Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Ganløse Ore

2014-12-17T13:14:58Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Ganløse Ore omfatter 397 hektar. Omkring 57% er løvtræ, 39% er nåletræ, mens 4% er åbne arealer som fx moser. 

Skoven er udlagt som beskyttet skov. Det betyder, at der normalt ikke gives tilladelse til arrangementer, som kan forstyrre dyrelivet.

'''Urskov'''

I skovens sydvestlige hjørne findes der en bøgebevoksning fra 1862 på små 5 hektar, hvor der ikke er fældet træer siden 1917. Denne bevoksning er udlagt til urørt skov. Det betyder, at der hverken plantes eller fældes i området. Området domineres af store, tætstående bøgetræer. Når nogle af disse træer dør og vælter, vil nye træer vokse op, og området vil efterhånden få karakter af urskov.

'''Flådeegene'''

I skovens vestlige del findes en lille sphagnummose omgivet af fredede 150-årige flådeege. De kaldes [[Flådeegene|flådeege]], fordi de blev plantet i 1834 for at sikre orlogsflåden tømmer til at bygge krigsskibe med. Ved pleje (nedskæring) forhindres det, at mosen lukkes med birk og pilekrat, ligesom vandstanden vil blive hævet ved tilstopning af grøfterne. Flådeegene vil få lov til at stå urørte.

'''Fortidsminder'''

Skoven er rig på fortidsminder, bl.a. en del gravhøje. Nogle af disse er meget velbevarede, andre er delvis ødelagte ved pløjning eller efter besøg af gravrøvere. Skovdistriktet holder dem synlige ved at fjerne kvas og træer. 

I Von Langens Plantage findes et system af oldtidsagre, der stammer fra jernalderen. Agrene kan bedst ses om vinteren, når skoven er uden blade. De virker nærmest som en række terrasser i det kuperede terræn.

'''Planter og dyr'''

Ganløse Ore har et rigt og varieret plante- og dyreliv. Der findes de arter, man normalt kan forvente i en dansk skov. Blandt andet er der en stor bestand af rådyr. For at sikre, at træerne ikke bliver ædt af rådyrene, kan det være nødvendigt at opsætte hegn. Det er tilladt at gå ind i hegningerne, hvis der er en låge eller en stente over hegnet. 

Enkelte steder i skoven vokser der sjældne planter, fx kratvikke.

'''Driftsplanen'''

For at sikre at skoven drives bæredygtigt, er der udarbejdet en driftsplan for perioden 1995-2010. Der skal produceres træ til træindustrien, men også være plads og muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. 

I driftsplanen fastlægges det, hvor meget træ der kan skoves pr. år, og hvilke slags træer der skal plantes som erstatning for de store træer, der fældes. Det kaldes foryngelse. En stor del af løvtræerne vil blive forynget med frø fra moderbevoksningen, dvs. at de gamle træer fældes og arealet overtages af nye planter, som selv spirer frem. I et område vil løvskoven blive erstattet af nåleskov, fordi det tætte græs gør det vanskeligt at plante løvtræ. Til gengæld vil noget af nåleskoven blive erstattet med en blanding af eg og skovfyr. Nogle arealer vil blive holdt åbne ved græsning eller bliver til mose.

'''Praktiske oplysninger'''

Ved Krogemosen findes der en bålplads, som frit kan benyttes. Desuden er der et veludbygget net af ridestier. Ridning er ikke tilladt på skovvejene.

==Links==

[http://www.sns.dk/koebenhavn/driftfolder/ganlose.htm www.sns.dk/koebenhavn/driftfolder/ganlose.htm]

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''23-06-2004''

[[kategori: Ganløse]][[kategori: Skove, Bakker og Enge]][[kategori: Søer, Moser og Vandløb]]

Ganløse Nordre Vandværk

2014-12-17T13:11:08Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Ganløse Nordre Vandværk a.m.b.a. blev stiftet i 1938 på privat initiativ. Den 7. marts 1938 blev der afholdt stiftende generalforsamling på [[Ganløse Kro]]. Her blev det vedtaget at overdrage bygningen af I/S Ganløse Ny Vandværk til A/S Elektricitets Compagni, Odense. Arbejdet skulle påbegyndes snarest muligt, og allerede den 22. juni 1938 var der vand på værket i Østergade. 

Gennem årene er ledningsnettet udbygget kraftigt i takt med Ganløses udvidelse. For at imødekomme det stigende forbrug og variation i forbrugsmønsteret blev der i 1980 bygget en 400 kubikmeter stor beholder på hjørnet af Jagtgårdsvej og Farumvej. 

Selve værket i Østergade gennemgik en kraftig renovering i 1987. Det gamle ledningsnet omkring bymidten blev udskiftet i årene 1988 til 1993. Der er således i dag tale om er et tidssvarende ledningsnet og et vandværk af rimelig teknisk kvalitet. 

Ved udgangen af 2004 forsynede værket 774 forbrugere.

==Links==

http://ganloesenordrevandvaerka.oem.dynamicweb.dk/

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''10-01-2007''

[[kategori: Ganløse]]

Ganløse Eged

2014-12-17T13:08:20Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Ganloseeged.jpg|framed|right|Udsigt over Nældesø fra Ganløse Egeds sydligste del.]]
Ganløse Eged er en af de fire statsskove, der ligger omkring [[Buresø]]. De tre andre er Uggeløse Skov, Krogelund og [[Slagslunde Skov]]. De ligger i den vestlige del af området, der kaldes Farum Naturpark eller blot Naturparken.

Skovarealet Ganløse Eged hed i ældre tid Eget og er simpelthen den bestemte form af ordet ege, egebevoksning. 

Nu er Buresøskovene domineret af bøg. I midten af 1700-tallet var disse skove mere eller mindre sammenhængende og med forbindelse til [[Ganløse Ore]] længere mod øst. 

I den sydligste del af Ganløse Eged findes en lille bevoksning af urørt skov med 200-300-årige bøge. I skrænten er der flere, ret dybe hulveje og mod sydøst prægtige skovbryn.

==Kilder og litteratur==

Peter Friis Møller og Henrik Staun: Danmarks skove, 1998, 278-281

Naturparken mellem Farum og Slangerup, 1965, 41 (skovnavne)

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''15-09-2004''

[[kategori: Skove, Bakker og Enge]][[kategori: Ganløse]]

Fil:Ganloseeged.jpg

2014-12-17T13:05:57Z

Egedal Arkiv 3: Foto: Lene Olesen 2004

Foto: Lene Olesen 2004

Ganløse Brevsamlingssted

2014-12-17T13:05:13Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Ganlosebleghus.jpg|framed|right|Det gamle Bleghavehus, set mod nordøst ca. 1920.]]
Fra omkring 1850 og ca. 60 år frem var kroen også postekspedition. Derefter førte postekspeditionsstedet i [[Ganløse]] en omflakkende tilværelse. Det var i flere af byens huse, indtil det blev etableret i det gamle fine Bleghavehus, Bygaden nr. 22. Her residerede Børge "Post" Nielsen i 1960'erne. 

Desværre blev huset revet ned for at give plads til bank og posthus. Ganløse Brevsamlingssted flyttede til de nye lokaler i 1979. Lokalt blev den nye bygning kaldt for "Pengepagoden". Posthuset lukkede 2004.

==Kilder og litteratur==

Set & sket for 25 år siden, Stenløse Historiske Forening nr. 47, 2004, 22

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 41

''Tak til Poul Hesbjerg for supplerende oplysninger''

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''20-10-2006''

[[kategori: Postvæsen]][[kategori: Ganløse]]

Fil:Ganlosebleghus.jpg

2014-12-17T13:02:57Z

Egedal Arkiv 3: Foto: Stenløse Lokalarkiv

Foto: Stenløse Lokalarkiv

Ganløse Bibliotek

2014-12-17T13:01:47Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Denne artikel giver et vue over Ganløse Biblioteks historie fra 1932 til 1982, med enkelte afstikkere til 2003.

I august 1932 tog en kreds af beboere i Ganløse initiativet til oprettelse af et offentligt bibliotek med statstilskud. 

