Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Smørum Mølle

2014-08-28T15:01:42Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Smørum]]

Slagslunde Mølle

2014-08-28T15:01:24Z

Marie Arby:

Slagslunde Mølle lå ved huset [[Stenløsevej 9]]. Den blev bygget i 1906 og var en hollandsk mølle, ligesom den man stadig kan se i Ganløse. Møllen formalede korn til foderbrug for Slagslunde og omegns gårde.

I 1924 blev der installeret en petroleumsmotor som ekstra drivkraft for mølleriet. Men allerede 1934 blev møllen revet ned, og derved forsvandt et smukt vartegn på den lille bakkeknold i byens sydkant.

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 35

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Slagslunde]]

Skenkelsø Mølles ejere

2014-08-28T15:01:04Z

Marie Arby:

Skenkelsø Mølle blev opført i 1891 af gårdejer Peter Petersen på [[Tungegård]]. Planen var nok, at han selv ville drive den, men i 1905 solgte han møllen til Lars Hansen, der havde været møllersvend på [[Øvre Værebro Mølle]].

Lars Hansen var gift med Marie, der var datter af bager og møller Jens Christian Lind. Parret drev møllen frem til 1941, hvor den blev overtaget af K.J. Eriksen.

Han solgte i 1972 møllen til Ølstykke Kommune, men fortsatte med at tilse bygningerne. K.J. Eriksen deltog også i arbejdet med at gøre møllen til et museum. Han døde i 1988.

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 46-47

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Skenkelsø]]

Ledøje Mølle

2014-08-28T15:00:25Z

Marie Arby:

[[Fil:Ledojemolle.jpg|285px|thumbnail|right|Foto anno 1945. Fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.]]

Ledøje Mølle blev opført 1862 af møller Peder Jensen fra Gunderslev i Sorø amt. Han drev den til 1872, hvorefter Niels Hansen overtog møllen. Han kom fra Slaglille i Sorø amt. Niels Hansen drev møllen til sin død i 1914, hvorefter sønnen, Jens Gottfred Hansen, som blev født på møllen, overtog den.

Møllen er af den hollandske type. Indvendig er den delt i fire etager plus møllehat. Stueetagen er ret højloftet, i plan med den såkaldte "omgang", hvorfra man drejede møllehatten. Her stod en sekskantet tromlesigte, som kunne sigte korn i forskellige finheder; fint mel, groft mel, strømel osv. - og til sidst skallerne, klid.

Møllen sigtede også mel til brug i det bageri, som var knyttet til møllen og hvorfra der blev leveret brød ud i omegnen pr. hestevogn. Bageriet blev dog nedlagt før 1939.

Møllen blev moderniseret i 1920. Der blev indlagt elektrisk lys og kraft. Vingerne blev taget ned omkring 1958. Den sidste møller på Ledøje Mølle var møller Buchardt, der leverede mel fra møllen så sent som i 1959. De sidste år blev der dog malet ved maskinkraft.

I dag er møllen en del af firmaet [[Ledøje Mølle Trælast A/S]].

På en af kværnenes nedløbsskakter stod der et vers, skrevet 1908:

<poem>Med god Vind fra Nord
sigted dejligt Flor,
men med Vind fra Vest
males Sæden bedst.
Den gaar jo ogsaa fra Øst,
det er da altid en Trøst.
Men naar Vinden er Sønden
er den ti Minutter om Tønden.</poem>

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 170

Ernst Cortsen: ... men når vinden er i sønden, Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 1998, 10-14

Folketællinger for Ledøje Sogn

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen''

''01-07-2008''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Ledøje]]

Knardrup Mølle

2014-08-28T15:00:04Z

Marie Arby:

I dag er der ingen mølle i Knardrup, men der har gennem tiderne været både en vandmølle og en vindmølle.

Vandmøllen nævnes første gang i kong Christoffer 2.s gavebrev til cistercienserne på Knardrupgård ved klosterets oprettelse i 1326. Det er sandsynligt, at møllen har været relativ ny på dette tidspunkt.

Møllen var anlagt lige syd for den gamle landsby, hvor vejen fra Ganløse til Måløv i gamle dage forløb på den mølledæmning, som opstemmede vandet i den nu forsvundne Borup Sø. Denne sø havde tilløb fra [[Damvad Å]] nordfra, [[Bunds Å]] fra nordvest og Jonstrup Å fra Søndersø i øst. [[Værebro Å]] begyndte så at sige ved Knardrup Mølle.

Borup Sø blev afvandet omkring 1800 i lighed med den nærliggende Østersø øst for Søsum, fordi tiden krævede mere jord til landbrug. I Knardrup fik mølleren lov til at fortsætte sit privilegium med en vindmølle, som blev bygget i 1803 på en bakkeknold et par hundrede meter syd for den nedlagte vandmølle. I mange år derefter drev skiftende møllere bageri og mølleri i Knardrup. I 1909 fik møllen en dynamo og leverede el til en lille del af byen.

Møllen brændte i 1918 efter en løbskkørsel i storm og blev ikke genopført.

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 65

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''06-04-2005''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Knardrup]]

Hove Møllegårds ejere

2014-08-28T14:59:40Z

Marie Arby:

Den 13. december 1802 solgte Jørgen Chr. Lund møllegården til [[Jens Peter Kornerup]]. Da han døde i 1846, sad hans enke i uskiftet bo, indtil hun i januar 1853 overdrog ejendommen til sønnen, [[Anders Kornerup]] (1818-1864).

Han var ugift, og ved hans død 1864 blev ejendommen solgt ved tvangsauktion til møller Niels Brechwold. Han døde efter nogle års forløb og hans arvinger drev derefter gården ved bestyrer Børge Stricher, indtil den 1873 blev solgt til Jens Severin Jacobsen.

