i Middelfart. Efter militærtjenesten flyttede han i 1954 til København, hvor han blandt andet arbejdede på hovedkontoret for Hovedstadens Brugsforening og Nordisk Elektricitetsselskab, senere LK-NES.

Knud Remi flyttede med sin kone til Skovlunde i 1964 og til [[Smørum]] i 1999. Han var indtil sin død bestyrelsesmedlem i Ledøje-Smørum Historisk Forening og i Ledøje-Smørum Slægtshistoriske Forening. Desuden var han frivillig medarbejder på [[Ledøje-Smørum Lokalarkiv]] og medlem af Arkiv- og Museumsudvalget i Egedal Kommune.

'''Forfatter til bl.a.'''

Huskerier fra barndom og ungdom. Middelfart 1932-1954, 2001

== Steffen Erichsen ==

Steffen Erichsen er født 1941 i Gentofte. Han flyttede til Ganløse i 1971. Han er uddannet bygningsingeniør, pensioneret 2005.

Steffen Erichsen er medlem af [[Stenløse Historiske Forening]], hvor han har været formand siden 2003. Han er bestyrelsesmedlem af [[Ganløse Bylaug]] siden laugets start i 2005. Herudover er han medlem af bl.a. Naturparkens Venner og Naturfredningsforeningen.

== Peter Hansen ==

Peter Hansen er født i København i 1945. Han er uddannet som shippingmand i DFDS, derefter skolelærer på Jonstrup Statsseminarium. Han flyttede i 1972 sammen med sin kone Karen Marie til [[Ganløse]], hvor han blev ansat som lærer på [[Ganløse Skole]].

Allerede i sin tidligste ungdom blev Peter Hansen inspireret af tidens humanistiske ideer. I første omgang var det Kampagnen mod Atomvåben, der fik skoleeleven til at følge de berømte atommarcher i 1960. Dette førte videre til militærnægterbevægelsen og en begyndende flirt med Det Radikale Venstre. Da dette parti svigtede sine antimilitære holdninger i midten af 1960'erne, blev Socialistisk Folkeparti (SF) det bedste alternativ.

Da han flyttede til Ganløse, gik der ikke lang tid, før Peter Hansen var med i dannelsen af den lokale afdeling af SF. Han kom ind i byrådet i 1986 og blev genvalgt indtil han stoppede som byrådspolitiker i 2017. Derfor var det Peter Hansen, der som byrådsmedlem med størst anciennitet ledede den sidste konstituering af Stenløse Byråd i 2002.

Peter Hansen er samarbejdets mand, og han respekterer også andre holdninger. Men han holder fast i sine meninger og svigter aldrig de svage i lokalsamfundet. Samtidig er han en "farverig" politiker, der har ordet i sin magt.

Sammen med [[Willy R. Eliasen|Willy Eliasen]] står Peter Hansen bag udgivelsen af Aage Krogsdams bog.

'''Medforfatter til'''

Aage Krogsdam (red.): Frænde er frænde værst. Stenløse i rødt og blåt - et politisk tidsbillede gennem 37 år, 2008, 137-138

== Inge Smith Henriksen ==

Inge Smith Henriksen er født 1954 på [[Bakkegården]] i Slagslunde, som datter af Rita og Niels Chr. Sørensen. Uddannet inden for handel og kontor med regnskab som speciale. Bosiddende i Slagslunde og mangeårigt medlem af bestyrelsen for [[Slagslunde (ny) Forsamlingshus|Slagslunde Forsamlingshus]].

Forsamlingshuset er blevet en del af Inge Henriksens "sociale arv". Både hendes far og svigerfar var forgangsmænd ved opførelsen af huset i 1964. Hun har skrevet mange tekster, sange og artikler, blandt andet til [[Slagslunde-Ganløse Bladet]].

== Poul Hesbjerg ==

Poul Hesbjerg [1939-2016] var født på Bispebjerg i København. Uddannet som korttegner, derefter læreruddannelse fra Hellerup Seminarium 1964. Samme år bosat i Ganløse og ansat ved [[Ganløse Skole]]. Havde her gennem de fleste af årene haft tillidsposter som lærerrådsformand, fælleslærerrådsformand m.v. indtil pensionering i 2000.

Fra 1965, frem til sin død medlem af [[Ganløse Menighedsråd]], hvor han gennem mange år fungerede som formand, kirkeværge m.v.

Var desuden aktiv i lokale foreninger som Naturfredningsforeningen, [[Ganløse Bylaug]], [[Stenløse Historiske Forening]], [[Ganløse Mølle]], Naturparkens Venner m.v.

Havde gennem mange år samlet oplysninger om Ganløses lokalhistorie og bidrog jævnligt med lokalhistoriske foredrag, byvandringer m.v.

== Rita Holm ==

Rita Holm er født i 1938 i København. Hun flyttede til Ledøje-Smørum i 1973, og fra 1976 var hun medlem af [[Ledøje-Smørum Historiske Forening]]. Hun arbejdede med Ledøje Gårdhistorie fra 1976-1979. Derefter var hun også amatørarkæolog og var med til at grave fortiden ud i Nybølle og på [[Gammelgård]] i Ledøje. Hun spillede dilettant fra 1982-86 i [[Ledøje Forsamlinghus]].

Fra 1985 læste Rita Holm etnologi på Københavns Universitet og i 1988 blev hun ulønnet leder af [[Ledøje-Smørum Lokalarkiv|Ledøje-Smørum lokalarkiv]]. I den periode havde hun en del historiestuderende fra Universitetet, som hun underviste i lokalarkivers betydning og fremviste materialer til opgaver.

I 1988 fik hun overtalt bestyrelsen til at lave Årskrift for Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv, og var redaktør af dette i 10 år. I samme periode skrev hun mange artikler i det, fra 1988-1998.

Rita Holm forlod arkivet som leder 1. august 2002 og flyttede i 2005.

'''Bøger'''

Ledøje-Smørum i gamle postkort, 1996

Svenske landarbejdere i Ledøje-Smørum 1808-1911, i: Over Øresund før broen, 2000

Stormen på svenskerne, 2005

'''Artikler bl.a.'''

Hvor der kun er anført "Årsskrift" betyder det Årsskrift for Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv.

Breve til amtmanden, Fortid og nutid, bd. 30, 1983, 191-206

Skolehistorisk kildemateriale i breve til amtmanden, Årbog for Dansk Skolehistorie, 1983, 161-164

Hvem bar barnet? Fortid og nutid, bd. 32, 1985, 204-210

Jomfru Thornam, Siden Saxo, årg. 2, nr. 1, 1985, 17-21

Hovelund, Årsskrift, 1996, 4-7

Sogneforstanderskabet 1843, Årsskrift, 1996, 19-21

De drog ud …, Årsskrift, 1996, 36-39

Svenskestenen, Årsskrift, 1996, 29-35

Den gamle Edelgave, Årsskrift, 1998, 35-39

Slægten Welding på Edelgave, Årsskrift, 1998, 4-9

'''Tv-optagelser'''

Deltaget i ca. 20 udsendelser om Ledøje-Smørum

== Jutta Hovard ==

Jutta Ann Hovard (1949-2006) var ansat som ekspeditionssekretær på [[Stenløse Bibliotek|Stenløse Biblioteker]] fra 1979 indtil sin død. Først arbejdede hun på [[Ganløse Bibliotek|biblioteket i Ganløse]], senere i Stenløse.

Siden 1983 var Jutta andelshaver i [[Ganløse Mølle|Møllen i Ganløse]]. Hun var med i Møllens ledelse gennem mange år og i en periode formand.

Til [[Egedal Leksikon|Stenløse Leksikon]] nåede Jutta Hovard at skrive en enkelt artikel.

'''Kilder og litteratur'''

Erik Abrahamsen, på vegne af Møllevennerne: Mindeord, Lokalavisen Ugenyt 3. oktober 2006

== Hans Arne Jensen ==

Hans Arne Jensen er født 1936 i Søndersø på Fyn og flyttede senere til Slagslunde. Han er landbrugsuddannet, agronom fra Landbohøjskolen 1962, lic.agro. 1967, dr.agro. i arkæologiske frø 1988. Ansat i en årrække i Statsfrøkontrollen og Plantedirektoratet. Arbejdede senere freelance.

Hans Arne Jensen har deltaget i Danida-frøprojekter og publiceret artikler og bøger om frø, plantenavne og Bibelens planteverden. Sidstnævnte bog var udgangspunkt for sommerens udstilling 2006, "Planter fra Bibelen" i Botanisk Have. Hans Arne Jensen var konsulent på udstillingen.

Han har desuden været leder hos KFUM Spejderne i Stenløse og medlem af [[Slagslunde Menighedsråd]] i tre perioder, heraf formand i to år.

'''Forfatter til bl.a.'''

Biblens planter, 1974

Bibelens planteverden, 2004

== Sten Krarup ==

Sten Krarup, født 1933, er major (pens.), slægts- og militærhistorisk forfatter og konsulent.
Han driver ''Slægtshistorisk Forlag, 3670 Veksø''.

== Finn Lustrup Sørensen ==

Finn Lustrup Sørensen er kontaktperson til [[Veksø Fastelavnsklub]] og indehaver af klubbens hjemmeside.

Se også [[Fastelavn i Veksø]]

== Jacob Løve ==

Jacob Løve er født 1941. Han har været formand for [[Folkeoplysningsudvalget i Stenløse]], [[Stenløse Positive Amatør Scene]], [[Stenløse Egnsspil Teater]], [[Ganløse Kulturhusforening]] og [[Kulturelt Samråd]], Stenløse; næstformand i Frederiksborg Amts Kulturelle Samråd, Frederiksborg Amts Udvalg for Almen Kultur og Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark.

Jacob Løve er desuden redaktionsmedarbejder på Kulturens blad i Gladsaxe.

== John Møller ==

John Møller var født i København 1935. Her boede han til 1972, hvor han, kone og søn flyttede til Ølstykke. Han var uddannet som maskinarbejder ved søværnet. Arbejdede derefter som værkmester, først ved søværnet og sidst ved hæren til sin pensionering i 1999.

John Møller var medlem af [[Ølstykke Historiske Forening]], [[Møllelauget]] og Arkiv- og Museumsudvalget i Egedal Kommune.