Lærer A.N. Holm stod i spidsen for et udvalg, der skulle arbejde for tegning af medlemmer. Man forsøgte uden held at få et samarbejde i stand med bogsamlingen på Mørket, der havde til huse i den daværende Nyvang Skole. Slagslunde var derimod interesseret i et samarbejde, mens Knardrup foreløbig foretrak at arbejde selvstændigt. Sognerådet valgte motorpasser Andreasen som repræsentant i den kommende biblioteksbestyrelse.

'''Ganløse Biblioteksforening''' 

13. oktober 1932 blev der afholdt stiftende generalforsamling på Ganløse Kro. Biblioteksforeningen havde købt bøger for 300 kr., så man nu havde en bogbestand på 135 bind skønlitteratur og 82 bind faglitteratur. Sognerådsformand Sejerøe-Andersen lovede økonomisk støtte, hvorefter man kunne forvente et statstilskud på 1/3 af beløbet til bogkøb. 

Til bestyrelsen valgtes fru Mortensen (formand), gårdejer Haagen Nielsen, Ganløse, købmand Hansen og gårdejer Kjøller, Slagslunde, og fra Knardrup fru maskinmester Hansen og fru Pedersen, Kalveholm.

'''Ganløse Bibliotek''' 

Biblioteket blev indviet 31. oktober 1932 på Ganløse Skole, hvor det havde fået lokale. Udlånet åbnede den 3. november 1932 med lærer Nemming som bibliotekar. Åbningstiden var på to timer ugentligt.

'''Bogindkøb''' 

Bestyrelsen nedsatte et bogudvalg, som sammen med bibliotekaren på nogle årlige møder købte bøger. Bøger, biblioteket ikke selv havde, blev skaffet fra Centralbiblioteket. Bøger for børn fik biblioteket først det fulde ansvar for i 1956. 

Statens Bibliotekstilsyn fandt ofte budgettet alt for lille. Der kom også ved en enkelt lejlighed et par kritiske bemærkninger om at biblioteket nok burde købe lidt flere bøger hos boghandlerne og lidt færre hos antikvariaterne.

'''Filialer''' 

Ganløse bibliotek havde i en årrække filialer i Knardrup og i Slagslunde. Filialen i Slagslunde eksisterede til 1992, hvorimod udlånet i Knardrup blev nedlagt langt tidligere.

'''Lokaler''' 

Biblioteket havde til huse på Ganløse Skole helt frem til 1964, hvor der blev indrettet bibliotekslokale i den ene længe af Toftekildegård. Her blev der i 1981 udvidet og delvis ombygget, så biblioteket kom til at råde over ca. 300 kvadratmeter.

'''Kommunalt bibliotek''' 

I 1964 overtog den daværende Slagslunde-Ganløse Kommune ledelsen af biblioteket. Ganløse Biblioteksforening, der havde eksisteret i 32 år, blev nedlagt. 

Ved kommunalreformen i 1970 blev Stenløse-Veksø Kommune lagt sammen med Slagslunde-Ganløse Kommune, og den daglige ledelse af Ganløse og Slagslunde Bibliotek kom til at sortere under hovedbiblioteket i Stenløse. 

Ganløse by var omkring 1982 vokset til godt 3.000 indbyggere. Åbningstiden var på 25 timer om ugen. I 2003 blev Ganløse Biblioteks åbningstid reduceret til 14 timer om ugen.

'''Formænd for Ganløse Biblioteksforening'''

* 1932-1933 Fru Thyra Mortensen
* 1933-1935 Gårdejer Haagen Nielsen
* 1935-1936 Købmand Peter Hansen
* 1936-1945 Lærer A.N. Holm
* 1945-1949 Lærer P. Lund Jensen
* 1949-1951 Maskinmester J.K. Skov
* 1951-1962 Arkitekt Viggo Jacobsen
* 1962-1968 Gårdejer Helmer Nielsen
* 1968-1970 Aage Rasmussen

'''Ledere af Ganløse Bibliotek'''

* 1932-1942 Lærer Nemming
* 1942-1949 Lærer A.N. Holm
* 1949-1967 Lærer John Jørgensen
* 1967-2001 Bente Duchwaider
* 2001- Lisbeth Engberg-Andersen

==Kilder og litteratur==

Bente Duchwaider og Birgitte Feilberg: Ganløse Bibliotek 1932-1982, 1982
www.egedalbibliotekerne.dk

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''02-12-2003''

[[kategori: Biblioteker]][[kategori: Ganløse]]

Gan(d)løse

2014-12-17T12:56:33Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Hvornår mistede Gandløse d'et i navnet? 

Danmarks Stednavne fra 1929 nævner forskellige former for stavning af stedet. Det går lige fra Banløsø over Galløse (1353) og Ganløsse (1553) til Gandløse (1844). Kartografen Johannes Meyer udarbejdede i 1649 et kort for Christian 4., hvor han staver bynavnet Gauneløse. Der findes også et kort over "Gandløse Bys Jorder" fra 1875, så i en periode har man brugt stavemåden med d, ligesom man brugte datidsformerne kunde, skulde og vilde. Men i 1929 er den officielle stavemåde Ganløse, altså uden d.
I 1910 blev der nedsat et udvalg med repræsentanter for de forskellige offentlige forvaltninger. I takt med den øgede kommunikation havde det nemlig vist sig upraktisk, at der var udviklet forskellige traditioner for stavning af stednavne. Udvalget skulle finde frem til den skriveform, der var den bedste og eneste for det enkelte stednavn. Det var starten på Stednavneudvalgets arbejde og snart efter begyndte man at udgive færdige fortegnelser. Samtidig blev det besluttet, at retskrivning af danske stednavne skal følge hovedreglerne for normal dansk retskrivning. 

Se også > [[Ganløse]]

==Kilder og litteratur==

Danmarks Stednavne Nr. 2, Frederiksborg Amts Stednavne, 1929, 127-128 

Johannes Meyer: Das Grösste Teil Des Ambtes Copenhagen, håndkoloreret kort fra 1649, fotokopi i Stenløse Lokalhistoriske Arkiv efter original på Det Kgl. Bibliotek

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''27-06-2006''

[[kategori: Stednavne]][[kategori: Ganløse]]

Gammel Ølstykke

2014-12-17T12:54:20Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Gammel Ølstykke er den oprindelige landsby, der ligger langt fra Ølstykke Stationsby, som er bebyggelsen omkring stationen. 

Se > [[Ølstykke Stationsby]]

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''26-03-2008''

[[kategori: Gammel Ølstykke]]

Gammel Toftegård Station

2014-12-17T12:52:51Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Gltofte225.jpg|framed|right]]
Gammel Toftegård Station blev bygget i forbindelse med Frederikssundbanens udvidelse til dobbeltspor. Den blev indviet sammen med dobbeltsporet den 14. september 2002. Navnet kommer fra en gård, der frem til 2002 lå ved siden af den senere station. Gården blev revet ned for at gøre plads til nybebyggelse. 

Stationen er opbygget som et ubemandet "Parkér & Rejs" anlæg, hvor der er anlagt en større parkeringsplads og gjort god plads til cykler. En forundersøgelse i 2001 godtgjorde, at der på det tidspunkt var en efterspørgsel på godt 20 biler og 135 cykler om dagen. I dag benyttes stationen dog af et større antal biler og cykler. 

Se også > [[Egedal Station]]

==Links==

http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=87158 

http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=21429

''Forfatter: Thyge C. Bro''

''22-03-2007''

[[kategori: Transport]]

Fil:Gltofte225.jpg

2014-12-17T12:50:15Z

Egedal Arkiv 3: Gammel Toftegård Station

Gammel Toftegård Station

Gamle gravsten på Smørum Kirkegård

2014-12-17T12:48:59Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Gravstensmorum.jpg|framed|center]]
De to ældste gravsten på [[Smørum Kirkegård]] er fra 1867 og 1879. 

Stenen fra 1867 (til højre på billedet) er en grottesten med vinranke omkring en hvid marmorplade med indskrift i guld. Oven på stenen er placeret et hvidt kors. 

:Se > [[Niels Olsen]] 

Gravstenen fra 1879 (til venstre på billedet) er en såkaldt obelisk af poleret granit. 