Jacobsen solgte i 1898 møllegården til sin afdøde hustrus brodersøn, [[Valdemar Petersen|Carl Valdemar Petersen]]. Jacobsen levede på aftægt i sit gamle hjem et par år indtil sin død.

[[Valdemar Petersen]] fik den halvt sammenfaldne vandmølle sat i stand og moderniserede under Første Verdenskrig hele mølleriet. Da han døde 1945, solgte hans enke året efter ejendommen til proprietær Hermann Larsen, som nedlagde mølleriet.

Se også [[Hove Mølle]] og [[Hove Møllegård]]

== Kilder og litteratur ==
C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar, Jul i Roskilde 1953, 14-16

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Hove]]

Hove Møllegård

2014-08-28T14:59:23Z

Marie Arby:

Hove Møllegård var et omfattende bygningskompleks. Foruden møllerne, dvs. en hollandsk vindmølle, to vandmøller og en stampemølle, bestod bygningerne omkring 1836 af stuehus og tre udhuse, alle af bindingsværk og stråtækte. Desuden var der seks fæstehuse, hvoraf fem lå på møllerens lod, og det sjette i Hove By.

Da [[Jens Severin Jacobsen]] overtog møllegården i 1873, bestod den af nogle gamle stråtækte bygninger. Men han udvidede gårdens areal og fik ejendommen i god drift.

Stuehuset havde en høj kælder, der indeholdt mejeri, bryggers, køkken og nogle andre rum. Over for hovedbygningen lå bageriet, som blev nedlagt omkring 1890. Stueetagen i hovedbygningen indeholdt en stor, herskabelig lejlighed. I den vestre ende var der melkammer og den store møllestue, som også tjente som folkestue.

Både avlsbygningerne og bageriet var stråtækte. Kostalden og laden var rummelige, og hestestalden havde en halv snes båse, der var smukt udstyret med gibsloft og krybber af støbejern. Ud mod vejen lå der tre svinehuse.

Langs [[Herringsløsevej|Herringløsevejen]] lå den store stampehave med gamle træer og nøddegang samt keglebane. Vest for gården lå bleghaven med mange gode frugttræer.

Avlsbygningerne nedbrændte 1901, men bygningerne blev genopført på samme plads. Der er nu en stor grusgrav nordvest for møllegården. Hove Møllegård lever videre som landbrugsejendom.

Se også [[Hove Møllegårds ejere]]; [[Hove Mølle]]

== Kilder og litteratur ==

C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar,

Jul i Roskilde 1953, 14-16

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''07-07-2008''

[[Kategori: Gårde]][[Kategori:Møller]][[Kategori:Hove]]

Hove Mølle

2014-08-28T14:59:04Z

Marie Arby:

[[Fil:Hovemolle.jpg|285px|thumbnail|right]]

Hove Mølle menes at være anlagt omkring 1450 af Vor Frue Kloster i Roskilde. Ved Reformationen blev møllen og fem gårde i Hove By overdraget til Vartov i København. Indtil 1784 var møllen fæste under Vartov. Derefter blev bøndergodset solgt til fæsterne. Møllen blev købt af Jørgen Chr. Lund. Ved udskiftningen i 1787 blev [[Møllegården]] ikke udflyttet, fordi dens jordlod blev købt af mølleren og lagt ind under møllen.

Ved den første matrikulering 1684 bestod Hove Mølle af en vandmølle med tre kværne og en stubmølle (lille vindmølle) med en kværn. Stubmøllen stod indtil begyndelsen af 1800-tallet på bakken nordøst for møllegården. Den var bygget i sin oprindelige skikkelse ca. 1558 på præsteageren i Ledøje. Herfra blev den 1750 flyttet til Hove Mølle.

Omkring 1836 bestod Hove Mølle af en hollandsk vindmølle, en stor og en lille vandmølle samt en stampemølle.

Den store hollandske vindmølle havde tidligere stået som en af voldmøllerne i København. De to vandmøller lå på hver sin side af åen. Mellem de to møllehuse gik det store ca. syv meter høje vandhjul, som var overdækket med stråtag. I den store vandmølle var der tre kværne, men i 1873 der var kun en møllersvend i arbejde, fordi melmalingen nu foregik på dampmøllerne. Den lille vandmølle var tømt for kværne m.v.

En stampemølle er en særlig form for vandmølle, der kan stampe materiale. Stampemøller blev især brugt til valkning af klæde, til findeling af kemikalier ved krudtfremstilling eller til knusning af malm. Stampemøllen lå i stampehaven. Omkring 1890 var stampemøllen nedlagt. Stampehuset stod der endnu, men uden maskiner, tag og vægge.

Under Første Verdenskrig fik møllen en moderne stålvalsekværn, og da vandkraften svigtede, gik man over til delvis motorkraft. I nogle år var der en meget betydelig produktion af hvedemel. I 1917 blev der bygget et moderne mølleværk med siloanlæg osv., men det nye mølleri gav ikke det ventede udbytte. Da det ikke kunne betale sig at vedligeholde den store vindmølle, delte den skæbne med de fleste andre vindmøller og blev nedbrudt omkring 1940. Mølleriet blev nedlagt 1946.

Se også [[Hove Møllegårds ejere]]

== Kilder og litteratur ==
C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar, Jul i Roskilde 1953, 14-16

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Hove]]

Hove Møllegård

2014-08-28T14:56:05Z

Marie Arby:

Øvre Værebro Mølle

2014-08-28T14:55:00Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Denne mølle var den tredje af Værebro Å's fire møller og fulgte efter Knardrup og Snydebro på åens løb mod Roskilde Fjord. Den fjerde og sidste mølle va...'