== Arne Navne ==
Arne Navne (1943-2022) blev i 2003 leder af [[Stenløse Lokalarkiv]] efter [[Bent Stiesdal]], og stod af i 2018.

'''Links'''

[http://stenlosearkiv.dk/ Stenløse Arkivs hjemmeside]

== Inga Nielsen ==

Inga Nielsen er født i 1946 i Midtjylland. Hun er uddannet lærer og har fra 1973 arbejdet på Boesagerskolen og siden 1990 været leder af [[Pædagogisk Central]] i Ledøje-Smørum Kommune, senere Egedal Kommune. Pensioneret i 2009.

Inga Nielsen er medlem af [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]]s bestyrelse bl.a. med ansvar for udgivelsen af foreningens årsskrift.

'''Medforfatter til bogen'''

Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009

== Hugo Odgaard ==

Hugo Odgaard er født i 1939 på Jegindø og har boet i Stenløse siden 1969. Han var formand for den konservative vælgerforening i Stenløse 1998-2006 og blandt de politiske tillidsposter kan desuden nævnes:

Medlem af bestyrelsen i mere end 25 år,

Medlem af kredsbestyrelsen i en årrække, formand 2000 – 2007.

Amtsrådsmedlem 1994-1997.

Lægdommer ved Østre Landsret i en årrække.

Medlem af skatteankenævnet.

Redaktør af bøgerne:

[[Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse|Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i Ganløse 1868-92]]

[http://www.stenlosearkiv.dk/Boger/ebog/Besaettelsen%20lokalt%202.%20udg%20-%20Hugo%20Odgaard.pdf Besættelsestiden 1940-45 i Ganløse og Stenløse].

[http://www.stenlosearkiv.dk/Boger/ebog/Sygekasserne%20lokalt%201857-1973%20-%20Hugo%20Odgaard.pdf Sygekasser m.v. på egnen omkring Ganløse og Stenløse 1857-1973].

== Ole Sejr Olsen ==

Ole Sejr Olsen er født 1938 i Ganløse. Som ung blev han medlem af Venstres Ungdom og 1961-64 af bestyrelsen for Venstres vælgerforening i Slagslunde-Ganløse. Derefter igen fra 1970 indtil foreningen blev lagt sammen med vælgerforeningen i Stenløse-Veksø. Han sad i den sammenlagte bestyrelse indtil 1974, de sidste to år som formand. Igen formand for Venstre i Stenløse fra 1980 til 1983.

Ole Sejr Olsen var medlem af Stenløse Byråd 1974-75 og igen 1990-2006.

'''Kilder og litteratur'''

Aage Krogsdam (red.): Frænde er frænde værst. Stenløse i rødt og blåt - et politisk tidsbillede gennem 37 år, 2008, 32

== Hans Ostenfeld ==

Hans Ostenfeld er født 1940 i København. Han er uddannet læge, og har boet og arbejdet i Stenløse som praktiserende læge siden 1970. Han blev pensionist 2002.

Han har et stort kendskab til området og befolkningen i kraft af arbejdet, hvilket har resulteret i et større indsamlingsarbejde omkring [[Philipsen-familien]] og deres bygninger. Hans Ostenfeld har bl.a. arrangeret en plancheudstilling om emnet, Lægehuset, Stenløse 2007.

== Fredi Paludan Bentsen ==

Fredi Paludan Bentsen er født 1938 på Frederiksberg og uddannet offsettrykker. Han boede med hustru og to børn i Valby, da gasværket sprang i luften. Derefter flyttede han til Ballerup og i 1996 til Ledøje-Smørum.

Fredi Paludan Bentsen har i en årrække dyrket slægtsforskning, og kom frem til en ane i Ledøje. Her var [[Ledøje-Smørum Lokalarkiv]] leveringsdygtig i flere oplysninger og siden har han virket som frivillig medarbejder i arkivet. Nu er han også arkivets edb-ansvarlige.

Han er desuden medlem af [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]], med i redaktionsgruppen for foreningens årsskrift og står for klargøring af årsskriftet til tryk.

'''Forfatter til artiklerne'''

25 år i Ledøje og Smørum sogne 1701-1725, i: Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 2002, 32-37

Nogle oplevelser ved at søge sine rødder, i samme, 28-30

== Richard Pedersen ==

Richard Pedersen (1936-2010). Kontorchef, ansat i Privatbanken (senere Unibank) 1953-1992. Bosat ved Ganløse 1976. Medlem af bestyrelsen for Foreningen [[Naturparkens Venner]] (sekretær) 1994, formand 1999.

Richard Pedersen døde den 13. august 2010 efter nogle måneders sygdom. Richard Pedersen boede i Ganløse i 32 år, men fortsatte sit arbejde for foreningen, da han og Helle flyttede til Skibby i 2008. Han blev 73 år.

'''Kilder og litteratur'''

Lokalavisen Ugenyt 7. november 2006

[http://www.fnv.dk/ Foreningen Naturparkens Venner]

[http://egedal.lokalavisen.dk/richard-pedersen-er-doed-/20100820/laeserbreve/708249820/1045 Lokalavisen]

== John Rosengaard ==

John Rosengaard er født 1940 og uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole. Ansat 1966-67 på Lyngby Bibliotek, 1967-68 på Hillerød Bibliotek og 1968-71 vicestadsbibliotekar samme sted.

John Rosengaard flyttede fra Lyngby til Ølstykke i 1967 og var 1971-2002 biblioteksleder på [[Ølstykke Bibliotek]].

== Preben Stenalt ==

Preben Stenalt (1946-2021) boede i Ganløse siden 1973. Som amatørarkæolog havde han de seneste årevis arbejdet med metaldetektor. Arbejdede tæt sammen med Egnsmuseet Færgegården i Frederikssund og var i gang med en systematisk beskrivelse af samtlige oldtidshøje i [[Sogne og gamle kommuner|Stenløse Kommune]].

Preben Stenalt var mangeårigt bestyrelsesmedlem af [[Stenløse Historiske Forening]], en kortere periode som formand, og havde skrevet en del artikler om arkæologi til medlemsbladet.

'''Forfatter til artiklerne'''

Fund med perspektiv, Skalk nr. 2, 2000 (om en stump af et sjældent bronzespænde fra ældre germansk jernalder med en sidehistorie, der inddrager selveste kejser Napoleon)

Et hul i jorden, Aktuel Arkæologi nr. 4, april 2004 (om et usædvanligt oldtidsfund ved Jægerbakken i Veksø. En meget stor og tom krukke var gravet ned i undergrunden med åbningen nedad. Hvad var formålet med krukken?)

== Ulla Thiesen ==

Ulla Thiesen var fuldmægtig i Egedal Kommunes Kultur- og fritidscenter. Hun kommer fra Bornholm og var i 1980'erne bl.a. ansat i [[Sogne og gamle kommuner|Ledøje-Smørum Kommune]]. Senere kom hun til forvaltningen i [[Sogne og gamle kommuner|Ølstykke Kommune]], hvor hun har boet siden 1998. Hun har været sekretær i Kulturelt Udvalg, Folkeoplysningsudvalget m.m.

== Per E. Tidgen ==

Per E. Tidgen er født i København i 1934. Han er uddannet som lydtekniker og var ansat i Danmarks Radio fra 1953 til 2000. Her fungerede han som projektmedarbejder ved udvikling af nyt teknisk udstyr og ved planlægning af DR's ombygninger. Han var også lærer for yngre medarbejdere og har udarbejdet tekniske instruktionsbøger. Han er initiativtager til dannelse af et museum for radioen og fjernsynets udvikling i Danmark.

Per Tidgen flyttede til [[Smørum]] som selvbygger i 1968. Han har siden deltaget i det lokale foreningsliv og i disses bestyrelser, i grundejerforening, i forældreforening og indtil flere vælgerforeninger og som byrådsmedlem.

Han har været medlem af [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]]s bestyrelse siden 1997 og dens formand 1998-2008, og var her igennem medlem af repræsentantskabet for Kroppedal Museum. Han var desuden medredaktør af foreningens årsskrift.

[[Forside|Tilbage til Forside]]

De gamles Hjem - Stenløse

2025-01-31T10:58:14Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet titler, opdateret link

[[Fil:annekset.jpg|285px|thumb|right|De gamles Hjem blev opført som alderdomshjem for Stenløse-Veksø Kommune 1950-51. Bygningen er tegnet af arkitekten Acton Bjørn (1910-1992).]]

Sammen med Sigvard Bernadotte dannede Acton Bjørn i 1949 firmaet Bernadotte & Bjørn. Det var den første danske tegnestue for industriel design. Ved siden af havde Acton Bjørn sin egen tegnestue, og det var den, der stod for opførelsen af alderdomshjemmet. Han tegnede også De gamles Hus i Lynge (Lyngehus, 1939-40) og Lynge Centralskole (1952-53).

== Bygningen ==

De gamles Hjem i [[Stenløse]] var en tidstypisk bygning med ydermure af gule sten og tag af røde falstagsten.

Bygningen er delt i to fløje. En to-etages bygning indeholdt værelserne for de gamle fordelt omkring en gang med direkte lys fra nord. Der var plads til 25 beboere.

Den en-etages bygning indeholdt fællesrum, økonomaens værelser, samt værelser for de tre unge piger. I sidebygningens kælder var der desuden indrettet et bibliotek, en kommunal badeanstalt, et maskinvaskeri m.m. Ved at samle disse rum i sidefløjen undgik man at forstyrre de gamle, og der blev skabt en naturlig adskillelse mellem de gamle og medhjælperne.

Hovedindgangen, hvor alle kom og gik, var også solplads og et yndet opholdssted for de gamle.

Allerede fra arbejdets start søgte arkitekten at gøre hjemmet så enkelt som muligt. Derfor blev der anvendt gængse materialer og konstruktioner. Samtidig er der dog noget fremmedartet og anderledes over hovedbygningen på grund af den tempelagtige facade mod Damgårdsvej. Her er søjler i to etagers højde, der er funderet i en granitblok. Også ved hovedindgangen er der søjler af træ, som hviler på natursten. En japansk inspireret detalje, der er med til at skille bygningen ud fra kommunens mere ordinære byggeri.