:Se > [[Peder Nielsen]]

''Forfatter: Knud Remi Christensen''

''23-06-2008''

[[kategori: Kirkegårde]][[kategori: Smørum]]

Fil:Gravstensmorum.jpg

2014-12-17T12:46:22Z

Egedal Arkiv 3: Gravsten, Smørum Kirkegård

Gravsten, Smørum Kirkegård

F.V. Gamborg

2014-12-17T12:45:19Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Gamborg 1.jpg|framed|right|F.V. Gamborgs sten i muren mellem den gamle del af Stenløse Kirkegård og præstegårdens have.]]
Frederik Vilhelm Gamborg (1792-1850) var præst i [[Stenløse]] og [[Veksø]] fra 18. marts 1846 til sin død den 26. januar 1850. 

Han var født i København som søn af professor Anders G. og Marie Mathilde Clausson af Fredericia Trinitatis Kirke. Han blev student fra Roskilde 1811 og cand.theol. i 1817. Samme år blev han residerende kapellan i Tikøb, Hornbæk og Hellebæk. 

Den fjerde søndag efter påske 1837 sagde han farvel til denne menighed. Han fortalte, at han kom dertil for henimod 20 år siden, som fremmed og ubekendt. Nu havde han en trofast hustru gennem 18 år og otte børn. Bagefter fik han trykt sin prædiken som et lille skrift for sine venner. 

Fra 1837 var Gamborg præst ved Trinitatis Kirke i Fredericia, indtil han kom til Stenløse. Han var gift med Sophie Vilhelmine Thomsen (født ca. 1799), der i 1868 levede i Kgs. Lyngby.

==Kilder og litteratur==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 386; bind 3, 182, 325 

F. Gamborg: Kjærligt Farvel til mine Menigheder i Tikjøb, Hornbæk og Hellebæk, Veile 1838

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''06-09-2006''

[[kategori: Præster]][[kategori: Stenløse]][[kategori: Veksø]]

Fil:Gamborg 1.jpg

2014-12-17T12:43:03Z

Egedal Arkiv 3:

Peder Galthen

2014-12-17T12:42:13Z

Egedal Arkiv 3:

Peder Galthen (1781-1845) var præst i [[Stenløse]] og [[Veksø]] fra 15. april 1837 indtil sin død 22. december 1845. 

Han var født i København som søn af lærredshandler Laurits G. og Johanne Iversen. Han blev student i 1795 og cand.theol. 1802. Derefter var han lærer ved Søetatens Skole fra 1804 og desuden kateket (hjælpepræst) ved Holmens Kirke fra 1809. Han var præst i Snostrup fra 1812, indtil han kom til Stenløse. Ugift.

==Kilder og litteratur==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 182

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''28-08-2006''

[[kategori: Præster]][[kategori: Stenløse]][[kategori: Veksø]]

Peder Galthen

2014-12-17T12:42:03Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Fægyden

2014-12-17T12:38:38Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Vejen fra [[Slagslunde]] til [[Buresø]] kaldes i dag Klokkekildevej. Tidligere hed den i folkemunde "Fægyden". Det var ad denne vej, kreaturerne (fæene) blev drevet til og fra byens overdrev, arealerne mellem [[Slagslunde Skov]] og [[Ganløse Eged]]. Dengang var vejen kantet af stengærder på begge sider. Navnet er bevaret gennem den lille vej Fægyden i sommerhusområdet.

==Kilder og litteratur==

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 23

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''22-06-2006''

[[kategori: Gader, Veje og Broer]]

Johan Caspar Theodor Funch

2014-12-17T12:36:20Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Johan Caspar Theodor Funch (1803-1875) var præst i [[Slagslunde]] og [[Ganløse]] fra 29. september 1856 indtil sin død 23. januar 1875. Inden da var han præst i Ulsted, hvor han blev ordineret 18. februar 1835.
Han var født i Jægersborg, som søn af Michael F., der var premierløjtnant ved Husarregimentet, og Vilh. Henriette Frederikke Wewer. 

Funch blev student fra Herlufsholm 1822 og cand.theol. 1827. Han blev gift 1835 med Adelaide Sophie Hedvig Wolgand af Rørby, der var enke efter præsten V.B. Rørdam i Kalundborg. De fik en søn og en datter. Datteren Vilhelmine Henriette Frederikke Funch (født 1839) blev 1872 gift med C.F. Storch, som var kapellan i [[Stenløse]]-[[Veksø]] 1870-74 og senere blev præst i Åle-Tørring.

==Kilder og litteratur==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 55; bind 3, 130, 439; bind 4, 4

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''12-11-2006''

[[kategori:Præster]][[kategori: Slagslunde]][[kategori: Ganløse]]

Fuglesøen – et folkesagn

2014-12-17T12:33:41Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Engang kom en fattig kone hen til en heks og spurgte, om hun ikke ville give hende lidt i forklædet, for hun havde så mange sultne munde derhjemme. "Nej," svarede heksen, "men jeg kan vise dig, hvordan du kan få noget i det." Så begyndte heksen at grave jord op i sit forklæde. Hun blev ved med at grave og grave, og til sidst kom der vand. "Der kommer vand nu," sagde konen. "Det gør ikke noget," svarede heksen, og hun blev ved med at grave. Til sidst blev det til en hel sø, og denne sø kaldes Fuglesøen. Heksen gik nu hen imod Søsum Mølle med jorden i sit forklæde, men til sidst revnede det, og jorden dryssede ud, så der blev en hel bakke ud af det. 

Derfor giver man heksen skylden for, at både Fuglesøen og bakken er blevet til. 

Se også > [[Fuglesø]]

==Kilder og litteratur==

Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 162

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''21-11-2005''

[[kategori: Folketro]][[kategori: Fortællinger og Sagn]]

Fuglesø

2014-12-17T12:31:43Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Fugleso.jpg|framed|right|Foto: Poul Erik Larsen 1976]]
Fuglesø er en lille, lavvandet sø, der ligger i en øst-vest gående tunneldal med stejle skrænter mellem Stenløse og Søsum. Tunneldalen strækker sig fra Stenløse til Værebro Å ved Langagergård i form af Veksømose Vandløb, der er søens eneste afløb. 

Fuglesø har et areal på 5 hektar og en største vanddybde på 2,8 meter. Den skovbevoksning, der i dag ses ved søen, er plantet i nyere tid. Tidligere, indtil 1960, blev skrænterne brugt til græsning af heste og køer, og området var mere åbent. 

Fuglesø modtager via Spangebæk renset spildevand fra Slagslunde Rensningsanlæg, der forventes afskåret inden for en årrække. Desuden er søen påvirket af udvaskning af næringssalte fra de omgivende marker.
Der er ikke adgang til området uden for de offentlige stier, fordi Fuglesøen med den tilhørende dal er fredet. Søen er privatejet. 

Se også > [[Fuglesøen – et folkesagn]]

==Kilder og litteratur==

Søren Olsen: Danmarks søer og åer, 2002, 257 

Peter B. Jørgensen: Handlingsplan for søerne i Frederiksborg Amt, 1999, 34-35 

Den grønne rute, 1996, 31 

John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne, bind 2, 1973, 153-154 (men navnet skyldes nok bare, at der er mange fugle ved søen) 

[http://www.fa.dk/tekmil/miljo/Vandkvalitet/soewebHome/Fuglesø www.fa.dk/tekmil/miljo/Vandkvalitet/soewebHome/Fuglesø]

''Forfatter: Thyge C. Bro''

''21-03-2005''

[[kategori: Søer, Moser og Vandløb]]

Fil:Fugleso.jpg

2014-12-17T12:29:06Z

Egedal Arkiv 3: Fuglesø

Fuglesø

Ole Fugl

2014-12-17T12:27:56Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Ole Fugl (Fuell, Juel?) var præst i [[Stenløse]] og [[Veksø]] fra 1561 indtil sin død i december 1572. 

Bemærk: Nogle af præsternes navne er skrevet lidt anderledes (eller er svære at læse) på præsterækketavlen i [[Stenløse Kirke]].

==Kilder og litteratur==

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 180

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''21-08-2006''

[[kategori: 1536-1660]][[kategori: Præster]][[kategori: Stenløse]][[kategori: Veksø]]

Fredsstenen

2014-12-17T12:23:13Z

Egedal Arkiv 3: Oprettede siden med 'right Fredsstenen fra 1945 står på en lille plæne, Fredspladsen, ved gadekæret i Ledøje. Teksten lyder: :'''FREDEN 5. MAJ 1945''' ''...'