Denne mølle var den tredje af [[Værebro Å]]'s fire møller og fulgte efter Knardrup og [[Snydebro]] på åens løb mod Roskilde Fjord. Den fjerde og sidste mølle var [[Nedre Værebro Mølle]].

Den øvre mølle er første gang omtalt i 1377 som del af Roskildebispens gods, men er utvivlsomt betydeligt ældre. Selvom den lå syd for åen, kom den efter reformationen til at høre under Kronen og Frederiksborg Amt helt frem til 1916, hvor den igen kom under Roskilde.

Møllen lå lige vest for den nuværende A6-vejføring og med sin opdæmning satte den det store, lave område neden for Stenløse og helt hen til Veksø under vand. Med så stor en mølledam kunne der bygges en meget stor mølle. I 1682 havde den fire møllehjul og to kværne og, sagde man, vand nok til at male både sommer og vinter.

Det store oversvømmede område rummede imidlertid foruden moser også udstrakte enge, som områdets bønder ønskede til græsning. Bønderne lå derfor i stadig konflikt med møllen om opstemningens højde. Stor højde var godt for mølledrift og lav højde var godt for engene.
Efter mange års gensidige trakasserier løstes konflikten af myndighederne omkring 1720. Vandstanden skulle sænkes om foråret, så bønderne fik græsningen, dvs. møllen kunne kun male korn i vintersæsonen. Der blev så bygget en vindmølle for at klare behovet resten af året. Stridighederne om opdæmningens højde og vandstanden fortsatte imidlertid, indtil man i 1740 besluttede at nedlægge vandmøllen og dermed opdæmningen. Mølleren fik en kompensation af myndighederne, som til gengæld pålagde bønderne en jordskat for de indvundne engarealer.
Vindmøllen, som var en stubmølle, blev senere suppleret med en stor hollandsk mølle og en hestemølle. Den sidste mølle på stedet forsvandt i 1920. Siden har bygningerne først været udnyttet som såkaldt drengehjem (oprettet af "Foreningen af 1937 til forsømte Børns Frelse") og derefter som et kollektiv i privat eje.

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 42-46

Arne Sundbo: Øvre Værebro Mølle, Fra Frederiksborg Amt 1949, 65-105

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''07-04-2005''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Værebro]]

Vindmøller i Søsum

2014-08-28T14:52:32Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' '''En vindmølle''' Plateauet mellem Brunhøjvej og Ganløsevej beskrives i 1787 som Store Møllehøjdes Agre, uden at der på kortet er angivet en mølle....'

'''En vindmølle'''

Plateauet mellem [[Brunhøjvej]] og [[Ganløsevej]] beskrives i 1787 som [[Store Møllehøjdes Agre]], uden at der på kortet er angivet en mølle. Navnet er bevaret helt frem til i dag, hvor ejendommen på stedet hedder [[Møllehøj]]. Navne plejer at have en årsag, så måske har der ligget en vindmølle her i en periode før 1787. Matriklen fra 1688 omtaler en vandmølle i Søsum. Efter alt at dømme blev den nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet. Efter nedlæggelsen har der været et lokalt behov for en mølle. Til afløsning blev der sandsynligvis bygget en nu forsvundet vejrmølle oppe på den vindblæste højde nord for byen.

'''En gårdmølle'''

Kort efter at mølleri var blevet fri næring i 1862, blev der opført en såkaldt hollandsk mølle på [[Pilehøj]], lige oven for Tranemosen. Af en forsikringsbesigtigelse fra 1891 fremgår det, at der var tale om en mindre mølle på en gård. Møllen omtales som "en hollandsk Vindmølle med to indlagte Kværne". Det har sandsynligvis været en "jordhollænder", dvs. en mindre mølle uden muret fundament og uden gennemkørsel for vogne, men med drejelig møllehat. Møllen var en kornmølle og er nu borte.

'''Vindmotorer'''

Senere har der været et motordrevet mølleri i udbygningerne til den nuværende købmandsbutik. Det ophørte engang midt i 1900-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet var der en vindmotor på gården [[Møllehøj]] til at pumpe vand.

Omkring 1900 blev der opført en større vindmotor på bakken nord for byen. Den sad på udhuslængen, der dengang hørte til [[Villa Aurora]], og leverede drivkraft til et maskinsnedkeri. Formentlig har den kun været i brug i en kortere periode i århundredets begyndelse, for allerede omkring 1909 fik Søsum et privat elektricitetsværk.

== Kilder og litteratur ==
Nils Erik Andersen: Tidlige vindmøller i Søsum, Stenløse Historiske Forening nr. 46, 2004, 18-19

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''17-01-2006''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Søsum]]

Vigsø Bromølle

2014-08-28T14:49:39Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Vigsø Bromølle hed en vandmølle, som lå hvor Frederikssundsvejen krydser Værebro Å. Vejpassagen er i dag kendt som Snydebro eller med e...'

Vigsø Bromølle hed en vandmølle, som lå hvor [[Frederikssundsvej|Frederikssundsvejen]] krydser [[Værebro Å]].
Vejpassagen er i dag kendt som Snydebro eller med en ældre stavemåde Snødebro. Møllen var en af fire møller, som udnyttede vandkraften i [[Værebro Å]]. De tre andre var [[Knardrup Mølle|Knardrup]], [[Øvre Værebro Mølle|Øvre Værebro]] og [[Nedre Værebro Mølle|Nedre Værebro]].

Vigsø Bromølle er første gang omtalt i kildemateriale fra 1451. Den må antages at have været i drift til slutningen af 1600-tallet. Måske er den blevet ødelagt under svenskekrigene. Dens endelige nedlæggelse er formentlig sket omkring 1730.