== Historien ==

I mange af landets mindre kommuner blev der opført "De gamles hjem" i disse år. Bygningerne var et resultat af K.K. Steinkes socialreform i 1933 og derved et vidnedbyrd om en tid, hvor samfundet tog fat på de sociale forpligtelser over for borgerne.

Det daværende sogneråd med formanden [[H.P. Hansen]] i spidsen besøgte i marts 1949 alderdomshjemmene i Slangerup og Skævinge med det formål at få etableret noget tilsvarende i Stenløse. I maj måned samme år så arkitekten på grunden, hvor hjemmet skulle ligge, og i december var der licitation. Da byggeriet stod færdigt, havde det kostet 300.000 kr.

Den første bestyrer på hjemmet var Else Hansen. Hun ledede hjemmet gennem 20 år og blev afløst af bestyrerparret Annalis og Anker Sindberg. Fra starten tiltrådte Ingeborg Henriksen (dengang Larsen) som kokkepige. Hun rejste væk et år, men kom tilbage og var der stadig, da hjemmet havde 25 års jubilæum i 1976.

== Beboerne ==

Grunden ligger midt i Stenløse by og der var derfor en naturlig forbindelse mellem byens borgere og de gamle beboere på hjemmet. Det var en stor fordel, at de gamle stadig kunne følge med i livet i byen.
Ved 25 års jubilæet var der et par plejekrævende beboere, men ingen ønskede, at de skulle flytte på plejehjem. Man så det som en opgave at beholde beboerne her, hvor de hørte til. Gennemsnitsalderen var 80 år.

Man fejrede 25 års dagen den 28. maj med en festmiddag og underholdning for de ældre. Senere skulle de på udflugt til Zoologisk Have. I 1983 blev plejehjemmet afløst af det nybyggede [[Damgårdsparken]], og bygningen blev inddraget til [[Rådhusanneks|Stenløse Rådhusanneks]].

== Kilder og litteratur ==

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000 

Stenløse Nyt 26. maj 1976 

Acton Bjørn: "De gamles hjem" i Stenløse, Arkitekten nr. 9, 1952, 142 

[https://kulturarv.dk/kid/ https://kulturarv.dk/kid/]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen''

''05-08-2004''

[[Kategori: Forsorg og Velgørenhed]][[Kategori: Stenløse]]

Dan Sterup-Hansen

2025-01-31T10:51:46Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet link

[[Fil:dansterup.jpg|285px|thumb|right|Dan Sterup-Hansen: Pinsefest i Slagslunde Skov, ca. 1970]]

Dan Sterup-Hansen (1918-1995), maler og grafiker, var født i Sønder Jernløse, men boede ved sin død på Kratvej 25 i [[Slagslunde]].

Han var uddannet på Kunstakademiets malerskole 1936-39 og grafiske skole 1943-44 hos Aksel Jørgensen. I Sterup-Hansens kunst står mennesket i centrum i en forenklet form, der kombinerer naturalisme og konstruktion.

Han udførte en lang række udsmykningsopgaver, bl.a. keramisk relief på Folkets Hus i København (1956) og maleriet "Befrielsesregeringen 1945" på Christiansborg (1985-91). Flere temaer behandlede han både i maleri og grafik.

Sterup-Hansen var professor ved Kunstakademiets skole for mur- og rumkunst 1962-74 og ved den grafiske skole 1974-88. Han var medlem af Den Frie Udstilling fra 1950, og han modtog Eckersbergs Medalje 1952 og Thorvaldsens Medalje 1979.

Maleriet "Pinsefest i [[Slagslunde Skov]]" blev vist på en udstilling på [[Stenløse Bibliotek]], 1970.

== Kilder og litteratur ==

[https://kulturarv.dk/kid https://kulturarv.dk/kid]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen''

''24-06-2009''

[[Kategori: Maleri]][[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Slagslunde]]

Damgårdsparken

2025-01-31T10:49:31Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte, tilføjet paragrafskifte, opdateret link

[[Fil:damboliger.jpg|285px|thumb|right|Damgårdsparken]]

Plejehjemmet Damgårdsparken i [[Stenløse]] er tegnet af arkitekt Gehrdt Bornebusch (født 1925). Han fik arbejdet efter en totalentreprise-konkurrence i 1981, hvor han i samarbejde med H. Hoffmann & Sønner vandt 1. præmie. Første etape blev opført 1982-83 for [[Stenløse Kommune]].

Facader af gule sten giver sammen med de gule tegltage et meget lyst og åbent helhedsindtryk. Flere steder er facaderne desuden beklædt med espalier, hvilket danner et nært samspil mellem arkitektur og natur. Det ligner almindelige boliger, ikke en institution. Ved at vælge gode materialer og konstruktioner lykkedes det arkitekten at skabe god arkitektur inden for de økonomiske rammer.

Senere har arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen tilføjet en rækkehusbebyggelse med ældreboliger (1996-1997) og foretaget en ombygning af det eksisterende plejehjem til 47 boliger for stærkt plejekrævende beboere (1997-2000). Begge for Boligselskabet Venbo, Stenløse.

Fuldt udbygget indeholder anlægget både plejehjem, fællesfaciliteter, beskyttede boliger og et bofællesskab for senil-demente.

[[Fil:damgaardflyt.jpg|285px|thumb|right|Borgmester Knud Bro følger beboerne fra [[De gamles Hjem - Stenløse|De gamles Hjem]] over til Damgårdsparken den 12. april 1983. Foto: Bente Thines Hansen, Ølstykke]]

== Kilder og litteratur ==

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000

Christian Enevoldsen: Arbejder af Gehrdt Bornebusch, Arkitektur nr. 6, 1983, 217-223

[https://kulturarv.dk/kid https://kulturarv.dk/kid]

Boligselskabet Venbo

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''31-01-2007''

[[Kategori:Forsorg og Velgørenhed]][[Kategori: Stenløse]]

Det gamle lægehus i Ølstykke

2025-01-31T10:45:37Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet link

[[Fil:laegehus.jpg|285px|thumb|right|Lægeboligen. Tegning: Ole Bjørn Andersen, 1998]]

Lægeboligen, Frederiksborgvej 24, blev bygget af læge J.P. Palle i 1898. Sognefoged [[Jens Peter Hansen]], [[Udlejregård]], sørgede for, at der kom en læge til byen i forbindelse med udvidelsen af bebyggelsen omkring stationen.

Den første læge i byen var J.P. Jensen, der i 1897 oprettede lægepraksis i [[Ølstykke|byen]]. Denne blev overtaget af J.P. Palle i 1898, samtidig med at Lægehuset blev opført.

Huset blev nedrevet i 2000 i forbindelse med udvidelsen af S-togdriften.

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Ole Bjørn Andersen''

''28-01-2009''

[[Kategori: Sygdom og Lægevæsen]] [[Kategori:Ølstykke Stationsby]]

Linds Mølle

2025-01-31T10:43:43Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte

Møllererhvervet blev givet fri i 1862, og de to gamle møller i [[Ølstykke]] fik en konkurrent. Jens Christian Lind startede i 1863 et bageri ved Roskildevej, og 1865 byggede han en mølle, blandt andet for at kunne fremstille sit eget mel. Linds Mølle fik tilnavnet Den lille mølle og blev 1923 overtaget af Jens Oluf Hansen. Driften blev standset i 1930 og møllen blev revet ned.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 46

Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 173

''Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro''

''07-05-2007''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Ølstykke]]

Den gamle eg

2025-01-31T10:42:36Z

Ravn: Ændret en sætning til at give mere mening, tilføjet paragrafskifte

Oppe på Klokkekildebakke stod der i gamle dage et meget stort og svært egetræ, hvis grene havde en mærkelig form. Kom man fra øst, dannede de et F, og kom man fra vest, lignede træet et C. Det var forbogstaverne til vore kongers navne Frederik og Christian, sådan som vi dengang så dem på vore mønter.

Det hed sig, at dette træ kunne ses helt ud over Øresund, og at det tjente som sømærke.

== Kilder og litteratur ==

Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 165

''Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro''

''22-11-2005''

[[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori:Buresø]]

Den 9. april 1940

2025-01-31T10:40:37Z

Ravn: Tilføjet link, fjernet overflødige paragrafskifte

Den 9. april 1940 angreb det nazistiske Tyskland Danmark. Generelt var der tale om en fredstidsbesættelse, hvor de tyske tropper stort set kunne marchere ind uden at møde nogen form for modstand fra det danske forsvar. Sønderjylland var den markante undtagelse.

Det eneste sted i vores område, hvor det kom til kamp, var på [[Flyvestation Værløse]], dengang Værløse Flyveplads, der var hjemsted for Københavns luftforsvar, der kl. 05.25 blev angrebet af det tyske Luftwaffe.

Angrebet blev gennemført med tunge, langtrækkende jagerfly af typen Messerschmitt Bf-110 i fem bølger. I løbet af tre kvarter angreb de flyvepladsen i lav højde og ødelagde 90 % af de danske fly, der stod klar til afgang.

Et observationsfly var ved angrebet ved at lette, men det blev skudt ned, og såvel pilot som observatør blev dræbt.

Personel på jorden prøvede at imødegå angrebet med luftværnsvåben, men forgæves, fordi ammunition til uddannelse i skarpskydning var sparet væk.

Den 9. april 1990 kom endelig anerkendelsen af de faldne og den indsats, der trods alt blev gjort, i form af et fanebånd med påskriften "Værløse Flyveplads 9. april 1940" til Flyvestationens fane. Dette fanebånd blev overrakt af Hans Kongelige Højhed Prinsgemal Henrik.

== Kilder og litteratur ==

Bent Vang Jensen: Der var engang en flyveplads ved Værløse. Witherløse. Årsskrift for Værløse Historiske Forening, 2007, 43-52 

Hans A. Schrøder: Angrebet på Værløse Flyveplads den 9. april 1940, 2002

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''11-02-2011''

[[Kategori: Begivenheder]][[Kategori: Militærvæsen]][[Kategori: 2.Verdenskrig]]

De grønne stier

2025-01-31T10:38:16Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet paragrafskift, tilføjet links

I tiden lige før Anden Verdenskrig, under Staunings regering, opstod ideen om "de grønne stier". Det var tanken, at disse stier skulle åbne mulighed for at cykle gennem grønne områder, så københavnerne kunne nå omegnens attraktive natur med skove og søer uden at skulle følge de trafikerede veje.