[[Fil:2047 325x216.jpg|framed|right]]
Fredsstenen fra 1945 står på en lille plæne, Fredspladsen, ved gadekæret i Ledøje. Teksten lyder:

:'''FREDEN 5. MAJ 1945'''

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''14-08-2009''

[[kategori: Monumenter]][[kategori: 2.Verdenskrig]][[kategori: Ledøje]]

Fil:2047 325x216.jpg

2014-12-17T12:20:27Z

Egedal Arkiv 3: Fredsstenen, Ledøje

Fredsstenen, Ledøje

Frederikssundbanen

2014-12-17T12:19:24Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Allerede i 1869 kom de første tanker om at etablere en jernbane mellem Frederikssund og København. Men som andre planer blev de ikke til noget på grund af manglende kapital. Først den 11. maj 1876 fik Det Sjællandske Jernbaneselskab koncession på Frederikssundbanen.
Banen blev indviet den 17. juni 1879. De sjællandske baner overtages af staten i 1880.

'''Mosens ofre''' 

Efter planen skulle banen stå færdig inden 1. oktober 1878. Men anlæggelse af banedæmningen over Helledemose mellem Veksø og Stenløse var årsag til store vanskeligheder. Der blev arbejdet i halvandet år, hvor den opgravede jord gentagne gange forsvandt ned i mosen lige så hurtigt, som den blev lagt ud.
Der er mange historier om mosens ofre. Fx var der en svensk jernbanebørste, der i en brandert lagde sig til at sove ude på den nyopgravede jord. Næste morgen var han suget ned i mosen sammen med jorden. Der var også en hestevogn, der kørte ned i mosen, hvorefter både vogn og heste blev suget ned for øjnene af jernbanebisserne. I en anden version af denne historie var det et damplokomotiv, komplet med en hel række vogne.

'''Stationer''' 

Ved åbningen udgik Frederikssundbanen fra Frederiksberg Station med stationerne Herlev, Ballerup, Måløv, Veksø, Ølstykke og Frederikssund. Desuden var der billetsalg eller holdeplads ved flere af de senere stationer på den nuværende S-togslinie. Der indgik også 21 banehuse, hvoraf de fire lå inden for Stenløse Kommune. Banehusene var tjenestebolig for de baneansatte, der samtidig var ledvogtere. 

Alle Frederikssundbanens oprindelige landstationer blev tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912) i en traditionel stil med klassicistiske murdetaljer og tagflader belagt med spån. 

I den oprindelige plan indgik ikke en station i Stenløse. Der kom en holdeplads i 1882, men den nuværende stationsbygning blev først bygget i 1909.

'''Ændret linieføring''' 

Med anlæggelsen af den nye hovedbanegård i 1911 blev linieføringen i København ændret. Togene kørte herefter via Valby–Vanløse. Senere var det planen, at Frederikssundbanen skulle kobles sammen med dansk jernbanehistories største skandale, Midtbanen. Den skulle have forbundet Helsingør med Karrebæksminde ved Næstved. I 1928 blev Frederikssunds station flyttet uden for byen af hensyn til den ny linieføring, da strækningen Frederikssund–Ringsted åbnede ned gennem Hornsherred. Strækningen skulle have været forlænget til Hillerød og Slangerup, men de dele blev aldrig bygget færdig. Allerede i 1936 blev det hele opgivet igen. Stationen i Frederikssund blev liggende til 1989, som et monument over manglende visionært udsyn og politisk vankelmodighed.

'''Togtyper''' 

Ved banens åbning var der indkøbt damplokomotiver. De blev kort før 1900 udskiftet med såkaldte litra-O maskiner. De trak lige godt forlæns som baglæns og var så driftsikre, at de først blev kasseret i 1950'erne. De første motortog blev indsat forsøgsvis på banen i 1928, men uden den store succes. Det var først i 1930'erne, at MO-motorvogne fra Frischs i Odense blev sat ind. De skulle med tiden vise sig meget driftsikre. 

I 1975 blev de gamle passagerwagoner (type Cl) med ind- og udgang i vognenes "ender" erstattet med waggoner (type Bn), der havde automatisk åbning og lukning af dørene. Det gav en bedre komfort, men ikke plads til flere passagerer. 

Først i 1978 kom de moderne MX-lokomotiver. De fleste brugere var overbevist om, at det var tog som kystbanesocialisterne var blevet trætte af. Men overgangen gav en betragtelig og længe ventet udvidelse af passagerkapaciteten, da togene i myldretiderne var oprangeret med tre til fire Bn-vogne.

'''Banen under besættelsen''' 

Under besættelsen blev køreplanen reduceret, og der kom flere damptog i stedet for de nye motortog. Efter 1945 kom motortogene igen, men enkelte særtog var frem til engang i 1950’erne stadig med damp. Banen blev saboteret ni gange i perioden, blandt andet ved Herlev og Skovlunde. Det var enten almindeligt modstandsarbejde eller fordi den var forsyningslinie til Flyvestation Værløse via Måløv Station.

'''Fra enkeltspor til dobbeltspor''' 

Strækningen var enkeltsporet og i mange år blev der kun krydset i Veksø. Men i takt med at der kom flere tog i timen, blev der også krydset ved Ølstykke i myldretiderne. Uden for myldretiderne blev der krydset i Stenløse. De tre stationer var kun bemandet i de tider på dagen, hvor togene krydsede og en stationsforstander skulle sende togene af sted med sin "slikkepind", og bommene på overkørslerne skulle lukkes ned. 

Strækningen mellem Valby og Vanløse blev elektrificeret i efteråret 1941. Som en konsekvens af dette kørte toget fra Frederikssund kun til Vanløse, hvor der skulle skiftes til S-tog. Ballerup–Vanløse blev elektrificeret i maj 1949, men mellem Herlev og Ballerup var det kun som enkeltspor. Togskiftet blev samtidig flyttet til Ballerup. Denne strækning fik først dobbeltspor i 1970. 

Frem til åbningen af S-toget til Frederikssund 27. maj 1989 skulle alle skifte tog i Ballerup. Mange pendlere oplevede den groteske situation, at jo tættere togene holdt på hinanden, desto længere tid var der til at skifte tog. Navnlig den modsatte situation gav i årenes løb anledning til nærmest komiske scener i myldretiderne, når toget til og fra Frederikssund var forsinket.

'''S-tog og 20 minutter tættere''' 

S-toget blev indviet den 27. maj 1989 i overværelse af Dronning Margrethe og Prins Henrik. Udbygningen var en halv løsning med enkelt spor og 10 niveauoverkørsler, hvilket var unikt på S-togsnettet. Mange elektroførere var ikke begejstrede for situationen. Det var meget vigtigt med strækningskendskab, tåget og usigtbart vejr gav ekstra udfordringer. Der skulle fortsat krydses i Veksø og Ølstykke og togene skulle vente i henholdsvis Ballerup og Frederikssund. Krydsningssporet i Stenløse blev nedlagt ved elektrificeringen. På alle stationer blev de lave perroner bygget højere (til 92 cm), så de passede til S-tog. 

Hastigheden mellem Veksø og Frederikssund kunne sættes op fra 75 til 100 kilometer i timen. Dronningen bemærkede i sin tale i Frederikssund, at det nu ikke kun var København, der var kommet 20 minutter tættere på Frederikssund, men i lige så høj grad omvendt. 

Dagligdagen med de ældste og mest udslidte S-tog var dog præget af forsinkelser. Samtidig var strækningen til Frederikssund i midten af 1990'erne en af de togstrækninger, der havde størst trafikpres. Det var et eksempel på en manglende politisk vilje til at give beboerne langs Frederikssundbanen en anstændig offentlig trafik.

'''Dobbeltspor hele vejen''' 

I 2000 blev dobbeltsporet mellem Ballerup og Veksø åbnet, men først den 14. september 2002 kom der dobbeltspor hele vejen til Frederikssund og flere afgange i timen. Det skete efter fire år med massiv chikane af passagerne, daglige forsinkelser og lukning af banen i flere uger over flere år, mens arbejdet stod på. Mange passagerer skiftede til bilen i den pågældende periode. 

