Egedal Leksikon - Brugerbidrag [da]

Hans Nielsen, Ganløse

2015-04-28T08:03:05Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Hans Nielsen fra Ganløse var en meget benyttet maler ved en række kirker i Nordsjælland. Kirkeregnskaberne viser, at han især var virksom i årene 1740-51. Han malede al...'

Hans Nielsen fra Ganløse var en meget benyttet maler ved en række kirker i Nordsjælland. Kirkeregnskaberne viser, at han især var virksom i årene 1740-51. Han malede altertavler, prædikestole, korgitre og stolestader. Han udførte også marmoreringsarbejde og udbedrede kalkmalerier blandt andet i kirkerne i Ganløse, Stenløse, Måløv, Kgs. Lyngby, Herstedøster, Brøndbyøster og Brøndbyvester. 

Af Stenløse Kirkes regnskaber for 1748-49 fremgår det, at Hans Nielsen udførte den såkaldte Ildebrandstavle på bestilling. Kontrakten er dateret 6. august 1748, udgiften til materialer og arbejdsløn var 2 rigsdaler. 

Se også > Ildebrandstavlen

Kilder og litteratur
Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 32

[[Kategori: Ganløse]]

John Nehm

2015-04-27T12:26:02Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'John Nehm er født i København i 1934 og har boet i Ølstykke siden 1969. Han har et omfattende forfatterskab bag sig. Det udgør indtil nu 43 titler og spænder over roman...'

John Nehm er født i København i 1934 og har boet i Ølstykke siden 1969. Han har et omfattende forfatterskab bag sig. Det udgør indtil nu 43 titler og spænder over romaner, noveller, digte, erindringer, ungdoms- og børnebøger. Han har desuden digtet klokkeversene til Udlejre Kirke.
En kort biografi kan ses på litteratursiden.dk, hvor der også findes en bibliografi over forfatterskabet samt en oversigt over tildelte priser og legater.

'''Erindringer'''

John Nehm har skildret sin opvækst på Nørrebro og Amager i erindringsbogen "Ståsted søges" (1976), en meget levende og detaljerig beretning om livet i en københavnsk arbejderfamilie i 1930'erne og 40'erne, om skolegang, militærtjeneste og problemer med at finde læreplads og et ståsted i tilværelsen. 

Nehm får sit gennembrud i 1975 med novellesamlingen "Man går ind ad en port", der beskriver hans tid som arbejdsdreng, arbejdsmand og arbejdsleder; en verden med slid, arbejdsulykker, konflikter og druk, men også med solidaritet og positive oplevelser mellem arbejderne. 

I erindringsbogen "En gren af nerver" (1977) fortælles om den personlige krise, der førte til, at han begyndte at skrive. Det er en meget åbenhjertig beretning om et umenneskeligt arbejdsmiljø, der fører til et psykisk sammenbrud. Konflikten ligger i, at arbejde på den ene side giver selvrespekt og identitet, men på den anden side i Nehms tilfælde bliver et helvede. Som mellemleder er han bestandig klemt mellem arbejder og arbejdsgiver. Nehms redning bliver, at han kommer i gang med at skrive, i første omgang digte, derefter prosa. 

'''De frigjorte'''

De sociale beskrivelser af arbejdermiljøet fortsætter Nehm i bl.a. novellesamlingerne "På solsiden. Fyraftensnoveller" (1977) og "Hvor ryger min skorsten?" (1978). Romanen "De frigjorte" (1979) er en psykologisk analyse af arbejdsløshedens virkning på en midaldrende smed i 1970'ernes Danmark. Bogen er filmatiseret i 1993 med Erik Clausen som instruktør.
"Fra mine vinduer" (1995) er en humoristisk roman om fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder i et københavnsk bofællesskab; en rablende men samtidig poetisk og bittersød fortælling. I "Langt fra Gråbrødre Torv" (1997) ser den 45-årige digter, Peter Andersen, der ligger på sygehuset med kræft, tilbage på sit måske alt for korte liv. Forældre, venner og begivenheder passerer revy - og ikke mindst hans livs kærlighed, Berit, som han har mødt kun få måneder før.