Stiernes anlæggelse var tænkt som et beskæftigelsesprojekt, men anlægget af stierne hørte op under den tyske besættelse. Tankerne om trave- og cyklestier gled ind i en tornerosesøvn, der fortsatte under bilismens opblomstring i 1950'erne og 60'erne. Først i 1980'erne blev behovet for at kunne færdes til fods eller på cykel igen aktuelt.

I yderkanten af [[Stenløse]] findes en meget dejlig del af "de grønne stier" fra ca. 1940. Den følger [[Mølleåen]] fra [[Gedevase Bro]] til Kalkværksvej, men var oprindelig planlagt til at fortsætte helt til [[Bastrup Sø]]. Det er dog muligt også at gå dette stykke, selv om man må op på kanten af Mølleådalen flere steder.

Det sidste stykke fra Orehøjvej til rørskoven ved Bastrup Sø kan kun passeres i tørre perioder af året, og selv da er det nødvendigt med gummistøvler.

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 25

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''07-07-2006''

[[Kategori:Forlystelser og Fritid]][[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori:Stenløse]]

De første kvinder i Kommunalpolitik

2025-01-31T10:36:17Z

Ravn: Rettet småfejl, tilføjet links

[[File:Stenløsesogneråd1909.jpg|285px|thumbnail|right|Stenløse Sogneråd 1912 med den første valgte kvinde Anna Petersen fra Søsum]]

I 1908 blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. Kvinderne kunne nu for første gang stille op til kommunevalgene og blive valgt ind i sogne/kommunerådene, på samme vilkår som mændene. Hvilket betød at de skulle være over 25 år, ikke skylde i skat og fattighjælp.

I valgprotokollerne for 1909 - det første kommunevalg med kvindelig repræsentation, ses fordelingen af valgte kvinder i i de mindre landkommuner, der senere blev [[Egedal Kommune]].

Ølstykke: Ingen

Stenløse-Veksø: 1

Slagslunde-Ganløse: 1

Ledøje-Smørum: Ingen

Jørlunde: Ingen

Ved kommunevalget marts 1909 var kvinderepræsentationen på landsplan 1,3 % svarerende til 127 valgte kvinder, heraf 10 kvinder i hovedstadsområdet. Det var ikke ligegyldigt, hvor på partilisten kvindens navn stod opført. Indtil lovændringen i 1923 stemte man på partiet og ikke på personen, det betød at de der stod øverst på kandidatlisten var sikre på at blive valgte, hvis der blev afgivet stemmer på partilisten. 50 % af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds på stemmesedlen.

Allerede i 1908 var kvinder dog blevet repræsenteret i Hjælpekasse-udvalgene. At det var svært for samtidens mænd, at forholde sig til den kvindelige deltagelse i politik får vi en ide om via valgprotokollerne. Her står kvinderne godt nok opført med navn, men samtidig også som NN’s hustru.
Tiderne og holdningerne ændre sig over tid og kommunerne i Egedal har i perioder efter 1970 haft kvindelige borgmestre. I [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]] [[Elin Jakobsen]], i [[Stenløse Kommune|Stenløse]] [[Lone Lunding]], og i [[Ølstykke Kommune|Ølstykke]] [[Birthe Hansen]]. Elin Jakobsen var foregangskvinde og en af kun 4 kvindelige borgmestre i 1978.

== Kilder og Litteratur ==

Materialer på Rigsarkivet og i Egedal Kommunearkiv

[http://kvinfo.dk/2015/kampen-stemmeret Kvinfo: Kampen for stemmeret]

''November 2013''

''Lena Sørensen''

[[Kategori: Politikere]][[Kategori:Kommune og Politik]][[Kategori: Ganløse]][[Kategori:Stenløse]]

Dannebrogsvej

2025-01-31T10:32:06Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte

[[Fil:dannebrogsvej.jpg|285px|thumb|right|Tegningen viser Dannebrogsvej fra øst mod vest.]]

Efter jernbanens åbning i 1879 så sognefoged [[Jens Peter Hansen]] muligheden for en bydannelse omkring stationen. Han opkøbte arealer, som han senere udstykkede, og skabte på den måde baggrunden for [[Ølstykke Stationsby]], på det der dengang hed [[Udlejre landsby|Udlejre Mark]].

[[Johannedal|Johannedalsvej]] var den første vej, der blev anlagt. Derefter kom Dannebrogsvej i 1901 med kantsten, fortove og vejtræer. I de følgende år blev grundene bebygget med villaer. Karetmager Pedersen var en af de velkendte skikkelser, der indrettede værksted på Dannebrogsvej.

Dannebrogsvej er stadig en vej som dengang. To nye bygninger er holdt i den gamle stil, fint tilpasset vejens traditionelle byggeri.

== Kilder og litteratur ==

Anna Esbechs tekst til [[Ølstykke Julemærke 1995]]

''Oprindelig forfatter: Ole Bjørn Andersen''

''01-02-2008''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Ølstykke Stationsby]]

Damvad Å

2025-01-31T10:30:38Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet kategori, flyttet forfatter under "Kilder og litteratur"

Damvad Å blev ført tilbage til det oprindelige forløb i 2004.

Der blev brugt et herredskort fra 1820 som udgangspunkt for genskabelsen. Projektet omfatter en strækning på 1600 meter omkring [[Toppevad Bro]] syd for [[Ganløse]].

Damvad Å er gyde- og opvækstvand for ørreder. Bestanden af ørreder har været afhængig af fortsatte udsætninger. Genoprettelsen af det slyngede forløb skaber bedre vilkår for planter og dyr. Bundforholdene blev også ændret, så gennemstrømningen øges. Enkelte strækninger af vandløbet fik udlagt gydegrus i 1997-98. Det er nu suppleret med udlægninger af enkelte større sten, hvilket skaber yderligere variation og levesteder.

Hele landskabet er også blevet mere interessant end tidligere, hvor åen var reguleret. Samtidig undgår villaejerne i området de oversvømmelser, der har generet dem.

== Kilder og litteratur ==

LokalAvisen Uge Nyt 18. november 2003

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''10-02-2006''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Ganløse]]
[[Kategori: Ganløse]]

Damgaard

2025-01-31T10:27:42Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift

[[File:damgaard1998.jpg|285px|thumb|right|Damgård set mod nord, 1998]]
[[File:damgaard1976.jpg|285px|thumb|right|Damgård set mod nord, 1976]]

Damgaard var en af de gårde, der ikke blev flyttet ud fra [[Stenløse]] ved byens udskiftning. Bag bygningen strakte gårdens marker sig mod nord langs [[Stenløse Å]]. Haven skrånede mod syd ned mod [[Byvej]] og gadehusene langs vejen.

Det er sandsynligvis arealerne ved [[Stenløse Å]], der har givet navn til Damgaard og [[Damagre]]. Det tyder på, at åen engang har været opstemmet til en mølledam, så vandet kunne drive et møllehjul.

Ved anlæggelsen af [[Stenløse Center]] blev jorden foran Damgaard afgravet, og den frodige have erstattet af en parkeringsplads.

Damgaard blev revet ned i år 2000 for at skaffe flere parkeringspladser.

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Stenløse Kommune - før og nu, 1998, 28-29

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''05-07-2006''

[[Kategori: Gårde]][[Kategori: Stenløse]]

Claus Petersen Mathiesen

2025-01-31T10:23:45Z

Ravn: Rettet fejl i kode

#REDIRECT [[Claus Petersen Matthiesen]]

Claus Petersen Mathiesen

2025-01-31T10:22:47Z

Ravn: Flyttet tekst over til side "Claus Petersen Matthiesen"

# REDIRECT [[Claus Petersen Matthiesen]]

Claus Petersen Matthiesen

2025-01-31T10:22:06Z

Ravn: Genoprettet side, nu uden stavefejl i titlen

[[Fil:matthiesen.jpg|285px|thumb|right| C.P. Matthiesen Foto: Ølstykke Lokalarkiv]]

Claus Petersen Matthiesen (1841-1929) var skolelærer og pomolog (æblekender). Han fik interesse for frugttræer under sin barndom på Als, der var kendt for sin store frugtavl. C.P. Matthiesen var lærer i Gundsømagle fra 1870 til 1902.

Efter sin pensionering boede Matthiesen i "[[Villa Pomona]]" i [[Ølstykke Stationsby]] indtil 1915, hvorefter han tilbragte sine sidste år i Fredensborg.

Matthiesen havde selv en meget stor samling af æbletræer. Han havde 1200 æblesorter og 600 pæresorter. Desuden rejste han rundt i landet og indsamlede og bestemte æblesorter. Han skrev standardværket, der stadig bruges: Dansk Frugt, bind 1-3, 1913-1924. Her registrerer og navngiver han [[Skenkelsø Æblet]] for første gang.

For sin store indsats inden for frugtavl blev C.P. Matthiesen tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn den 26. april 1904.

== Kilder og litteratur ==

Tage Kaarsted: Hædersmænd, 45 Dannebrogsmænds levnedskildringer, 1986, 198-202
desværre forkert dødsår!!

Dødsannonce i Fredensborg Lokalarkiv: 12. januar 1929

''Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen''

''28-11-2007''

[[Kategori: Havebrug]] [[Kategori:Ølstykke Stationsby]]

Christopher Hansen Balderup

2025-01-31T10:17:20Z

Ravn: Fjernet paragrafskift, flyttet indholdet af 1 sætning

Christopher Hansen Balderup (død: 1679) blev kaldet som præst i [[Ledøje]] og [[Smørum]] i 1638 og blev her indtil 1669. Han havde været personel kapellan samme sted fra 1636. Han var muligvis gift med en af den foregående præsts døtre.

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 294

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''05-08-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ledøje]][[Kategori: Smørum]]

Christian Pedersen Rodtwitt

2025-01-31T10:15:17Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift

Christian Pedersen Rodtwitt (1771-1856) blev kaldt til embedet som præst i [[Slagslunde]] og [[Ganløse]] den 20. juni 1800. Inden da var han skibspræst. Han var født i Bergen, som søn af Laurits Jacob R., der var procurator eller købmand, og Catharine Bonny. Han blev student i Bergen 1788, cand.theol. 1793 og consistorialråd 1844. Han døde den 28. juni 1856.