Ved indvielsen i 1879 var rejsetiden til København blevet reduceret til halvanden time. Tidligere var det en dagsrejse, men med tre tog om dagen var trafikken ikke tæt. Samlet set er rejsetiden til København blevet kortere, men der er stadig et stykke vej til at Frederikssundslinien har samme gode vilkår som andre dele af S-togsnettet. De hårdt prøvede passagerer har stadig rigelig tid til at få luft for deres frustrationer under rejsen. De passagerer, der har den længste rejseafstand, skal fortsat indrette sig efter enkelte mellemstationer med åbenbart større krav på service, Herlev for eksempel. Ligesom togene fra Frederikssund i køreplanen fortsat skal indrette sig efter togene fra Høje Tåstrup på Valby Station.

==Kilder og litteratur==

Knud B. Christoffersen: Banen sætter spor. Frederikssundbanen i 110 år 1879–1989, 1989 

Jens-Erik Gøttrup: S-tog til Frederikssund, Bytrafik nr. 3, 1989, 83-89 

Hugo Truelsen: Et farvel til det sidste Lidenlund-tog, Politiken 21. maj 1989 

Thomas Wiltrup: Sidste og første dag på Frederikssundbanen, Jernbanen nr. 4, 1989, 88-90 

William E. Dancker-Jensen: En krønike om Frederikssundbanen, Jernbanen nr. 2, 1989, 40-43 

Hanne Guldberg Mikkelsen: Modulernes tyranni, Berlingske Tidende 4. marts 1988 (kronik) 

J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundsbanen i 100 år, 1979 

Niels Jensen: Nordsjællandske jernbaner, 1975, 17-21 

Dansk jernbanehistorie - [http://www.bane.dk www.bane.dk]

''Forfatter: Thyge C. Bro''

''11-09-2005''

[[kategori: Transport]]

Annie Frederiksen

2014-12-17T12:12:53Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Frederiksenannie.jpg|framed|right|11. september 2001]]
Annie Hellsten Frederiksen, maler, er født 4.11.1936 i København. Hun har boet og arbejdet i [[Stenløse]] i over 30 år, men har været nødt til at flytte til Valby. Hun er dog stadig kasserer i [[Stenløse Kunstforening]] og medlem af Kunstnergruppen M/K. Desuden er hun medlem af Gruppe 86 i Frederikssund, Valby Kunstnerne og Københavns Montmartre. 

Annie Frederiksen har altid malet og underviste flere år i kreativ udfoldelse på aftenskole, inden hun fik undervisning hos Karl Gustav Jørgensen (Stenløse). Siden har hun gået hos maleren og grafikeren Ulrik Hoff 1995-98, på Helnæs Kunsthøjskole 1999 med tegning som hovedfag og derefter hos Gerda Swane. Desuden har hun taget undervisning i akvarelmaling. 

Kompositionerne opstår i naturen, fx fra en figur i skovbunden eller et træ i horisonten. Hun søgte i en lang periode at give landskaber og vidder en sanselighed, som appellerer til beskuerens fantasi, men nu arbejder hun mere abstrakt. Hun har efterhånden fundet sin egen stil, hvor billedet domineres af kraftige farver og kontraster, der umiddelbart synes som den rene abstraktion, men stadig kan rumme genkendelige rester af arkitektoniske elementer. Et billede, hvor der arbejdes med en perspektivisk rumlighed og lyset, har titlen "Det lukkede sind mod håbet" og må ses som udtryk for bearbejdelse af en personlig krise. Skildringen af den 11. september er til gengæld Annie Frederiksens umiddelbare reaktion på den dag, hvor hele verden gik amok. 

For at få ny inspiration rejser hun hvert år til middelhavsområdet. Rejserne går især til Mallorca og det græske øhav, hvor hun arbejder både med olie, akryl og akvarel. 

Annie Frederiksen har udstillet på talrige virksomheder og institutioner. Sammen med Kunstnergruppen M/K udstiller hun i [[Ganløse Kulturhus]] og sammen med Gruppe 86 i Langes Magasin, Frederikssund. Om sommeren udstiller hun Ved Stranden med Københavns Montmartre.

==Links==
Københavns Montmartre:
http://www.kultunaut.dk/perl/sted/type-nynaut/nr-701162

''Forfatter: Lene Olesen''

''20-04-2004''

[[kategori: Kunstnere]]

Fil:Frederiksenannie.jpg

2014-12-17T12:09:25Z

Egedal Arkiv 3: 11. September 2001

11. September 2001

Frederiksborgvej 17

2014-12-17T12:08:11Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Frederiksborgvej 17 husede Ølstykke Sogneråds administration, indtil det nye rådhus blev indviet 1970.
Kommunekontoret rummede hele den offentlige forvaltning for [[Ølstykke]], der indtil kommunalreformen 1. april 1970 kun havde omfattet Ølstykke sogn. På 1. salen var sognerådets mødelokale og i stuen var der ekspedition og kontor. 

Lokalavisen havde derefter sin redaktion i huset flere år, men i dag er det privatejet beboelse. 

Se > [[Ølstykke Julemærke 2009]]

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''13-12-2010''

[[kategori: Administrationbygninger]][[kategori: Ølstykke]]

Frederiksborg Amts Avis

2014-12-17T12:04:48Z

Egedal Arkiv 3:

Frederiksborg Amts Avis er udkommet siden 1800-tallet, og selv om der ikke er tale om en lokalavis, har den bragt, og bringer stadig, lokale nyheder fra vort lokalområde. 

Stenløse Lokalarkiv foretager udklip og registrering af lokalstoffet, som samles i scrapbøger.

==Links==
http://home20.inet.tele.dk/stenlose 

http://www.dagbladetonline.dk/

''Forfatter: Arne Navne''

''25-02-2004''

[[kategori: Presse]][[kategori: Lokalaviser]]

Frederiksborg Amts Avis

2014-12-17T12:04:37Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Frederiksborg Amts Avis er udkommet siden 1800-tallet, og selv om der ikke er tale om en lokalavis, har den bragt, og bringer stadig, lokale nyheder fra vort lokalområde. 

Stenløse Lokalarkiv foretager udklip og registrering af lokalstoffet, som samles i scrapbøger.

==Links==
http://home20.inet.tele.dk/stenlose
http://www.dagbladetonline.dk/

''Forfatter: Arne Navne''

''25-02-2004''

[[kategori: Presse]][[kategori: Lokalaviser]]

Fraktalerne

2014-12-10T12:53:08Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Fraktal.jpg|framed|right]]
Udsmykningen af Frederikssundbanens stationer er opstillet 1989. Den er udført af billedkunstneren Susanne Ussing (1940-1998) og arkitekt Carsten Hoff (født 1934). 

Det er et forløb bestående af 48 forgyldte figurer, baseret på computerudviklede fraktalbilleder, som er anbragt på fire af strækningens stationer. Forløbet afsluttes med en skulptur på stationspladsen i Frederikssund.

'''Brudstykker''' 

Ordet fraktal kommer af det latinske ord fractus, der betyder "brudt". En fraktal er et brudstykke, en geometrisk form, som gentager sig, så hele systemet bliver et billede af dets enkelte dele. Eller omvendt, små udsnit ligner hele figuren. 

Der ses ofte fraktal-strukturer i naturen. Studiet af dem går tilbage til slutningen af 1800-tallet, men tog først fart, da man kunne bruge computere til at tegne figurerne. Den polsk-franske matematiker Benoit Mandelbrot (født 1924) indførte 1975 begrebet fraktalgeometri. Den såkaldte Mandelbrotfigur er opkaldt efter ham. Det er en computers grafiske billede af en matematisk formel.

'''Gyldne familier''' 

Den store skulptur på Frederikssund Station har en sokkel, der er formet som en Mandelbrotfigur. Her hviler fire terrasser af keramik i forskellige farver. Oven på dem er der nogle høje, snoede jernspir, og mellem spirene snor sig flettet fladmetal. Resultatet er en tredimensional fraktal, der ligner et springvand. 

Udsmykningen består desuden af 48 mindre, forgyldte skulpturer, dvs. 12 på hver af den nye S-toglinies fire stationer, [[Måløv]], [[Veksø]], [[Stenløse]] og [[Ølstykke]]. De stationer, der er kommet til senere ([[Kildedal]] og [[Gl. Toftegaard]]), er ikke udsmykket. Derimod fik Malmparken i slutningen af 2003 en lignende udsmykning (som oprindeligt kom fra Ølby Station). 