[[Mølledammen]] var nord for [[Frederikssundsvejen]], hvor man stadig kan se en betydelig lavning i terrænet. [[Værebro Å]] har på strækningen fra Knardrup til [[Snydebro]] kun et svagt fald, så der har været tale om et underfaldshjul.

Som så mange andre steder, var mølledæmningen også alfarvej.

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''07-02-2005''

[[Kategori:Møller]]

Veksø Mølle

2014-08-28T14:45:26Z

Marie Arby:

[[Fil:Veksomolle.jpg|285px|thumbnail|right|Møllestræde ca. 1913 med bageri og mølle, set fra Veksø Bygade ]]

Den nu forsvundne Veksø Mølle blev opført i 1879 af møller Hans Jensen. Det var en såkaldt hollandsk mølle. Efter tidens praksis var den suppleret med bageri og udsalg af brød, mel og gryn. Den har formentlig været lidt større end den stadig eksisterende [[Skenkelsø Mølle]] i Ølstykke.

Veksø Mølle lå i det nuværende Møllestræde og blev i 1901 købt af sønnen fra [[Stenløse Mølle]], [[Viggo Petersen]]. I 1915 nedbrændte møllen efter at være kørt varm i en storm.

Den blev afløst af en af tidens moderne stålmøller, en femvinget klapsejler, som blev opført på den gamle mølles fundament.

Møllevirksomheden ophørte relativt kort efter Viggo Petersens død i 1934. I dag er den oprindelige bageribygning i Møllestræde indrettet som beboelse.

Se også [[Møllestræde 1]]

== Kilder og litteratur ==
Nils Erik Andersen: Veksømøllerne, som forsvandt, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 20

Notat om Veksø Mølle, Stenløse Lokalhistoriske Arkiv

Bent Stiesdal: Viggo - fra dreng til voksen. Møllersøn og sømand - dagbøger og breve 1882-88, Stenløse Historiske Forening 1993

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''30-06-2004''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Veksø]]

Fil:Veksomolle.jpg

2014-08-28T14:44:53Z

Marie Arby: Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Veksø Mølle

2014-08-28T14:44:25Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Den nu forsvundne Veksø Mølle blev opført i 1879 af møller Hans Jensen. Det var en såkaldt hollandsk mølle. Efter tidens praksis var den suppleret med bageri og udsa...'

Den nu forsvundne Veksø Mølle blev opført i 1879 af møller Hans Jensen. Det var en såkaldt hollandsk mølle. Efter tidens praksis var den suppleret med bageri og udsalg af brød, mel og gryn. Den har formentlig været lidt større end den stadig eksisterende [[Skenkelsø Mølle]] i Ølstykke.

Veksø Mølle lå i det nuværende Møllestræde og blev i 1901 købt af sønnen fra [[Stenløse Mølle]], [[Viggo Petersen]]. I 1915 nedbrændte møllen efter at være kørt varm i en storm.

Den blev afløst af en af tidens moderne stålmøller, en femvinget klapsejler, som blev opført på den gamle mølles fundament.

Møllevirksomheden ophørte relativt kort efter Viggo Petersens død i 1934. I dag er den oprindelige bageribygning i Møllestræde indrettet som beboelse.

Se også [[Møllestræde 1]]

== Kilder og litteratur ==
Nils Erik Andersen: Veksømøllerne, som forsvandt, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 20

Notat om Veksø Mølle, Stenløse Lokalhistoriske Arkiv

Bent Stiesdal: Viggo - fra dreng til voksen. Møllersøn og sømand - dagbøger og breve 1882-88, Stenløse Historiske Forening 1993

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''30-06-2004''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Veksø]]

Stenløse Mølle

2014-08-28T14:41:55Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Indtil 1968 lå en af Sjællands største vejrmøller på en bakketop i Stenløses østlige udkant, lige bag ved det nuværende SID-hus. Der havde den stået, siden den...'

Indtil 1968 lå en af Sjællands største vejrmøller på en bakketop i Stenløses østlige udkant, lige bag ved det nuværende SID-hus. Der havde den stået, siden den i 1862 var kørt i gang.

Stenløse Mølle var del af et kompleks af bygninger med bageri og købmandsforretning, som siden 1857 var vokset op ved [[Frederikssundsvejen]] foran møllen.

Da denne vej gennem byen skulle udvides sidst i 1960'erne, blev det nødvendigt at ekspropriere bygningerne foran møllen, mens man ikke behøvede at fjerne møllen. Sognerådet bestemte sig endog for at restaurere møllen og bevare den som et vartegn for byen. Det gik desværre helt anderledes, idet møllen af uopklarede årsager nedbrændte i 1968.

Det har imidlertid vist sig, at der til møllen knytter sig en lang og spændende historie om udviklingen i og omkring København - helt fra før den kom her til byen i 1861 - og til den forsvandt.

I bogen om møllens historie (se Kilder og litteratur) påvises som noget helt nyt, at møllen kom fra Vesterbro, hvor den kun havde været i drift i ca. 10 år, før den blev nedrevet, flyttet og opstillet i Stenløse. Den måtte vige pladsen, da Københavns volde faldt i kølvandet på den store koleraepidemi i 1853 og man tog fat på bebyggelsen af brokvartererne. Man kan sige, at det var en første, og meget synlig, udflytning fra København til Stenløse.

== Kilder og litteratur ==
Nils Erik Andersen: Historien om Stenløse Mølle, 2003

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''08-12-2003''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Stenløse]]

Stenlille Mølle(r)

2014-08-28T14:33:07Z

Marie Arby:

[[Fil:Stenlillemolle.jpg|285px|thumbnail|right]]

Stenlille fik sin første mølle omkring 1865. Møllen blev bygget af Peder Jensen ved hans bolig på bakken nordøst for [[Toftehøjgård]] (Toftehøj 3). Stedet havde dengang matrikel 2b, men den blev i 1934 lagt ind under matr. 2a.