Rodtwitt blev gift første gang 18. juni 1800 med Christine Smidt, som han fik en søn med. Anden gang blev han gift med en Wondsen, hvis far var ølbrygger. De fik en datter.

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 130

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''14-11-2006''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Slagslunde]][[Kategori: Ganløse]]

Christen Plesner

2025-01-31T10:14:07Z

Ravn: Tilføjet paragrafskift, fjernet overflødige paragrafskift

Christen Plesner (1783-1840) var præst i [[Ledøje]] og [[Smørum]] fra 1833 til sin død. Han var født i Uldum, blev student i Horsens 1801 og cand.theol. 1804. Han blev residerende kapellan i Kolding og sognepræst i Almind 1814, hvor han blev ordineret 13. maj. Plesner kom til Lyngby-Albøge 1823 og derefter til [[Ledøje-Smørum]]. Han blev provst 1833.

Plesner blev gift 1812 med Echardine Christine Meyer af Skjolde (1784-1854). De fik en søn og en datter.

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 295

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''05-08-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ledøje]][[Kategori: Smørum]]

Charlotte Mikkelsen

2025-01-31T10:12:52Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet afsnit

[[File:charlottemikkelsen.jpg|285px|thumbnail|right|Sol-symbol I, 2007. Maleri, mixed media. 30 x 30 cm.]]

Charlotte Mikkelsen er født 1966 i Vinderød. Hun bor i [[Ganløse]] og er medlem af Kunstværkstederne Møllestien, Galleri 2020 Visions og [[Kunstnergruppen M/K]].

Charlotte Mikkelsen har malet, tegnet og været kreativ hele livet. Hun har arbejdet i tøjbutik i 16 år som daglig leder og indkøber. Desuden har hun designet brugskunst for Sia i to sæsoner.

== Værker ==

Mikkelsen henter inspiration i alt, hvad hun ser. Ofte er hun på tidsrejser tilbage i tiden, bl.a. middelalderen, og sammen med hendes trang til at eksperimentere med materialerne, giver det forunderlige resultater.

Hendes reliefbilleder er bygget op af mange lag, som er formet med pensel. Til disse billeder bruges ofte forskellige materialer og medier som akrylmaling, oliemaling, lak, slagmetal, spartelmasse, sand, garn, stof, gamle landkort, kødsnor, vat, udklip og meget andet. Det bliver til alt fra spydspidser til dansende damer.

Mennesket har hun studeret både udvendig og indvendig. Hun har tegnet croquis, og i samme periode har hun tegnet anatomiske tegninger, ved at gennemgå øvelserne fra bogen "Anatomisk tegnelære" af András Szunyoghy og György Fehér.

I grafikken arbejder hun med collografi og fotopolymergravure. Hun trykker flere forskellige tryk og farver oven på hinanden, som igen bliver brugt til "grafikcollager", der indeholder tegninger, fotos og andre ting i et og samme billede. Hun har modtaget undervisning i grafik af Else Strandsbjerg Haakonsson.

Mikkelsen har endvidere arbejdet med keramik og papmache, hvor hun har lavet nogle skåle, og endelig fotograferer hun.

== Kilder og litteratur ==

[http://www.CharlotteArt.dk/ Kunstnerens hjemmeside: www.CharlotteArt.dk/]

[http://www.moellesti.dk/ Møllestien]

[http://www.2020visions.dk/ 2020visions.dk]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-10-2009''

[[Kategori: Kunstnere]][[Kategori: Ganløse]]

Carlsbergvej 4 - HEP-huset (ny)

2025-01-31T10:10:08Z

Ravn: Ændret tekst til datid, tilføjet afsnit, fjernet overflødige paragraf-skift

[[Fil:hep1.jpg|285px|thumb|right|Foto: Bent Eckberg, 22. september 2009.]]

Første spadestik blev taget den 29. september 2006. Rejsegilde blev afholdt den 7. februar 2008.
HEP-huset kan anvendes til forskellige arrangementer for alle ældre og handicappede i [[Egedal Kommune]].

Den 20. januar 2010 var der officiel indvielse af HEP-huset.

== Historie ==

HEP-huset ligger på Carlsbergvej 4 i Stenløse. Det tjente oprindelig som bolig og Carlsberg Depot for familien Harald og Edith Pedersen og deres datter Bente Doris Pedersen. Da de af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bo der, besluttede de at give hus og grund til ældre og handicappede i [[Stenløse Kommune]]. Den 20. januar 1999 kunne HEP-huset indvies til værested og ældrecenter, drevet af frivillige og et klubråd.

Harald og Edith Pedersen er nu begge afdøde. Værestedet fik navn efter dem: Harald og Edith Pedersen. Takket være deres fremsyn Kunne datteren Bente Doris Pedersen etablere en fond, hvis midler nu, sammen med midler fra en anden Stenløseborger, Peter "Sandal" Petersens fond, kan anvendes til at bekoste opførelsen af et nyt HEP-hus på grunden, hvor det gamle hus lå.

== Det nye HEP-hus ==

Hen over sommeren 2006 blev det gamle hus revet ned. Den 29. september 2006 blev første spadestik til det ny ældrecenter taget af giveren Bente Doris Pedersen, daværende borgmester [[Willy R. Eliasen]] og en repræsentant for firmaet Thermo Logica, som stod for opførelsen.

Det er et ældrehus med et meget lavt energiforbrug, tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Huset er konstrueret af sammensvejsede stålplader og er derfor fuldstændig tæt. Byggeriet er desuden bedre isoleret en, hvad der var normalt i 2006 og opført med energirigtige vinduer. Luftskiftet sker mekanisk gennem en varmeveksler.

Huset er bygget op omkring et stort, højloftet fællesrum, omkranset af mindre rum: køkken, vinterhave, billardstue, computerrum, toiletter og teknikrum.

[[Fil:hep2.jpg|285px|thumb|center|Det nye Hep-hus]]

== Videre læsning ==

[[Carlsbergvej 4 - HEP-huset]]

== Kilder og litteratur ==

http://www.hephuset.dk/

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''04-12-2009''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]] [[Kategori: Forsorg og Velgørenhed]][[Kategori: Stenløse]]

Carlsbergvej

2025-01-31T10:04:40Z

Ravn: Tilføjet link til videre læsning

Carlsbergvej i [[Stenløse]] har fået dette navn, fordi der engang var Carlsberg-depot i huset på Carlsbergvej 4. Her var Harald Petersen depotbestyrer i perioden 1958-1983.

== Videre læsning ==

[[Carlsbergvej 4 - HEP-huset]]

[[Carlsbergvej 4 - HEP-huset (ny)]]

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''07-10-2008''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Stenløse]]

Carlsbergvej

2025-01-31T10:03:51Z

Ravn: Tilføjet link, tilføjet "Videre læsning" og "kilder og litteratur", fjernet overflødige paragrafskift

Carlsbergvej i [[Stenløse]] har fået dette navn, fordi der engang var Carlsberg-depot i huset på Carlsbergvej 4. Her var Harald Petersen depotbestyrer i perioden 1958-1983.

== Videre læsning ==

[[Carlsbergvej 4 - HEP-huset]]

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''07-10-2008''

[[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Stenløse]]

Claus Berner

2025-01-31T10:01:55Z

Ravn: Tilføjet link

Claus Berner var formand for den konservative vælgerforening i [[Stenløse Kommune]] indtil 2007.

==Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''29-06-2006''

[[Kategori:Politikere]] [[Kategori:Stenløse]]

Christopher Augustinussen

2025-01-31T09:57:34Z

Ravn: Fjernet paragrafskifte, tilføjet link

Christopher Augustinussen (Eriksen), var præst i [[Stenløse]] og [[Veksø]] fra november 1617 indtil sin død den 20. september 1639. Han var født i København som søn af A. Eriksen. Inden han kom til Stenløse, var han kong Christian 4.s sekretær.

Bemærk: Nogle af præsternes navne er skrevet lidt anderledes på præsterækketavlen i [[Stenløse Kirke]].

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 181

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Stenløse]][[Kategori: Veksø]]

Christian Hieronymus Hybner

2025-01-31T09:56:01Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet nødvendigt paragrafskifte

Christian Hieronymus Hybner var kapellan hos [[Michael Feld|pastor Feld]] i [[Ølstykke]] 1834-36. han blev i 1859 sognepræst i Røgen-Sporup, hvor han døde i 1867.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 107

''Oprindelig orfatter: Lene Olesen Bro''

''06-03-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ølstykke]]

Chokoladesagen fra Ølstykke

2025-01-31T09:54:59Z

Ravn: Tilføjet links, ordnet det rod, der var oprindelig forfatter og kilde

I en Frederiksborg Amts Avis fra 1938, kunne man læse en artikel om et ægtepar, der drev købmandsbutik i [[Ølstykke]], der ved retten i Frederikssund i 1936, blev idømt hver tre måneders fængsel samt en bøde på 6262,- kr. i erstatning til Statskassen for at have forfalsket 131 fakturaer.

Det var primært fakturaer på chokolade, parret havde forfalsket.

== Kilder og litteratur ==

Frederiksborg Amts Avis, Juli 1938

''Tonny Poulsen''

''11. april 2018''

[[Kategori: Politi og Retsvæsen]] [[Kategori: Ølstykke]]

Casper August Frederik Bagger

2025-01-31T09:52:35Z

Ravn: Tilføjet paragrafskifte, fjernet overflødigt paragrafskifte

Casper August Frederik Bagger (1753-1817) var præst i [[Ølstykke]] fra den 22. september 1788 til sin død. Han var præstesøn fra Flade-Gærum i Nordjylland, blev student fra Aalborg 1774 og cand.theol. 1781.

Han var gift to gange, første gang 1790 med Helene Sophie Grønbech (1762-96). De fik tre sønner. Derefter giftede han sig 1798 med sin tjenestepige fra København, Anna Cathrine Bagge (1779-1826). Her fik han to sønner og seks døtre, inden han døde den 5. juni 1817.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 106-107 

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''05-03-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ølstykke]]

Carlsbergvej 4 - HEP-huset

2025-01-31T09:51:11Z

Ravn: Fjernet overflødigt paragrafskifte

[[Fil:hep.jpg|285px|thumb|right|Carlsbergvej 4 - det gamle Hep-hus - set mod øst, juli 2004. Foto: Kurt Pedersen.]]