'''Romanserien'''

I år 2000 udkom første bind - "Dagen og vejen" - af den stort anlagte romanserie, der skildrer den nordsjællandske landsby, Øhlstrup, med afstikkere til københavnske miljøer. De følgende bind "En for alle" (2001), "Som man sår" (2002) og "I krig og kærlighed" (2005) dækker tilsammen perioden 1918 til 1945. 

Det er farverige og bredt fortællende romaner, der tager afsæt i John Nehms fars liv. Vi møder den 6-årige Kai, der bliver anbragt hos storbonden Mads Klausen, fordi forældrene ikke kan brødføde ham i hjemmet med de mange børn. Gennem skildringen af Mads Klausen og en lang række personer i sognet, får man et levende indtryk af landarbejdernes hårde livsbetingelser, drikkeri, sladder og indspisthed, men også den varme, solidaritet og begyndende sociale rejsning, der er ved at vokse frem. 

Efterhånden bliver storbonden Mads den centrale figur - på én gang grov i munden, bondesnu og fordrukken, men dog ikke noget dårligt menneske. Efter en nedtur og social deroute kommer Mads igen til penge og magt, bliver bykonge og ejer af et feriecenter for velhavere. Vi følger de mennesker, der på forskellig vis har et tilhørsforhold til Svalegården. Nogle er flyttet til København; andre er blevet på landet. Alle folk, såvel i gode som i små kår, søger lykken i byen eller på landet. 

Seriens sidste bind, "I krig og kærlighed" skildrer perioden 1940-45 med Anden Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark. Mads Klausen tilpasser sig tiden og spinder guld på at handle med tyskerne. Men samtidig er han aktiv modstandsmand og tager sig af folkene på de gårde og godser, han får opkøbt på mere eller mindre ærlig vis. 

Romanserien er blevet kaldt samfundskritisk folkekomedie med socialt engagement. Under alle omstændigheder er denne skildring af den gamle landbo- og arbejderkulturs opløsning stor fortællekunst, et historisk portræt og et tidsbillede af livet på landet og i byen, en skarp kritik af forholdene, men skrevet med sproglig kraft og formidlet med stor humor. 

Se også [[Udlejre Kirke]]

== Kilder og litteratur ==

Arbejderlitteratur. Præsentation af 40 danske skribenter. Ved Jutta Bojsen-Møller og Sigurd Kværndrup, 1981, 273-276 

Klaus P. Mortensen og Søren Schou (red.): Gads danske forfatterleksikon, 2003, 478-479

== Links ==

[http://www.litteratursiden.dk www.litteratursiden.dk]

''Oprindelig forfatter John Rosengaard''

''30-11-2007''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Natravn

2015-04-27T12:12:57Z

Egedal Arkiv 2:

[[Fil:natravn.jpg|285px|thumb|right|Natravn, skulptur af støbejern, udført 1978 af billedhuggeren Erik Heide (født 1934).]]

Højde 28 cm, sokkel 65 cm. Skulpturen blev først opstillet i gårdhaven ved Stenløse Rådhus, men er senere flyttet indendørs.

Kunstneren Erik Heide arbejdede i disse år meget med fugle. Som udsmykning af Ravnsbjergkirken ved Århus udførte han en ravn i støbejern, der står på et granitkors ved kirkens dør. Blandt fuglemotiverne er der desuden nogle mere eller mindre forenklede fuglehoveder og vinger.
Natravnen ligger på en sokkel af tilhugget granit. Selv om skulpturen er udført af støbejern, virker fuglen meget levende. Hvilende, men nysgerrig. 

Natravnen tilhører en helt anden familie end ravnen, som er en kragefugl og meget større. Natravnen er mere i familie med mursejleren. 