I 1873 solgte Peder Jensen møllen til sin søn Jens Pedersen, der i 1902 byggede en ny mølle på den anden side af [[Stenlillevej]] ([[Stenlillevej 133]]). Det var en hollandsk vindmølle med et vindfang på 24 alen (ca. 15 meter) og taget var tækket med træspåner. Der var kun vindkraft tilknyttet møllen.

I 1906 blev der bygget en beboelse ved møllen på Stenlillevej 133. Efter Jens Pedersens død solgte hans kone, Karen Marie Pedersen, møllen og huset på [[Stenlillevej]] i 1919 til Osvald Pedersen. Han fik imidlertid arbejde som værkfører ved det nyopførte [[Søsum Elektricitetsværk]], hvor der også var tilknyttet en elektrisk mølle til maling af korn. Derfor solgte han møllen i 1920 til Jørgen Nielsen Jørgensen. Han blev benævnt som møller i folketællingen 5. november 1925, men det vides ikke, hvor længe møllen eksisterede. Noget tyder på, at den ophørte med at male mel omkring 1930.

== Kilder og litteratur ==
Folketællingerne 1940 til 1925

Kirkebøger fra Stenløse

Realregisteret (1844-1940) fra Stenlille

Brandforsikringsprotokol, Stenløse Lokalarkiv nr. 1970-16 Lb.nr. 88

Beretning fra Ellen Nielsen, Ganløse, Stenløse Lokalarkiv nr. 1998-7

Nils Erik Andersen: Historien om Stenløse Mølle, 2003

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''05-10-2010''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Stenlille]]

Fil:Stenlillemolle.jpg

2014-08-28T14:32:11Z

Marie Arby: Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Stenlille Mølle(r)

2014-08-28T14:31:36Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Stenlille fik sin første mølle omkring 1865. Møllen blev bygget af Peder Jensen ved hans bolig på bakken nordøst for Toftehøjgård (Toftehøj 3). Stedet havde de...'

Stenlille fik sin første mølle omkring 1865. Møllen blev bygget af Peder Jensen ved hans bolig på bakken nordøst for [[Toftehøjgård]] (Toftehøj 3). Stedet havde dengang matrikel 2b, men den blev i 1934 lagt ind under matr. 2a.

I 1873 solgte Peder Jensen møllen til sin søn Jens Pedersen, der i 1902 byggede en ny mølle på den anden side af [[Stenlillevej]] ([[Stenlillevej 133]]). Det var en hollandsk vindmølle med et vindfang på 24 alen (ca. 15 meter) og taget var tækket med træspåner. Der var kun vindkraft tilknyttet møllen.

I 1906 blev der bygget en beboelse ved møllen på Stenlillevej 133. Efter Jens Pedersens død solgte hans kone, Karen Marie Pedersen, møllen og huset på [[Stenlillevej]] i 1919 til Osvald Pedersen. Han fik imidlertid arbejde som værkfører ved det nyopførte [[Søsum Elektricitetsværk]], hvor der også var tilknyttet en elektrisk mølle til maling af korn. Derfor solgte han møllen i 1920 til Jørgen Nielsen Jørgensen. Han blev benævnt som møller i folketællingen 5. november 1925, men det vides ikke, hvor længe møllen eksisterede. Noget tyder på, at den ophørte med at male mel omkring 1930.

== Kilder og litteratur ==
Folketællingerne 1940 til 1925

Kirkebøger fra Stenløse

Realregisteret (1844-1940) fra Stenlille

Brandforsikringsprotokol, Stenløse Lokalarkiv nr. 1970-16 Lb.nr. 88

Beretning fra Ellen Nielsen, Ganløse, Stenløse Lokalarkiv nr. 1998-7

Nils Erik Andersen: Historien om Stenløse Mølle, 2003

''Oprindelig forfatter: Arne Navne''

''05-10-2010''

[[Kategroi:Møller]][[Kategoir:Stenlille]]

Smørum Mølle

2014-08-28T14:28:06Z

Marie Arby:

Smørum Mølle

2014-08-28T14:27:49Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Smørum Mølle

2014-08-28T14:27:41Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Smørum Mølle

2014-08-28T14:27:35Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Smørum Mølle

2014-08-28T14:27:28Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Smørum Mølle

2014-08-28T14:27:20Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Smørum Mølle

2014-08-28T14:27:06Z

Marie Arby:

[[Fil:Smorummollegl.jpg|285px|thumbnail|left|Smørum Mølle anno 1938]]
[[Fil:Smorummolleny.jpg|285px|thumbnail|right|Smørum Mølle anno 2007]]

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Fil:Smorummollegl.jpg

2014-08-28T14:25:39Z

Marie Arby: Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Fil:Smorummolleny.jpg

2014-08-28T14:25:21Z

Marie Arby: Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Smørum Mølle

2014-08-28T14:24:49Z

Marie Arby: Oprettede siden med 'Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, Skebjergvej 6 i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve...'

Smørum Mølle var en såkaldt hollandsk mølle. Møllen med udhuse og beboelse findes stadig på adressen, [[Skebjergvej 6]] i Smørumovre. Dog er den øverste del af selve møllen revet ned.

Gårdmand Jens Nielsen udstykkede i 1884 en jordlod fra [[Søagergård]]. Jorden, matrikelnummer 2e af Smørumovre, grænser op til Skebjergvej. Møllebygger Søren Christian Hansen Ravn fik skøde på grunden den 5. november 1884. Dette år er møllens officielle opførelsesår.

Allerede den 22. april 1885 fik møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen skøde på grunden. Han kom fra Frederiksberg med hustru og søn. Møllen nedbrændte i 1890 og der blev bygget en ny mølle.