I 1942 flyttede Harald og Edith Andrea Petersen ind i bungalowen på Carlsbergvej 4 (matr. 10 af [[Stenløse]]). Fra 1958-1983 var Harald Carlsberg-depotbestyrer fra et lager på samme adresse. Harald døde i 1995 og i 1997 flyttede Edith til Stenløse Plejehjem, hvor deres datter, Bente Doris Petersen, også boede.

Bungalowen stod herefter tom, og Edith skænkede den til brug for ældre i Stenløse. Der blev nedsat en styregruppe og vedligeholdelse m.m. skulle finansieres ved tilskud samt en årlig brugerbetaling på 50 kr. pr. bruger. Brugerne kunne deltage i husets aktiviteter og leje huset til mindre arrangementer. Stedet fik navnet HEP-Huset efter Harald og Edith Petersen.

== Formue og fond ==

Familiens formue blev senere, sammen med bl.a. midler efter Peter Petersen, [[Sandalgård]], samlet i Bente Doris Petersens Fond, og udgjorde mere end 7 millioner kroner.

Styregruppen, fondsbestyrelsen og [[Stenløse Kommune]] besluttede, at der skulle bygges et nyt og større hus. Grundet kommunens ekspertise på dette område, skulle de forestå byggeriet, som derefter skulle overdrages til en styrelse bestående af repræsentanter fra ældreforeninger i kommunen.

Bungalowen blev revet ned i foråret 2005, og hermed sluttede aktiviteterne på det første HEP-Hus.

== Videre læsning ==

[[Carlsbergvej 4 - HEP-huset (ny)]]

== Kilder og litteratur ==

Aviser, realregister m.m. Stenløse Lokalarkiv

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''25-09-2008''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]] [[Kategori: Forsorg og Velgørenhed]][[Kategori: Stenløse]]

Carlsbergvej 4 - HEP-huset

2025-01-31T09:50:43Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte, tilføjet kategorier, tilføjet links

[[Fil:hep.jpg|285px|thumb|right|Carlsbergvej 4 - det gamle Hep-hus - set mod øst, juli 2004. 
Foto: Kurt Pedersen.]]

I 1942 flyttede Harald og Edith Andrea Petersen ind i bungalowen på Carlsbergvej 4 (matr. 10 af [[Stenløse]]). Fra 1958-1983 var Harald Carlsberg-depotbestyrer fra et lager på samme adresse. Harald døde i 1995 og i 1997 flyttede Edith til Stenløse Plejehjem, hvor deres datter, Bente Doris Petersen, også boede.

Bungalowen stod herefter tom, og Edith skænkede den til brug for ældre i Stenløse. Der blev nedsat en styregruppe og vedligeholdelse m.m. skulle finansieres ved tilskud samt en årlig brugerbetaling på 50 kr. pr. bruger. Brugerne kunne deltage i husets aktiviteter og leje huset til mindre arrangementer. Stedet fik navnet HEP-Huset efter Harald og Edith Petersen.

== Formue og fond ==

Familiens formue blev senere, sammen med bl.a. midler efter Peter Petersen, [[Sandalgård]], samlet i Bente Doris Petersens Fond, og udgjorde mere end 7 millioner kroner.

Styregruppen, fondsbestyrelsen og [[Stenløse Kommune]] besluttede, at der skulle bygges et nyt og større hus. Grundet kommunens ekspertise på dette område, skulle de forestå byggeriet, som derefter skulle overdrages til en styrelse bestående af repræsentanter fra ældreforeninger i kommunen.

Bungalowen blev revet ned i foråret 2005, og hermed sluttede aktiviteterne på det første HEP-Hus.

== Videre læsning ==

[[Carlsbergvej 4 - HEP-huset (ny)]]

== Kilder og litteratur ==

Aviser, realregister m.m. Stenløse Lokalarkiv

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''25-09-2008''

[[Kategori: Lokalsamfundets Liv]] [[Kategori: Forsorg og Velgørenhed]][[Kategori: Stenløse]]

Stenløse Kirkes orgel

2025-01-31T09:47:21Z

Ravn: Småændringer i tekst, tilføjet oprindelig forfatter

Orglet fra A.H. Busch og Sønner blev i 1898 skænket til [[Stenløse Kirke]] af den daværende kirkesangers søn.

[[Carl Fischer Hansen]] (1867-1950) var søn af læreren Carl Edv. Hansen (1838-1897) ved [[Rytterskolen i Stenløse|Stenløse Rytterskole]]. Han var også kirkesanger. Hans mor (Olivia Juliane f. Fischer) døde allerede i 1869 af mæslinger. Faderen blev derefter gift med sine kones gode veninde, Susanne Frederikke Bang (1843-1932), datter af pastor Bang.

Carl Fischer Hansen kom i købmandslære i Roskilde og flyttede som 18-årig i 1885 til København. I 1889 udvandrede Carl til Amerika, og blev sagfører. Først på sommeren 1896 var han blevet gift med en mangemillionærs datter i New York, Nelly Brokaw. Det unge par ville besøge Danmark på deres bryllupsrejse, og den 4. juli 1896 kom de til [[Stenløse]]. Byen var malet og pyntet, der var guirlander og flag, taler, sange og mad. Mange gik under bordet.

Kort efter festen forlod Nelly og Carl landet. Han havde ikke aftjent værnepligt. Mange mennesker tog afstand fra hele sceneriet, og bagefter meldte forargelsen sig. Lærer Hansen og pastor Jessen blev bl.a. kritiseret for at have ladet kirkeklokkerne røre. Imidlertid døde lærer Hansen den følgende januar og kort efter pastor Jessen.

Til minde om sin far skænkede Carl Fischer Hansen 2000 kr. til et orgel i [[Stenløse Kirke]].

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Hvordan Stenløse Kirke fik sit orgel, i: Nils Erik Andersen (red.): Levende lokalhistorie, Stenløse Historiske Forening 1968-2008, 2008, 31-35

''Oprindelig forfatter: Marie Arby''

''22-08-2014''

[[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Stenløse]]

Cykelture

2025-01-31T09:42:34Z

Ravn: Tilføjet paragrafskift

På Foreningen [[Naturparkens Venner]]s hjemmeside er der flere forslag til cykelture med rutebeskrivelse og kort. På alle ture er landskabet en blanding af skov, sø, mose, eng og åbent land.

Det smukke område er ideelt til cykelture. Der er mange stier og ubefærdede veje; de trafikerede veje har ofte cykelsti.

Ruterne går i vidt omfang ad stier uden trafik. Derfor kan der være enkelte forhindringer, hvor man må trække cyklen. Der er også ujævne grusstier, især i skovene. Ruterne er ikke egnede til racercykler og cykelanhængere. De fleste steder er det dog muligt at køre ad nærmeste bilvej.

Rundturene er sammenhængende og etaperne kan kombineres på mange måder. Undervejs kan man ændre turens længde efter tid, kræfter og vejrlig.

Ruterne er hver på 20-25 km. Hele tursystemets omkreds er næsten 100 km. Den korteste runde varer omkring 1 time, men der findes en del genveje.

Ruterne markeres normalt ikke med skilte.

== Links ==

[http://fnv.dk/?page_id=59 Naturparkens Venner]

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-06-2004''

[[Kategori: Cykelture]]

Christopher Holgersen Jacobæus

2025-01-31T09:40:28Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift

Christopher Holgersen Jacobæus (1696-1765) var præst i [[Slagslunde]] og [[Ganløse]] fra den 14. februar 1727 indtil sin død den 20. juni 1765.

Han var født i København, som søn af dr. H. Jacobæus, prof.med., assessor i Højesteret og justitsråd, og Anna Marg. Bartholin. Han blev cand.theol. i 1720 og var gift med Bolette Broch, hvis far var ritmester. De fik to sønner og to døtre.

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 130; bind 4, 146

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''14-11-2006''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ganløse]][[Kategori: Slagslunde]]

Christian Philipsen

2025-01-31T09:39:22Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, ændret "Links" til "Kilder og litteratur"

Christian Philipsen (1806-1858) var født i Hellebæk og her lærte han murerhåndværket hos mester Metzløff.

Han rejste i 1828 til København, hvor han arbejdede i nogle år, for derefter ca. 1840 at bosætte sig som murermester og landmand i [[Stenløse]].

Han blev gift i 1832 med Mariane Petersen (1803-1891) fra København. De fik fire børn, to piger og to drenge.

De to brødre, [[Niels Ferdinand Philipsen|Niels]] og [[Johan Philipsen|Johan]], blev begge murermestre og kom til at præge hele egnen med deres byggerier.

== Kilder og litteratur ==

[http://arnephilip.dk/filer/default.htm Slægtstræ]

''Oprindelig Forfatter: Lene Olesen Bro''

''15-01-2008''

[[Kategori: Arkitekter og Murermestre]][[Kategori:Stenløse]]

Christen Sveistrup

2025-01-31T09:37:55Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift

Christen Sveistrup (1738-88) var præst i [[Ølstykke]] fra den 28. december 1787, men døde allerede en måned efter, den 30. januar 1788. Han nåede ikke at blive ordineret. Han var født i Horsens, hvor han blev student i 1759. Han blev cand.theol. i 1772.

== Kilder og litteratur ==

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 106 

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''05-03-2008''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Ølstykke]]

Charlotte Skibsted

2025-01-31T09:36:37Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift, tilføjet links

Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted (født 1946) er uddannet både fra Landbohøjskolen og fra Kunstakademiets Arkitektskoles Landskabsafdeling. Siden 1977 har hun haft egen tegnestue i [[Veksø]].

Opgaverne fordeler sig på tre typer. Gårdanlæg ved institutioner og boligområder, offentlige byrum og trafikterminaler, samt parker og kirkelige anlæg.

Tegnestuen har gennem årene modtaget en lang række priser.

Charlotte Skibsted bruger ofte organiske former og mange planter.

Frederikssund bymidte med pladser og gader er renoveret 1987-92 med bænke og plantestativer og ved Frederikssund Station har hun skabt en halvrund trappeformation.

I [[Stenløse]] har Charlotte Skibsted stået for anlæggelse af gårdrum ved [[Stenløse Gymnasium]] (1979-83), parkkirkegårded (1982) og renovering af pladsen foran [[Stenløse Rådhus]] (2005).