Hver station har sin egen "familie" af gyldne fraktaler. Figurerne sidder på toppen af de sorte standere med lamper og stationernes navneskilte. De fleste støttes af sorte spir. Smedene på DSBs centralværksted har både lavet spirene og skåret fraktalerne ud. De er beklædt med ægte bladguld og stråler som eksotiske fugle, søheste eller gyldne amøber.

'''Orden og kaos''' 

Kunstnerparret "opdagede" fraktalerne på et kursus om "Orden og kaos". Dengang var de sære former og figurer et næsten ukendt begreb herhjemme. Senere blev de mere kendt, og da udsmykningen blev afsløret, var interessen for fraktaler enorm. 

Fraktalgeometrien beskriver verden på en mere organisk måde end normal matematik. Når man rejser gennem udsmykningen, kan man derfor filosofere over den underlige verden, vi lever i.

==Kilder og litteratur==
Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000 

Lisbeth Nebelong: Med tog i fraktalernes verden, UD & SE nr. 5, 1989, 28-30 

Heinz-Otto Peitgen og P.H. Richter: The Beauty of Fractals, 1986 

Tak til Hanne Stilling, Banedanmarks kundecenter, for supplerende oplysninger 

Susanne Ussing på [http://www.kid.dk www.kid.dk] 

Carsten Hoff på [http://www.kid.dk www.kid.dk] 

http://aleph0.clarku.edu/~djoyce/julia/explorer.html (leg med fraktalfigurer)

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''14-09-2005''

[[kategori: Skulpturer]][[kategori: Udsmykninger]]

Fil:Fraktal.jpg

2014-12-10T12:47:39Z

Egedal Arkiv 3: Egedal Arkiv 3 lagde en ny version af "Fil:Fraktal.jpg" op: Fraktalerne

Kilde: Egedal Arkiver og Museum

Fra Slangerup til Roskilde

2014-12-10T12:46:49Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Slangeruproskilde.jpg|framed|right]]
Den Danske Klosterrute: Fra Slangerup til Roskilde, af Jens Kristian Krarup, fhv. rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut, 2010. 

Bogen (bind 4) er en komplet guide til ture på Den Danske Klosterrute i Naturparken mellem Slangerup og Farum og gennem landsbyer, nye bydannelser, skove og det åbne land frem til den smukke Roskilde Fjord. Bogen rummer omhyggelig rutebeskrivelse, detaljerede kort, fortegnelser over overnatnings-, spise- og indkøbssteder, andre praktiske oplysninger og generelt baggrundsstof. 

Den Danske Klosterrute er en turist- og pilgrimsvandrerute gennem Danmark med temaerne kirke, kunst, historie og natur. Den samlede rute er på ca. 1800 km og forbinder 48 af de steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen.

==Links==
http://www.klosterruten.dk/

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''07-02-2011''

[[kategori: Litteratur]][[kategori: Klostre]]

Fil:Slangeruproskilde.jpg

2014-12-10T12:44:46Z

Egedal Arkiv 3: Fra Slangerup til Roskilde

Fra Slangerup til Roskilde

Fra fæstebonde til selveje

2014-12-10T12:41:48Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

[[Fil:Riisnielsen125.jpg|framed|right]]
N.O. Riis-Nielsens bog "Fra fæstebonde til selveje" (Smørumnedre 1797-1930) blev udgivet i 1991 af [[Ledøje-Smørum Historiske Forening]]. 

De tidligere udgaver af bogen var fotokopier af originalmaterialet og billedmaterialet var af svingende kvalitet. Derfor er der nu lagt vægt på at få tekst og billeder til at fremtræde som en helhed. 

Bogen er det grundlæggende værk om [[Smørumnedre]]. Udgivelsen blev finansieret af Gudmund Jørgensens Fond og [[Ledøje-Smørum Kommune]].

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''18-06-2008''

[[kategori: Litteratur]]

Fil:Riisnielsen125.jpg

2014-12-10T12:39:54Z

Egedal Arkiv 3: Fra fæstebonde til selveje

Fra fæstebonde til selveje

Folkeprisen

2014-12-10T12:31:10Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Folkeprisen uddeles af Nordea og LokalAvisen i fællesskab. I princippet kan alle modtage prisen. Det er læserne selv, der bestemmer og kommer med forslag til modtagere. Enten en person, virksomhed, institution eller forening, der gør en forskel i lokalområdet. 

Folkeprisen blev indstiftet i januar 2004 og uddelt første gang den 19. august 2004 i Stenløses nye rådhussal. Samtidig fejrede LokalAvisen sit 40 års jubilæum.

'''Modtagere af prisen:'''

* 2004 Elevrådet bag musikcaféen i Jyllinge
* 2005 [http://www.egedalhistorie.dk/cms/site.aspx?mode=show&showid=421&p=2759 Elisabeth Bondesen]
* 2006 [http://www.egedalhistorie.dk/cms/site.aspx?mode=show&showid=605&p=2759 Genbrugsgruppen i Ølstykke]
* 2007 Snake City Jazz Festival, Slangerup
* 2008 [http://www.egedalhistorie.dk/cms/site.aspx?mode=show&showid=1024&p=2759 Susanne Barfoed]

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''26-08-2004''

[[kategori: Priser og Udmærkelser]]

Flådeegene

2014-12-10T12:27:37Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

I den vestlige del af [[Ganløse Ore]] findes der en lille sphagnummose omgivet af fredede flådeege. De kaldes flådeege, fordi de blev plantet i 1834 for at sikre orlogsflåden tømmer til at bygge krigsskibe med. 

Bygning af krigsskibe krævede tidligere enorme mængder af træ. Ved at udnytte egenes naturlige form, fik man de stærkeste skibe. Egen havde derfor stor militær betydning. 

Siden 1600-tallet havde det været skovbrugets vigtigste mål at levere egetræ til skibene. Efter tabet af flåden i 1807 blev der plantet store arealer af egeskov. Disse træer kaldes de nye flådeege. 

Det tager ca. 2-300 år for et egetræ at vokse sig så stort, at det kan bruges til skibsbyggeri. Da de nye flådeege var klar i 1960'erne, var man for længst holdt op med at bygge krigsskibe af træ.
Flådeegene får nu lov til at stå urørte.

==Kilder og litteratur==
Peter Friis Møller og Henrik Staun: Danmarks skove, 1998, 13 

Skov- og Naturstyrelsens folder med oversigtskort: http://www.sns.dk/koebenhavn/driftfolder/ganlose.htm

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''17-11-2004''

[[kategori: Skove, Bakker og Enge]][[kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[kategori: Ganløse Ore]]

Flyvestation Værløse

2014-12-10T12:23:33Z

Egedal Arkiv 3:

[[Fil:Flysttværløse.jpg|framed|right|Flyvestation Værløse, 1936]]
Flyvestation Værløse begyndte som Værløselejren, der blev anlagt som en konsekvens af hærloven af 1909. Her blev det bestemt, at de infanterienheder, der havde garnison i København om sommeren, skulle flyttes til øvelsesområder uden for byen. 

Lejren blev indviet den 15. april 1913, hvorefter den fungerede som sommerlejr for det daværende 4. regiment. Om vinteren var der kun fire mand på vagt, fordi det var en teltlejr og der var meget få egentlige bygninger. En af de første bygninger var en arrestbygning. 

I 1934 ændrede lejren sig i retning mod en flyvestation, da hærens flyvetropper begyndte at anvende stedet til uddannelse af piloter, og lejren gik nu under navnet Værløse Flyveplads. Forinden var et større areal blev købt af områdets bønder. En udbygning med hangarer, værksteder og indkvartering fandt desuden sted.

'''Anden Verdenskrig''' 

Med udbruddet af den [[Anden Verdenskrig]] i september 1939 blev lejren bragt på krigsfod, og alle fly blev malet med kamuflagefarver. Men det ændrede ikke på tingene, da tyskerne angreb og nedkæmpede flyvepladsen den 9. april 1940, der husede Københavns luftforsvar. 

Ved befrielsen i 1945 stod der 131 tyske fly på flyvepladsen, der alle var ankommet kort forinden fra østfronten. 