Natravn blev købt på Veksølund og var sammen med Siddende kvinde kommunens første kunstindkøb. Skulpturerne blev betalt af den såkaldte Møllefond. 

== Kilder og litteratur ==

Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000 

Stenløse Nyt 18. juli 1979 

Frederiksborg Amts Avis 18. juli 1979 

Skulptur Veksølund 1978, katalog nr. 3; 1979, katalog nr. 23 

== Links ==

[http://www.kid.dk www.kid.dk]
Se Ravnen, Ravnsbjergkirken
[http://www.fugleinfo.dk www.fugleinfo.dk]

[[Kategori: Skulpturer]]
[[Kategori: Stenløse]]

Natravn

2015-04-27T12:05:03Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Natravn, skulptur af støbejern, udført 1978 af billedhuggeren Erik Heide (født 1934). Højde 28 cm, sokkel 65 cm. Skulpturen blev f...'

Fil:Natravn.jpg

2015-04-27T11:55:07Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Nat

2015-04-27T09:53:38Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med '[[Fil:nat.jpg|285px|thumb|right|Skulptur af sort, svensk granit. Udført af den svenske billedhugger Claes Hake (født 1945). Opstillet 1994 på Stenløse Kirkegård.]...'

[[Fil:nat.jpg|285px|thumb|right|Skulptur af sort, svensk granit. 
Udført af den svenske billedhugger Claes Hake (født 1945). Opstillet 1994 på Stenløse Kirkegård.]]

Menighedsrådet ønskede i mange år, at der skulle opstilles en skulptur på den nye del af kirkegården. Ønsket blev opfyldt, da Menighedsrådet modtog en arv, som var øremærket til formålet. 

Opstillingen blev markeret på Alle Helgens søndag den 6. november 1994. Efter gudstjenesten vandrede man ud til den nye del af kirkegården, hvor den portlignende granitskulptur har fået sin blivende plads. 

Skulpturen er købt på [[Veksølund]], hvor Claes Hake har udstillet siden 1991. Hake arbejdede i 1970'erne med dramatiske og ekspressive ansigter af bronze, men efter 1987 har han arbejdet med granit. Senere fulgte en række port- og portalagtige monumenter, hvor Nat er et typisk eksempel. Nat modsvares af Dag, en lav, vuggelignende skulptur, der blev udstillet på Veksølund i 1996, samtidig med Porten, som nu står i Værløse. 

Skulpturen er en selvstændig ting. Den er nok i sig selv og behøver ingen forklaring. Men kontrasterne mellem den rå granits knudrede overflade og de blankpolerede partier er en markering af tankerne omkring bevarelse og forandring. Den portlignende skulptur er med til at synliggøre skellet mellem den nye og den gamle del af kirkegården. Den kan samtidig være et udtryk for overgangen mellem liv og død, denne verden og det hinsides. 

== Kilder og litteratur ==

Frederiksborg Amts Avis 5. november 1994 

Folke Edwards: Hake, 1987 

Tak til kirkegårdsleder Else von Benzon for supplerende oplysninger 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen''

''28-01-2005''

[[Kategori: Skulpturer]]
[[Kategori: Stenløse]]

Fil:Nat.jpg

2015-04-27T09:47:13Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Ove Jørgensens Gård

2015-04-27T09:45:13Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Ove Jørgensens Gård ligger i den vestlige ende af Stenløse Center. Gården er opkaldt efter Ove Jørgensen, der på dette sted havde sin forretning i den første centerby...'

Ove Jørgensens Gård ligger i den vestlige ende af Stenløse Center. Gården er opkaldt efter Ove Jørgensen, der på dette sted havde sin forretning i den første centerbygning. 

Ved indgangen til gården sidder der en mindeplade, opsat den 15.3.1990: 

Med opførelsen af denne ejendom i 1967 lagde købmand Ove Jørgensen ved sit fremsyn grundlaget for det nuværende Stenløse Center. 