== Kilder og litteratur ==

Erik Pingel: Ude på landet, Ark.byg nr. 9, 2004, 36-39

Annemarie Lund: Danmarks havekunst, bind III, 2002, 364, 401, 406-411

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=10555 Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]

''Oprindelig fortatter: Lene Olesen Bro''

''10-08-2005''

[[Kategori: Arkitekter og Murermestre]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Veksø]]

Carlsbergvej 17

2025-01-31T09:32:01Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskift

[[File:Carlsbergvej17.jpg|285px|thumb|right|Huset i den oprindelige udformning - flere billeder i billedlisten]]

Huset på Carlsbergvej 17 blev bygget af [[Sigurd Philipsen]] (1907-1960) til egen bolig. Han fik skøde på grunden den 3. marts 1948, men huset menes opført allerede i 1945. [[Else Philipsen]] boede her indtil sin død i 2004.

Det er af letbeton med tegltag, og man ser tydeligt den markante taghældning, som Philipsen holdt af. Her, under taget, var det [[Hans Ostenfeld]] fandt en kasse med Philipsens tegninger.

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''26-08-2009''

[[Kategori: Arkitekter og Murermestre]][[Kategori:Villaer]][[Kategori:Stenløse]]

Carl Andreas Laurits Jessen

2025-01-31T09:30:38Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte

[[Fil:jessenfamilie.jpg|285px|thumb|right|Pastor Carl Jessen og frue med den ugifte datter foran præstegårdens havestue. Foto: [[Stenløse Lokalhistoriske Arkiv]].]]

Carl Andreas Laurits Jessen (1821-1897) var præst i [[Stenløse]] og [[Veksø]] fra 26. juni 1876 indtil sin død den 22. maj 1897.

Han var født i København som søn af karetmager Richard Jessen og Karen Amalie Olsen. Blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1838 og cand.theol. 1846. Derefter blev han skolelærer og ansat som førstelærer ved Svaneke Borgerskole 1849, inden han blev personel kapellan i Stege 1852 (ordineret 21. april) og 1859 præst på Aggersø. Juni 1865 kom han til Øster Brønderslev-Hallund og derefter til Stenløse.

Carl Jessen blev gift 1849 med Ida Marie Tofte (1816-1901), datter af Lars P. Tofte, der var bud i Generaltoldkammeret, og Eline Cathrine Schmidt. De fik to sønner og en datter. Ved folketællingen i 1880 omfattede husstanden i Stenløse foruden præsten og hans kone desuden den ugifte datter på 25, Eline Amalie, hustruens ugifte storesøster og to tjenestepiger.

== Kilder og litteratur ==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 1, 72, 230; bind 4, 151

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''19-09-2006''

[[Kategori: Præster]][[Kategori: Stenløse]][[Kategori: Veksø]]

Bøllemosevandløbet

2025-01-31T09:28:45Z

Ravn: Tilføjet kilder og litteratur

Bøllemosevandløbet er et mindre vandløb, der afvander vådområderne ved [[Bøllemosen]] og [[Egemosen]] ud i [[Bastrup Sø]].

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''06-05-2011''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori:Ganløse]]

Bækkegårdsskolen

2025-01-31T09:27:59Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafspring, tilføjet links, slået "Kilder og litteratur" og "links" sammen

[[Fil:Bækkegårdsskolen.jpg|285px|thumb|right|Bækkegårdsskolen]]

Bækkegårdsskolen ligger i den østlige udkant af [[Gammel Ølstykke]]. Den blev indviet i 2003, tegnet og bygget af arkitektfirmaet Mangor & Nagel fra Frederikssund.

Den er opført som en to-sporet skole, med elever fordelt på 0. - 9. klassetrin. Skolen blev bygget til at rumme 400 elever, men den har haft op til næsten 500 elever ad gangen.

Med skolens indvielse flyttede den daværende [[Ølstykke Kommune]]s skoletandpleje for alle skolerne hertil.

Adresse: Bækkegårds Plads 2, 3650 Ølstykke

== Kilder og litteratur ==

Frederiksborg Amts Avis 7. august 2003

Frederiksborg Amts Avis 2. maj 2005

[http://www.baekkegaardsskolen.skoleintra.dk Bækkegaardsskolen.skoleintra.dk]

[http://www.mangor-nagel.dk/2004/04/b%c3%a6kkegards-skolen/ Arkitektfirmaet Mangor & Nagel]

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''20-10-2010''

[[Kategori: Skolebygninger]][[Kategori: Gammel Ølstykke]][[Kategori:Ølstykke]]

Byvåben for Ølstykke Kommune

2025-01-31T09:26:13Z

Ravn: Tilføjet link, fjernet overflødige paragrafspring, tilføjet "Videre læsning"

[[Fil:byvaaben158px.gif|285px|thumb|right|Byvåben for Ølstykke Kommune]]

[[Ølstykke Kommune]]s våben viser ni pilespidser af sølv på blå baggrund. Øverst er der en rød laks med gylden krone på sølvbund.

Laksen med kongekrone findes også i herredsvåbenet fra 1648. Den hentyder til kongens fiskeret i [[Værebro Å]], der var kommunens sydlige grænse.

De ni pile på blå bund (fjorden) symboliserer det store slag ved Værebro mellem kong Niels og Erik Emune i 1133. Våbenet blev registreret 1962.

==Videre læsning ==

[[Slaget ved Værebro]]

== Kilder og litteratur ==

Jakob H. Zeuthen: Bogen om danske kommunevåbener, 2000, 148

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''05-01-2007''

[[Kategori: Kommune og Politik]][[Kategori: Ølstykke]]

Byvåben for Egedal Kommune

2025-01-31T09:24:14Z

Ravn: Filføjet link, ændret tekst til datid, fjernet overflødige paragrafskifte

[[Fil:byvaabenegedal.jpg|285px|thumb|right|Egedal Byvåben]]

Byvåbnet for [[Egedal Kommune]] er tegnet af Ronny Andersen. Det var hans første opgave som heraldiker. Det viser et grønt egetræ med tre blade og en bølgende linje, der illustrerer bakker og dale i kommunen.

Ronny Andersen har taget udgangspunkt både i navnet på den nye kommune og i kommunens natur. De tre egeblade symboliserer de tre kommuner, der blev lagt sammen. Egetræets rødder er synlige, det gør man, når der er tale om heraldiske træer. Der er ingen symbolik i træets rødder, men måske kan de tolkes som de historiske fund, der er gjort i kommunerne.

Borgerne i Egedal Kommune havde i perioden 7.-16. februar 2006 mulighed for at vælge mellem otte forslag til et kommunevåben. Ca. 80% af borgerne valgte det grønne egetræ, der står i en dal med hvide rødder i jorden.

== Kilder og litteratur ==

Lokalavisen Ugenyt 21. februar 2006

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''03-01-2007''

[[Kategori: Kommune og Politik]]

Byvej 24 - Telefoncentralen

2025-01-31T09:22:18Z

Ravn: Fjernet overflødigt paragrafskifte, tilføjet "kilder og litteratur", flyttet billede til højre

[[Fil:telefonhustotal.jpg|285px|thumb|right]]

Opført af [[Sigurd Philipsen]] 1934-35 til første bolig for ham og hans kone, Else. De flyttede senere til det markante hus på Carlsbergvej. En skitse tegnet af [[Nikolaj Philipsen]] i 1917 har uden tvivl været grundlaget for bygningens udseende, selv om den først blev bygget 20 år senere af sønnen Sigurd.

I huset indrettes senere telefoncentral (bygningen med det flade tag) og for enden af huset var der i mange år adgang til en offentlig telefon.

[[Fil:byvej24.jpg|285px|thumb|right|Telefonomstillingsbordet på Byvej 24, Stenløse]]

[[Fil:byvej 24.jpg|285px|thumb|right|Byvej 24, set mod NV. 1958. Stenløse Lokalarkiv]]

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''28-07-2010''

[[Kategori: Telefonvæsen]][[Kategori:Stenløse]]

Buresø Vandværk

2025-01-31T09:17:59Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafspring

Buresø Vandværk blev oprettet som andelsselskab i 1954. Det ligger på Klokkekildevej i [[Buresø]].
Buresø Vandværk henter vand fra to boringer i henholdsvis 54 og 62 meters dybde under kridtlaget. Eneste behandlingsproces er iltning og filtrering af råvandet, før det rene vand sendes ud til andelshaverne. Kvaliteten på drikkevandet betegnes som noget af det bedste, der findes i Danmark.

Buresø Vandværk producerer lidt over 30.000 kubikmeter rent drikkevand om året og forsyner de knap 400 andelshavere i Buresø. Vandværket ledes af en bestyrelse, der ser det som sin hovedopgave at sørge for den bedst mulige vandkvalitet, størst mulig driftssikkerhed og mindst muligt vandspild.

== Links ==

http://www.buresoevand.dk

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''09-01-2007''

[[Kategori: Vand og Energiforsyning]][[Kategori:Buresø]]

Bundsvej

2025-01-31T09:16:45Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte, tilføjet links

Vejen fra [[Toppevad]] til [[Bundsbro]] har været brugt siden oldtiden. Dengang har der nok været flere spor fra vadested til vadested. Først i nyere tid har landbruget tvunget trafikken ind i et fast forløb.

Oldtidsvejen kan fastlægges gennem fund af oldsager og bopladser samt gravhøje og dysser. De mest synlige levn fra forhistorisk tid er i dag de mange bronzealderhøje.

Bundsvej blev udvidet i 1993, så der kom cykelsti på en del af kørebanen. Især udvidelsen af vejen mellem [[Ganløse Kirke]] og Værløse blev fulgt nøje af arkæologerne, men der dukkede ikke noget bemærkelsesværdigt op. Der var dog tegn på forhistorisk aktivitet. Flere steder langs vejen blev der fundet mørke nedgravninger i undergrunden med lidt potteskår og rester efter koge/stegegruber (ildmærkede sten).