Ved folketællingen i 1901 er Jens Christensen afgået ved døden og hans enke Inger Sofie Christensen, født Carlsen, står som mølleejer. Sønnen, Johan Frederik Ole Christensen, er møllebestyrer, og de driver møllen med hjælp fra en møllersvend.

Den 16. oktober 1912 tinglyses skøde fra mor til søn. Johan Christensen driver møllen som egentligt mølleri, hvor bønderne får malet korn til dyrene og finere mel til madlavning og bagning. Han må i 1939 opgive at drive møllen videre, fordi konkurrencen fra de eldrevne møller var blevet for stor.

== Kilder og litteratur ==
Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 202
Lisbeth Djernæs: Erindringer fra Smørum, 1994, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Afskrift af skøde- og panteprotokol for Smørumovre, Ledøje-Smørum Lokalarkiv
Folketællinger fra Smørumovre

== Links ==
http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp

''Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen'

''18-01-2008''

[[Kategori:Møller]]

Slagslunde Mølle

2014-08-28T14:22:55Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Slagslunde Mølle lå ved huset Stenløsevej 9. Den blev bygget i 1906 og var en hollandsk mølle, ligesom den man stadig kan se i Ganløse. Møllen formalede korn ...'

Skenkelsø Mølles ejere

2014-08-28T14:21:50Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Skenkelsø Mølle blev opført i 1891 af gårdejer Peter Petersen på Tungegård. Planen var nok, at han selv ville drive den, men i 1905 solgte han møllen til Lar...'

Skenkelsø Mølle

2014-08-28T14:19:55Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Skenkelsø Mølle ligger i den nordlige del af Ølstykke. Det er den eneste funktionsdygtige vindmølle, der er tilbage i Egedal Kommune. Der er tale om en mindre m...'

Skenkelsø Mølle ligger i den nordlige del af Ølstykke. Det er den eneste funktionsdygtige vindmølle, der er tilbage i [[Egedal Kommune]]. Der er tale om en mindre mølle af såkaldt hollandsk type, opført i 1891. Vingerne sidder i en møllehat, som kan drejes og holdes til vinden med et flytbart spil fra et ydre galleri. Vingerne er af gammeldags type med sejl.

Allerede da møllen blev bygget, var den relativt umoderne. Den repræsenterer en mølletype og en teknik, som var typisk op til midten af 1800-tallet. Erhvervet som møller var omkring 1900 på retur, fordi vindmøllerne gennem længere tid havde været presset af konkurrencen fra industrimøller, som blev drevet af dampmaskiner. Konkurrence var der også fra nærliggende vindmøller i [[Stenløse Mølle|Stenløse]], [[Stenlille Mølle(r)|Stenlille]], [[Ganløse Mølle|Ganløse]], [[Veksø Mølle|Veksø]] og [[Nedre Værebro Mølle|Værebro]]. Skenkelsø Mølle overlevede imidlertid længst, og som alle andre vindmøller fik den en opblomstring i årene under og kort efter Anden Verdenskrig.

Møllen blev i 1972 overtaget af [[Ølstykke Kommune]] som bevaringsværdig. Den blev restaureret og bragt frem til sin nuværende status som museumsmølle. Det lokale [[Skenkelsø Møllelaug]] har siden 1994 sørget for drift og vedligeholdelse.

== Kilder og litteratur ==
Rundt om Skenkelsø Mølle, Ølstykke Lokalhistoriske Forening 1991

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''19-04-2007''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Skenkelsø]][[Kategori:Ølstykke]]

Viggo Petersen

2014-08-28T14:14:53Z

Marie Arby:

[[Fil:Viggo.jpg|285px|thumbnail|right|Bogomslag]]

Viggo Petersen (1868-1934) blev født på [[Veksø Kro]], som forældrene forpagtede. I 1875 købte de [[Stenløse Mølle]] og her begyndte Viggo at skrive dagbog den 1. januar 1882. Han var 13 år og fortsatte til den 7. august 1883, hvor han rejste hjemmefra for at få hyre som skibsdreng.
Gennem små to år fortæller han om livet på møllen. Viggo deltog sammen med sine søskende i de daglige gøremål og han noterer omhyggeligt dagens oplevelser.

Mens han sejlede, skrev han breve hjem til forældrene. Først var han skibsdreng på dampskibet Libau. Fra maj til september 1884 var han elev på skoleskibet Georg Stage, og derefter sejlede han med andre skibe.

Maj 1888 gik han i land, kom i møllerlære og aftjente sin militærtjeneste. Han vendte hjem 1891 og arbejdede som møllersvend hos sin far på [[Stenløse Mølle]], indtil han 1901 købte [[Veksø Mølle]]. Derefter giftede han sig med Vilhelmine Nielsen, som han kendte fra skoletiden.

Under Første Verdenskrig 1914-18 var der stor afsætning på mel og Viggo Petersen tjente gode penge. Møllen brændte i vinteren 1915, men der blev opført en femvinget klapsejler til erstatning for den hollandske mølle. Omkring 1920 var Viggo så velhavende, at han begyndte en udlånsvirksomhed. Men da 1930'ernes krise udviklede sig, tabte han penge, og til sidst gik han konkurs. Han døde efter lang tids sygdom, 65 år gammel.

Vilhelmine overlevede Viggo med 10 år, hvor hun boede i en lejlighed i den nordre ende af boligen til Veksø Mølle.

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Viggo - fra dreng til voksen. Møllersøn og sømand - dagbøger og breve 1882-88, Stenløse Historiske Forening 1993

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Veksø]]

Viggo Petersen

2014-08-28T14:14:45Z

Marie Arby:

Fil:Viggo.jpg

2014-08-28T14:14:08Z

Marie Arby: Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Viggo Petersen

2014-08-28T14:13:40Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Viggo Petersen (1868-1934) blev født på Veksø Kro, som forældrene forpagtede. I 1875 købte de Stenløse Mølle og her begyndte Viggo at skrive dagbog den 1. j...'