Den 2. januar 1946 rykkede hærens flyvetropper igen ind på Værløse flyveplads, men dette ændrede sig den 1. oktober 1950, da Flyvevåbnet blev oprettet som selvstændigt værn, og stedet skiftede navn til Flyvestation Værløse. 

Som en konsekvens af Den Kolde Krig blev flyvestationen kraftigt udbygget både med start- og rullebaner samt hangarer, værksteder mv. Den store startbane blev forstærket og udbygget til 3.000 meters længde, ligesom der blev bygget 12 betonshelters, der hver kunne rumme et moderne jagerfly.

'''Nedlæggelse''' 

Flyvestation Værløse blev en af områdets største arbejdspladser, hvorfor det var med en betydelig bekymring, at nyheden om dens nedlæggelse kom den 25. maj 1999 som en konsekvens af det indgåede forsvarsforlig. Den sidste flyvende enhed forlod stedet i marts 2004, og i 2008 var de sidste dele af Flyvevåbnet flyttet til andre lokaliteter. 

Dele af den nu nedlagte Flyvestation Værløse er ved at blive bebygget af boliger mv., men hvad der skal ske med den store startbane, hangarer mv. er endnu uvist. 

I alle de år Flyvestation Værløse var i aktivitet satte den sit præg på området, og mange tilflyttere havde svært ved at vænne sig til den periodiske støj fra startende eller landende flyvemaskiner. Stort set alle starter og landinger på Værløse med fastvingede fly foregik ind over [[Knardrup]], [[Søsum]], [[Stenløse]] og [[Ølstykke]], da det er den direkte forlængelse af startbanen. Ligeledes snurrede redningshelikopterne rundt flere gange i døgnet, enten når de skulle på redningsopgave, eller maskinen skulle kontrolleres. 

I dag står landingslysene fortsat på begge sider af Knardrupvej og minder om en svunden æra.

==Kilder og litteratur==
Bent Vang Jensen: Der var engang en flyveplads ved Værløse. Witherløse. Årsskrift for Værløse Historiske Forening, 2007, 43-52

''Forfatter: Thyge C. Bro''

''14-02-2011''

[[kategori: Transport]][[kategori: 2.Verdenskrig]]

Flyvestation Værløse

2014-12-10T12:23:25Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Fil:Flysttværløse.jpg

2014-12-10T12:18:18Z

Egedal Arkiv 3: Flyvestation Værløse i 1936, Stenløse Lokalarkiv 1987.123.1

Flyvestation Værløse i 1936, Stenløse Lokalarkiv 1987.123.1

Fluebjerg Teglværk

2014-12-10T12:16:42Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Da det i 1800-tallet blev mere udbredt at bygge af brændte sten, var der mange driftige landmænd, der havde adgang til ler, som oprettede mindre ovne på gårdens areal. I [[Søsum]] var der sådanne ovne bl.a. ved gårdene Birkedal, Bjellekær og Fluebjerg. 

I realregisteret for Fluebjerggård kan man læse, at Rudolph Voigt i 1859 købte gården med teglværk og i 1880 blev teglværket forpagtet af Vilhelm Hansen og teglværksbestyrer Ole Hansen. 

Disse teglværker er for længst jævnet med jorden. De blev 1924 afløst af [[Søsum Teglværk]].

==Kilder og litteratur==
Arne Navne: Søsum Teglværk, Stenløse Historiske Forening nr. 54, 2006, 16-19
Realregistret for Fluebjerggård ca. 1846 til 1946 

Forpagtningskontrakt for Fluebjerg Teglværk i 1880, Stenløse Lokalhistoriske Arkiv

''Forfatter: Arne Navne''

''21-07-2006''

[[kategori: Stenløse]][[kategori: Håndværk og Industri]]

Flodvej

2014-12-10T12:13:24Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Vejen der går fra Smørumnedrevej til Smørum Parkvej har det ejendommelige navn "Flodvej". Hvorfor det? Der er ikke skyggen af en flod i nærheden, så der må findes en anden forklaring. 

Vejstykket ligger lavt i forhold til andre udfaldsveje fra [[Smørum]]. Når man skulle køre med heste, gjaldt det om at finde det mindst bakkede for at skåne hestene. Så vejstykket blev kaldt Fladvej. I gamle dage udtalte man på sjællandsk kun ordet som A, når det var et begyndelsesbogstav. Når der stod et a inde i ordet, som fx i karlene, blev det til kårlene. Når man udtalte Fladvej, blev det derfor til Flådvej. Når bønderne har drøftet deres københavnerture, har det sikkert lydt sådan: "Nå, døu hår væt i Køvenhavn i dav! Kyrt' døu over Måløv eller to døu Flådvejen?" Bogstavet a blev udtalt som å. 

Det er historien om, hvorledes Fladvejen ud til [[Smørumnedre]] blev til Flodvejen.

==Kilder og litteratur==
N.O. Riis-Nielsen: Hvorfor navnet "Flodvejen", Ledøje-Smørum Historiske Forening nr. 3, 1981

''Forfatter: Knud Remi Christensen''

''25-09-2007''

[[kategori: Gader, Veje og Broer]][[kategori: Smørum]][[kategori: Historie og Myter]]

Fip i Galdebakke

2014-12-10T12:10:01Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

På Oluf Olsens gård Stenspil i [[Søsum]] tjente der en karl, som kom kørende fra København, og da hørte han en stemme, der råbte: "Fip i Galdebakke er død!" 

Da han kom hjem, fortalte han det til folkene, og Tip, som dengang var i kælderen for at stjæle øl, råbte: "Er Fip i Galdebakke død, så må jeg nok skynde mig hjem." Men i farten glemte han at sætte tappen i, og da folkene kom ned for at tappe øl, så var det løbet af alt sammen. 

Galdebakke (Galgebakke) ligger mellem Knardrup og Måløv. 

Se > [[Knardrup Galgebakke]]

==Kilder og litteratur==
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 161

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''22-11-2005''

[[kategori: Fortællinger og Sagn]]

Steffen Erichsen

2014-12-10T12:06:06Z

Egedal Arkiv 3: links

Steffen Erichsen er født 1941 i Gentofte. Han flyttede til [[Ganløse]] i 1971. Han er uddannet bygningsingeniør, pensioneret 2005. 

Steffen Erichsen er medlem af [[Stenløse Historiske Forening]], hvor han har været formand siden 2003. Han er bestyrelsesmedlem af [[Ganløse Bylaug]] siden laugets start i 2005. Herudover er han medlem af bl.a. Naturparkens Venner og Naturfredningsforeningen.

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''25-02-2008''

[[kategori: Personer]]

Steffen Erichsen

2014-12-10T12:03:06Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Steffen Erichsen er født 1941 i Gentofte. Han flyttede til Ganløse i 1971. Han er uddannet bygningsingeniør, pensioneret 2005. 

Steffen Erichsen er medlem af Stenløse Historiske Forening, hvor han har været formand siden 2003. Han er bestyrelsesmedlem af Ganløse Bylaug siden laugets start i 2005. Herudover er han medlem af bl.a. Naturparkens Venner og Naturfredningsforeningen.

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''25-02-2008''

[[kategori: Personer]]

Et skulderklap

2014-11-19T12:49:27Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Nordea-fonden for Egedal, Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner indstiller lokale foreninger eller initiativer til at modtage priserne. Prisen er på 5.000 kr.

I 2009 var der priser til to klubber fra Egedal Kommune.

[[Ledøje-Smørum Lokalhistorisk Forening]] fik prisen med denne begrundelse: 

:Knud Remi Christensen har været initiativtager til særlige søndagsarrangementer på Smørum Gl. Skole, hvor han inviteret kommunens børn med forældre og bedsteforældre til rundvisninger i de mange rum med temaudstillinger. Han har endvidere også tilbudt sommerferiearrangementer for børn i den gamle skolestue. Her har man på egen krop kunnet opleve, hvordan det var at gå i skole i gamle dage og skrive med griffel på tavle eller med pen og blæk på papir.

Fra [[Egedal Karateklub]] fik Claus Hansen prisen: 

:Claus Hansen har gennem sit virke i Egedal Karateklub med stor succes været med til at opbygge klubben til at attraktivt fritidstilbud for børn og unge såvel som for de lidt ældre aldersgrupper. Alle føler de sig trygge og velkomne i klubben, som takket være denne ildsjæl har et meget højt medlemstal.