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Arkæologiske observationer, Stenløse Historiske Forening nr. 20, 1994, 6-8

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 43

[[Kategori: Bronzealder]][[Kategori: Gader, Veje og Broer]][[Kategori: Ganløse]]

Buehøj

2025-01-31T09:14:01Z

Ravn: Tilføjet kilde

[[Fil:Buehoj.jpg|285px|thumbnail|right|Foto:Torben Kristiansen, Fortidsminder.com]]

Buehøj er en rundhøj, der ligger lidt syd for [[Hove Langdysse]] i en privat have. Højen er aldrig blevet udgravet, men er sandsynligvis fra den ældre bronzealder.

Der er et sagn der siger, at Kong Bue skulle være begravet i Buehøj på en hest af guld. Endvidere skulle en påbegyndt udgravning af højen have resulteret i udbrud af kvægpest, hvorefter udgravningen blev opgivet.

Buehøj er fredet og Kroppedal museum holder periodisk tilsyn med den,

== Kilder og litteratur ==

[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/95859/ Sognebeskrivelse nr. 32, Smørum sogn]

[https://trap.lex.dk/Rundh%C3%B8j,_mv.,_Bueh%C3%B8j Danmarks Nationalleksikon, Buehøj]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''Dato 29-12-2006''

[[Kategori:Gravhøje]][[Kategori: Bronzealder]][[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori:Hove]]

Buehøj

2025-01-31T09:09:55Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte

[[Fil:Buehoj.jpg|285px|thumbnail|right|Foto:Torben Kristiansen, Fortidsminder.com]]

Buehøj ligger lidt syd for [[Hove Langdysse]] i en privat have. Højen er aldrig blevet udgravet, men er sandsynligvis fra den ældre bronzealder.

Der er et sagn der siger, at Kong Bue skulle være begravet i Buehøj på en hest af guld. Endvidere skulle en påbegyndt udgravning af højen have resulteret i udbrud af kvægpest, hvorefter udgravningen blev opgivet.

== Kilder og litteratur ==

[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/95859/ Sognebeskrivelse nr. 32, Smørum sogn]

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''Dato 29-12-2006''

[[Kategori:Gravhøje]][[Kategori: Bronzealder]][[Kategori: Fortællinger og Sagn]][[Kategori:Hove]]

Brøns Mose

2025-01-31T09:06:29Z

Ravn: Tilføjet links, tilføjet paragrafskifte, fjernet overflødigt paragrafskifte, tilføjet Videre læsning

Brøns Mose ligger i dalen vest for [[Veksø]]. Området omkring Brøns Mose består af overdrev, mose og sø. Overdrev kan typisk findes på tørre, lysåbne skråninger, hvor det stejle terræn har betydet, at arealet ikke har kunnet omlægges til marker. Oprindeligt blev overdrevet brugt til græsningsområder. I [[Egedal Kommune]] findes der ikke mange overdrev, da jorden her generelt er rig på ler.

På overdrevet findes en række karakteristiske planter, som eksempelvis vild hør, mark-krageklo og almindelig agermåen. For at forhindre, at overdrevet vokser til med buske og træer, skal det holdes lysåbent. Det er derfor nødvendigt at udføre naturpleje, og i Brøns Mose anvendes afgræsning med får.

Det er desuden også tilladt at fiske fra tangerne i mosen. Dalen er en del af et sammenhængende system af erosionsdale omkring Veksø. Dalsystemet strækker sig mod nord helt op til [[Buresø]] og [[Bastrup Sø]].

Brøns Mose var indtil 1700-tallet en vig af den store Vigsø, som dækkede moserne syd for Veksø.

Under Anden Verdenskrig blev der gravet tørv i Brøns Mose.

== Videre læsning ==

[[Veksøhjelmene]]

== Kilder og litteratur ==

Den grønne rute, 1996, 30

''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''

''29-11-2004''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb ]][[Kategori: Håndværk og Industri]][[Kategori: Veksø]]

Broskovgrøften

2025-01-31T09:02:48Z

Ravn: Tilføjet kilderog litteratur, fjernet overflødigt paragrafskifte

Broskovgrøften er et mindre vandløb på lidt over 2.700 meters længde, der afvander vådområderne syd for [[Ganløse Eged]] og ved [[Broskov Bakke(r)|Broskov Bakker]]. Det løber ud i [[Bunds Å]] ved [[Lundebro]].

== Kilder og litteratur ==

''Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro''

''11-05-2011''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Ganløse Eged]]

Bromme-boplads ved Sørisgård

2025-01-31T09:01:20Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte, tilføjet links

Der er fundet genstande fra Bromme-kulturen ved [[Sørisgård]]. Dette område var tidligere en del af Jørlunde Herred, men blev ved kommunesammenlægningen i 1970 delt mellem Slangerup og [[Ølstykke Kommune]]. Sørisgård ligger nu i den nordligste del af [[Egedal Kommune]].

Vi bevæger os 11-12.000 år tilbage i historien, fastlandstiden, hvor det europæiske kontinent efter den sidste istids tilbagetrækning strakte sig meget længere mod nord end nu. Den sydlige del af Skagerrak var landfast med England og de tre bælter, Øresund, Storebælt og Lillebælt var kun ubetydelige render. Nogle af de første spor af mennesker i Danmark blev fundet i 1944 ved Bromme nord for Sorø. Dyreknogler og flintredskaber viser, at fundene stammer fra rensdyrjægere. I de senere år er der fundet flere bopladser rundt om i landet.

Brommepladsen ved Jørlunde har sandsynlig været en jagtplads ved et vandløb, ikke en rislende bæk, men en rivende fos, hvor renerne har valgt det smalleste sted for at kunne komme over. Jægerne har her ligget i skjul, måske dækket af et rensdyrskind og beskudt dem med bue og pil.

Hans Algreen–Petersen, ejeren af Sørisgård, har sammen med [[Værløse Arkæologigruppe]] i årenes løb fundet adskillige pilespidser, både intakte og knækkede, i området.

== Kilder og litteratur ==

Niels B. Thomsen: Med Hans på markvandring, SDAnyt nr. 3, 2005, 12-13

Hans Algreen-Petersen: Brommeboplads ved Jørlunde, SDAnyt nr. 3, 2005, 14-16

Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, bind 1 (Stenalder), 2001, 68-74

SDA - Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer: http://www.arkaeologi-sda.dk/

''Oprindelig forfatter: John Møller''

''12-02-2008''

[[Kategori:Lokale fund]][[Kategori: Stenalder]][[Kategori:Jørlunde]]

Branden i Stenløse 1747

2025-01-31T08:58:55Z

Ravn: Fjernet overflødige paragrafskifte, Tilføjet nødvendige paragrafskifte, tilføjet kategorier

[[File:branden.jpg|285px|thumb|right|Den brændende by, malet af Hans Nielsen 1748]]

Den 19. september 1747 blev [[Stenløse]] hærget af en voldsom brand. En stor del af de tæt sammenbyggede gårde og huse nedbrændte. Ilden brød ud ved middagstid og før aften var otte gårde og 18 huse og bygninger brændt ned til grunden. Det var en tredjedel af byen.

== Brandens omfang ==

Når branden fik det store omfang, havde det flere årsager. Ilden brød ud i det sydvestlige hjørne af byen, og fordi det blæste ret kraftigt fra sydvest, sprang flammerne hurtigt fra hus til hus. Husene lå meget tæt sammen, ligesom i de fleste andre landsbyer før udskiftningen. Desuden gav sommerens høst god næring til ilden.

Der kom folk fra [[Stenlille]], [[Ølstykke]] og [[Veksø]], som gjorde alt for at bekæmpe ilden. Men en lang række gårdmænd og husmænd mistede alt, hvad de ejede. Høsten, lageret af brænde, bohave og besætning, dyr og redskaber. Alt var brændt, men heldigvis tog branden ikke menneskeliv.

De ramte fik hjælp til bygningernes genopførelse, afslag i skatter og afgifter, og hjælp til nyt foder og udsæd. Derimod blev der ikke givet erstatning for de brændte personlige ejendele, bohave m.v.

== Et halvt år i spindehuset ==

Sagen blev efterforsket og en række vidner afhørt. Der var enighed om, at ilden opstod i Anders Jørgensens hus, hvor Laurs Pedersen og hans hustru Karen Olsdatter boede. Et vidne havde set, at Karen Olsdatter havde tøj til tørre i køkkenet, og i nærheden af ildstedet hang der noget linned eller hør.

Karen var gået ud i haven for at hænge noget til tørre, og derefter gik hun ind til naboen. Her var hun, da branden brød ud inde hos hende selv.

Karen Olsdatter kunne ikke forstå, at den lille håndfuld tøj kunne være årsag til branden. Men på grund af brandens omfang blev det besluttet at rejse tiltale mod hende for brandstiftelse ved uforsigtighed og skødesløshed ved ildstedet. Hun blev dømt til seks måneders arbejde i spindehuset (kvindefængsel) og skulle selv betale sagens omkostninger. Hun ville ikke erkende sig skyldig, bad om formildelse i dommen og erklærede, at hun intet ejede ud over, hvad hun stod og gik i. Hermed endte retssagen om branden og dens opståen.

== Genopbygning ==

Der skulle hurtigt gang i genopbygningen, så de husvilde kunne få tag over hovedet inden vinter.

Allerede få dage efter branden forslog amtmand Gram, at "de afbrændte folk i Stenløse" fik en del af det træ, der havde været brugt på Frederiksborg Slot i forbindelse med Frederik 5.s salving den 4. september. Det var en pyramide af fyrretræ, der under festen sprang med rød og hvid vin og var belyst ved mørkets frembrud. Kongen gik med til, at bønderne i Stenløse fik skænket tømmeret fra salvingsfesten. Det ville alligevel ikke indbringe ret meget til den kongelige kasse, hvis det skulle sælges på auktion.

Ved at bruge udgåede eller toptørrede egetræer fra de kongelige skove, lykkedes det også at skaffe det nødvendige egetømmer til genopførelse af de mange bygninger. Man overvejede at lade være med at genopbygge byens fæstehuse. Men på udskiftningskortet fra 1782 ses det, at næsten alle de nedbrændte gårde og huse blev genopført.

== Videre læsning ==

[[Ildebrandstavlen]]

== Kilder og litteratur ==

Nils Erik Andersen: Storbrand i Stenløse, Stenløse Historiske Forening nr. 37, 2002, 4

Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 31-46

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''13-12-2005''

[[Kategori: Begivenheder]][[Kategori: Bebyggelse]][[Kategori:Stenløse]]