Viggo Petersen (1868-1934) blev født på [[Veksø Kro]], som forældrene forpagtede. I 1875 købte de [[Stenløse Mølle]] og her begyndte Viggo at skrive dagbog den 1. januar 1882. Han var 13 år og fortsatte til den 7. august 1883, hvor han rejste hjemmefra for at få hyre som skibsdreng.
Gennem små to år fortæller han om livet på møllen. Viggo deltog sammen med sine søskende i de daglige gøremål og han noterer omhyggeligt dagens oplevelser.

Mens han sejlede, skrev han breve hjem til forældrene. Først var han skibsdreng på dampskibet Libau. Fra maj til september 1884 var han elev på skoleskibet Georg Stage, og derefter sejlede han med andre skibe.

Maj 1888 gik han i land, kom i møllerlære og aftjente sin militærtjeneste. Han vendte hjem 1891 og arbejdede som møllersvend hos sin far på [[Stenløse Mølle]], indtil han 1901 købte [[Veksø Mølle]]. Derefter giftede han sig med Vilhelmine Nielsen, som han kendte fra skoletiden.

Under Første Verdenskrig 1914-18 var der stor afsætning på mel og Viggo Petersen tjente gode penge. Møllen brændte i vinteren 1915, men der blev opført en femvinget klapsejler til erstatning for den hollandske mølle. Omkring 1920 var Viggo så velhavende, at han begyndte en udlånsvirksomhed. Men da 1930'ernes krise udviklede sig, tabte han penge, og til sidst gik han konkurs. Han døde efter lang tids sygdom, 65 år gammel.

Vilhelmine overlevede Viggo med 10 år, hvor hun boede i en lejlighed i den nordre ende af boligen til Veksø Mølle.

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Viggo - fra dreng til voksen. Møllersøn og sømand - dagbøger og breve 1882-88, Stenløse Historiske Forening 1993

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Veksø]]

Valdemar Petersen

2014-08-28T14:11:33Z

Marie Arby:

Carl Valdemar Petersen (1866-1945) overtog [[Hove Mølle]] i 1898, hvor han flyttede til kommunen fra Ballerup. Han var født i Haraldsted sogn, Sorø amt, og blev i 1891 gift med Kirsten Hansine (født 1867).

Valdemar Petersen fik den halvt sammenfaldne vandmølle sat i stand. Under Første Verdenskrig anskaffede Petersen en moderne stålvalsekværn, og da vandkraften svigtede, gik han over til delvis motorkraft. I nogle år havde han en meget betydelig produktion af hvedemel. 1917 byggede han et moderne mølleværk med siloanlæg osv., men det nye mølleri gav ikke det forventede udbytte.

Da det ikke kunne betale sig at vedligeholde den store vindmølle, delte den skæbne med de fleste andre vindmøller og blev nedbrudt omkring 1940. Valdemar Petersen døde 1945, og året efter solgte hans enke møllen.

== Kilder og litteratur ==
C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar, Jul i Roskilde 1953, 14-16

Folketælling 1901

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Hove]]

Valdemar Petersen

2014-08-28T14:11:08Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Carl Valdemar Petersen (1866-1945) overtog Hove Mølle i 1898, hvor han flyttede til kommunen fra Ballerup. Han var født i Haraldsted sogn, Sorø amt, og blev i 18...'

Rasmus Petersen

2014-08-28T14:09:29Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Rasmus Petersen (1838-1906) var søn af en væver på Stevns. Som 9-årig kom han på Bregentved Gods for at være gåsedreng. Senere blev han tjener og avancerede til ...'

Rasmus Petersen (1838-1906) var søn af en væver på Stevns. Som 9-årig kom han på Bregentved Gods for at være gåsedreng. Senere blev han tjener og avancerede til hushovmester. Da man begyndte at fotografere, var Rasmus Petersen en periode også grevefamiliens fotograf.

Han giftede sig i 1867 med Laura Foght, der var kokkepige på Bregentved. De flyttede til Veksø, hvor de forpagtede [[Veksø Kro]], indtil de købte [[Stenløse Mølle]] i 1875. Som mølleejer forstod Rasmus Petersen på mange måder at hævde sig i lokalområdet. I 1882 blev han valgt ind i sognerådet og blev sognerådsformand.

Han havde både private og forretningsmæssige forbindelser i København og rejste ofte til byen. I forbindelse med Frederikssundbanens anlæggelse forsøgte han at få banen placeret nord for Veksø og Stenløse. Derved ville den komme til at passere tæt forbi [[Stenløse Mølle]], som på den måde kunne få nye muligheder. Men da banen i 1879 begyndte driften, var det syd om Veksø og Stenløse og uden stop ved Stenløse.

Da Rasmus Petersen døde i 1906, skulle boet deles mellem de fire sønner. Derfor blev [[Stenløse Mølle]] solgt og familien forlod området. Den ene søn, Viggo Petersen, havde dog i 1901 købt Veksø Mølle.

== Kilder og litteratur ==
Bent Stiesdal: Viggo - fra dreng til voksen. Møllersøn og sømand - dagbøger og breve 1882-88, Stenløse Historiske Forening 1993

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Veksø]]

Nedre Værebro Mølle

2014-08-28T14:07:08Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Nedre Værebro Mølle (i Jyllinge Sogn) var en af de fire møller, der udnyttede vandet i Værebro Å. De andre var Øvre Værebro Mølle, Vigsø Bromølle ...'