==Kilder og litteratur==
Lokalavisen den 6. oktober 2009 

http://egedal.lokalavisen.dk/article/20091001/ARTIKLER/710069942

''Forfatter: Lene Olesen Bro''

''10-11-2009''

[[kategori: Priser og Udmærkelser]]

En sløjfet jættestue ved Bastrup sø

2014-11-19T12:44:14Z

Egedal Arkiv 3: link

[[Fil:Wh3s03ny.jpg|framed]]

Kun 10 meter fra den daværende vestlige søbred har der engang ligget en mindre jættestue.
Højen blev undersøgt af folk fra skovvæsenet i 1787 i forbindelse med opsætning af et stengærde omkring [[Ganløse]] Eged. Sten fra dyssen er senere blevet fjernet og brugt til opførelse af søfortet Trekroner i København. 

Opført ca. 3.200 f.Kr.

==Kommentarer==
Det var en langagtig stendysse med et ottekantet kammer af store kampesten, som man begyndte at opbrække i 1786, hvor man var ved at sætte gærde omkring kongens skov i Ganløse Eged. Man besluttede at undersøge stedet, men det var vanskeligt at få folk fra Ganløse til at udføre arbejdet. Nogle har nok på grund af overtro været ret modvillige ved at skulle røre ved en gravhøj. Andre har været nysgerrige og var ude ved stedet for at lure, om det var sandt, at "det skriger i Højen!.." 

Til sidst blev højen trods alt udgravet, og skovrideren lavede en omhyggelig beskrivelse og skitse af højens ottekantede kammer. 

Kammeret var 2,7 m dybt, 2,5 m langt og højden var 1,9 m. Gangen var 2,5 m lang, 0,6 m bred og 1 m høj. Mellemrum mellem stenene var lukket med en tæt tørmur af stenfliser. Overgangen mellem kammer og gang var lukket med en tværstillet sten og en sten har også spærret for selve hullet til gangen. 

Kammerets næsten cirkelrunde form indikerer, at vi her er på grænsen mellem dyssekammeret, der i sin sidste fase bliver mangesidet, og de tidligste (rektangulære) jættestuer. Derfor kan opførelsestidspunktet henføres til ca. 3.200 f.Kr. og dyssen er dermed blandt de første jættestuer.
Skovrideren havde håbet, at man ved undersøgelsen fandt nogle interessante gamle ting, men han blev skuffet. Der var kun én offerkniv af flintesten, forbrændte ben og aske, sand og jord. Når der ikke blev fundet flere knogler fra oldtiden, kan det skyldes, at området ud til søen er meget sandet. Knogler opløses meget let under sådanne forhold. Mus kan have holdt festmåltid og ræve kan have deres andel i, at tingene er blevet spredt for alle vinde. Måske har lokalbefolkningen vist interesse for stedet, før undersøgelsen. Endelig kan en del ting, især mindre genstande, være blevet overset. 

Der var bagefter ønske om at genskabe oldtidsmindet, men da det ville koste 100 Rigsdaler, fordi der bl.a. skulle bruges en "Mechanicus" til at lægge de to store dæksten på plads, blev dette projekt opgivet.

==Kilder og litteratur==
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 3, Stenløse Historiske Forening nr. 40, 2002, 10-15
Nationalmuseets sagsmappe: Udskrift af en korrespondance 18. november 1786 til 22. september 1787 mellem bl.a. Skovrider C.C. Lund og Kammerherre og Oberforstmester v. Linstow 

[http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=94889 Sognebeskrivelse nr. 1, Ganløse sogn]

''Forfatter: Preben Stenalt''

''13-04-2004''

[[kategori: Gravhøje]][[kategori: Stenløse]][[kategori: Lokale fund]][[kategori: Stenalder]]

En udgravet langdysse

2014-11-19T12:42:47Z

Egedal Arkiv 3: oprettelse

Der er ikke foretaget udgravninger i de eksisterende langdysser i Stenløse Kommune. Men en enkelt langdysse, opført ca. 3.500-3.200 f. Kr., blev udgravet i 1874 og er siden sløjfet. Udgravningsrapporten giver et indtryk af, hvad gravkammeret i en langdysse kan rumme.

==Fakta==
Langdysse, længde 20,08 m, bredde 7,84 m. Randsten. Orientering: Øst-vest. Undersøgt 1874.
1942 blev det konstateret, at dyssen var sløjfet. Dyssen lå på markerne midt mellem Ganløse og Ganløse Eged.

[[Fil:Wh2s06 kopi.jpg|framed]]

==Udgravningen==
Udgravningen blev foretaget af Sophus Müller, der var en af flere inspektører udsendt af "Directionen for de antiquariske Oldtidsminders Bevaring" for at få kortlagt og registreret samtlige fortidsminder i Danmark. Rapporterne fra disse såkaldte "Herredsberejsninger" indgår i de sognebeskrivelser, som er grundstammen i det arkæologiske registreringssystem. Optegnelserne fra 1874 er registreret i sognebeskrivelsen i 1875. 

Jorden i dyssen var stort set fjernet, men der var tydelige mærker på de bestående sten, så man kunne se, at de næsten havde været dækket af jord. Da jorden ikke var taget under plov, kunne dyssens længde anslås til ca. 20 m og bredden til ca. 7,5 m på trods af manglende randsten i den ene ende. I den østlige ende var der rester, to sidesten, af et gravkammer. I den vestlige ende stod et gravkammer med tre sidesten. Disse beskyttede et indhold, som syntes urørt. 

Den østlige og vestlige sidesten i gravkammeret hældede stærkt indad, mod syd stod en mindre endesten. Mellem endestenen og sidestenene var der forneden et mellemrum på ca. 30 cm. Mellemrummet var lukket med flade stenfliser, der var lagt ovenpå hinanden (såkaldt tørmur) og på ydersiden dækket af en flad, trekantet sten. 

Kammerets indre var opfyldt til lidt over en meter fra undergrunden. Den øverste flade var belagt med store flade sten, der var passet meget omhyggeligt sammen. Dernæst fulgte et 45 cm tykt lag af jord og mindre sten og derefter igen en brolægning af flade sten, hvorimellem der var sort jord og kulstumper. Under brolægningen lå et 30-45 cm tykt lag knogler i den nordvestlige del af kammeret. 

Langs den nordlige side af kammeret lå tre kranier med lige store mellemrum. Under dem lå nogle andre ben, herunder store knogler fra ”underextremiteterne”. Det var nogenlunde velbevarede ben fra mindst fire voksne individer, en kvinde eller ung mand, og et ca. 10 år gammelt barn. 

I benlaget fandtes følgende genstande: En slibesten i sort skifer, fire lansespidser (flintedolke), hvoraf den ene manglede den øverste halvdel af bladet (gammelt brud). Desuden var der et stykke af et smukt prydet lerkar, nogle små, ornamenterede potteskår, et næsten helt, men itubrudt lille lerkar, en side af et lerkar og en ravperle. Nederst i kammeret lå et tykt lag flinteskærver oven på undergrunden af gult sand.

==Kommentar==
Langdyssen var orienteret i retningen øst-vest og adskiller sig herved fra kommunens øvrige ikke-udgravede langdysser, der alle er orienteret nord-syd. 

Dyssekammeret indeholdt knogler af seks individer, men der var kun tre kranier, og disse var placeret med lige store mellemrum langs den ene sten. Dette kan betyde, at dysserne måske mere skal opfattes som "benhuse" dvs. steder, hvor man har anbragt skeletdele, men ikke nødvendigvis alle, efter at hele liget forinden har været begravet på midlertidige begravelsespladser.

==Kilder og litteratur==
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 2, Stenløse Historiske Forening nr. 36, 2001, 5-13 

[http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=94901 Sognebeskrivelse nr. 13, Ganløse sogn]

''Forfatter: Preben Stenalt''

''09-02-2004''

[[kategori: Gravhøje]][[kategori: Lokale fund]][[kategori: Stenalder]]

Fil:Wh2s06 kopi.jpg

2014-11-19T12:38:32Z

Egedal Arkiv 3: Langdysse

Langdysse