Nedre Værebro Mølle (i Jyllinge Sogn) var en af de fire møller, der udnyttede vandet i [[Værebro Å]]. De andre var [[Øvre Værebro Mølle]], [[Vigsø Bromølle]] og [[Knardrup Mølle]].

Nedre Værebro Mølle omtales første gang i 1591. Den lå ligesom [[Øvre Værebro Mølle]] syd for [[Værebro Å]]. Begge møller kom ved reformationen til at høre under Kronen. Nedre Værebro Mølle blev sammen med Bidstrup gods skænket til København i 1661 som tak for byens tapre indsats mod svenskerne i 1659.

Nedre Værebro Mølle er indtegnet på matrikelkortet fra 1796.

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 42-43

Bruno Wolff: Vandvejen til Måløv, Byhornet nr. 1, 2004, 3-44

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Værebro]]

Møllefonden

2014-08-28T14:05:14Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Da Stenløse Mølle brændte i 1968, blev den ikke genopført. Møllens sidste ejer var bagermester og sognerådsmedlem Knud Bendtsen. Sammen med sognerådet beslut...'

Da [[Stenløse Mølle]] brændte i 1968, blev den ikke genopført. Møllens sidste ejer var bagermester og sognerådsmedlem Knud Bendtsen. Sammen med sognerådet besluttede han, at den udbetalte brandforsikring for den gamle mølle skulle danne en fond, der kunne støtte kulturelle formål i kommunen.

Møllefonden betalte for kommunens første kunstindkøb, skulpturerne Siddende kvinde og Natravn.

== Kilder og litteratur ==
Møllebranden, forsikringssummen og møllefonden, Stenløse Historiske Forening nr. 48, 2004, 16-18

Stenløse Nyt 18. juli 1979

Frederiksborg Amts Avis 18. juli 1979

Oplysninger leveret af Knud Bendtsens datter, Hanne Hansen, juli 2004

[[Kategori:Møller]]

Modelmøllen fra Veksø

2014-08-28T14:03:47Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Der har været flere møller i Veksø. Den hollandske mølle fra 1879 blev erstattet af en en femvinget klapsejler, som blev revet ned umiddelbart før Anden Verdenskri...'

Der har været flere møller i Veksø. Den hollandske mølle fra 1879 blev erstattet af en en femvinget klapsejler, som blev revet ned umiddelbart før Anden Verdenskrig.

Senere opførte Ove Christiansen i årene 1966-68 en seks meter høj modelmølle ved huset på hjørnet af Snedkerstræde og Veksø Bygade. Den var af hollandsk type, dvs. at møllehatten med aksel og møllevinger var drejbar. Dens vingefang var næsten fem meter og møllekroppen var tækket med ca. 6000 spåner af cedertræ.

Ove Christiansen drev en tømrer- og snedkerforretning fra adressen og byggede møllen efter rigtige mølletegninger. I kraft af sin størrelse og den fine håndværksmæssige udførelse vakte den både opmærksomhed og beundring.

Da Christiansen flyttede til Nykøbing Sjælland i 1975, tog han modelmøllen med sig. Her genopførte han møllen på Rørvigvej, hvor den stod indtil 1993. Herefter blev den overtaget af hans søn, som boede i Jyllinge. Der stod den så ind til 2005, hvor ejerne overdrog den til en mølle-entusiast, Per Gliese. På sin grund syd for Ringsted har han i mange år haft modelmøller. Her står Veksømøllen nu genopført på Næstvedvej.

== Kilder og litteratur ==
Nils Erik Andersen: Veksømøllerne, som forsvandt, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 20

''Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen''

''19-07-2006''

[[Kategori:Møller]][[Kategori:Veksø]]

Linds Mølle

2014-08-28T14:02:06Z

Marie Arby:

Møllererhvervet blev givet fri i 1862, og de to gamle møller i Ølstykke fik en konkurrent. Jens Christian Lind startede i 1863 et bageri ved Roskildevej, og 1865 byggede han en mølle, blandt andet for at kunne fremstille sit eget mel. Linds Mølle fik tilnavnet [[Den lille mølle]] og blev 1923 overtaget af Jens Oluf Hansen. Driften blev standset i 1930 og møllen blev revet ned.

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 46

Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 173

[[Kategori:Møller]]

Linds Mølle

2014-08-28T14:01:59Z

Marie Arby:

Den lille mølle

2014-08-28T14:01:44Z

Marie Arby: Omdirigering til Linds Mølle oprettet

#REDIRECT [[Linds Mølle]]

Linds Mølle

2014-08-28T14:01:35Z

Marie Arby:

Linds Mølle

2014-08-28T14:01:13Z

Marie Arby: Oprettede siden med ' Møllererhvervet blev givet fri i 1862, og de to gamle møller i Ølstykke fik en konkurrent. Jens Christian Lind startede i 1863 et bageri ved Roskildevej, og 1865 byg...'

Møllererhvervet blev givet fri i 1862, og de to gamle møller i Ølstykke fik en konkurrent. Jens Christian Lind startede i 1863 et bageri ved Roskildevej, og 1865 byggede han en mølle, blandt andet for at kunne fremstille sit eget mel. Linds Mølle fik tilnavnet "Den lille mølle" og blev 1923 overtaget af Jens Oluf Hansen. Driften blev standset i 1930 og møllen blev revet ned.

== Kilder og litteratur ==
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 46

Niels Meyn: Danske Møller, 1934, 173

Ledøje Mølle

2014-08-28T14:00:35Z

Marie Arby:

Ledøje Mølle

2014-08-28T14:00:29Z

Marie Arby:

Ledøje Mølle

2014-08-28T14:00:20Z

Marie Arby:

Fil:Ledojemolle.jpg

2014-08-28T13:59:39Z

Marie Arby: Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Kilde: Egedal Arkiver og Museum