Til minde herom opkaldes butiksgården, som ligger på det areal hvor købmand Ove Jørgensen virkede
'''OVE JØRGENSENS GÅRD'''

Se [[Ove Jørgensen]],

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''03-10-2007''

[[Kategori: Torve, Pladser og Parker]]
[[Kategori: Stenløse]]

Hans Ostenfeld

2015-04-27T09:37:55Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Hans Ostenfeld er født 1940 i København. Han er uddannet læge, og har boet og arbejdet i Stenløse som praktiserende læge siden 1970. Han blev pensionist 2002. H...'

Hans Ostenfeld er født 1940 i København. Han er uddannet læge, og har boet og arbejdet i Stenløse som praktiserende læge siden 1970. Han blev pensionist 2002. 

Han har et stort kendskab til området og befolkningen i kraft af arbejdet, hvilket har resulteret i et større indsamlingsarbejde omkring [[Philipsen-familien]] og deres bygninger. Hans Ostenfeld har bl.a. arrangeret en plancheudstilling om emnet, Lægehuset, Stenløse 2007.

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''06-12-2010''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Oremose

2015-04-27T09:32:46Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Oremosen ligger umiddelbart syd for Ganløse Ore. Den dækker et areal på ca. 35 ha. Heraf ligger omtrent halvdelen i Furesø Kommune og resten i Egedal Kommune. Mosen ...'

Oremosen ligger umiddelbart syd for [[Ganløse Ore]]. Den dækker et areal på ca. 35 ha. Heraf ligger omtrent halvdelen i Furesø Kommune og resten i Egedal Kommune. Mosen deles på langs af den øst-vest gående Snarevadsgrøft, som markerer kommunegrænsen.

'''Historie'''

I stenalderen var mosen en langstrakt, lavvandet sø. Den groede til og blev til et næringsrigt område, som senere blev udnyttet til græsning og lå som åbne engarealer. 

Ved udskiftningen blev mosen udstykket i lodder, som hørte til byens gårde. Arealerne blev både brugt til græsning og til tørveskæring til brændsel. Der blev især gravet tørv under de to verdenskrige. Søerne i Oremosen er tørvegrave med kantede former og stejle brinker, og afvandingsgrøfterne, som følger de gamle matrikelskel, findes stadig. 

Da landbruget blev mere specialiseret, holdt man op med at udnytte mosen. Den begyndte igen at gro til, men siden 1987 er der ryddet en del. Der er også etableret stier i området. 

Efter 1996 er der foretaget flere større plejeindgreb i den offentligt ejede del af mosen. Nogle af de tilgroede tørvegrave er oprenset, så de nu står med frit vandspejl. Den nuværende pleje omfatter ikke de private lodder, som udgør en relativ stor del af mosen, og som generelt er meget tilgroet. 

Hele mosen er fredet, bortset fra et smalt areal i den sydlige del af området.

'''Plante- og dyreliv'''

Oremosen rummer et varieret planteliv, der giver gode livsbetingelser for mange dyr. Der findes bestande af forskellige padder og krybdyr, og det er et godt sted for både land- og vandlevende fugle. Der ses ofte rådyr, ligesom ræve, harer, mus og mosegrise er almindelige.

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''18-08-2005''

[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Willy Orbe

2015-04-27T09:27:25Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Uden titel II. 2007. Akryl på lærred. Orbe har tegnet, siden han var barn. Forsøgte senere med lidt akvarel, og nu også olie el...'

[[Fil:udentitel.jpg|285px|thumb|right|Uden titel II. 2007. Akryl på lærred.]]

Orbe har tegnet, siden han var barn. Forsøgte senere med lidt akvarel, og nu også olie eller akryl. Interessen for at kunne gengive det, han så i naturen, eller selv skabe figurer efter fantasien i konkrete former, udviklede sig med årene.
Først senere begyndte han at modtage undervisning, på aftenskoler ved Pierre Gaborit og på Kunsthøjskolen Thorstedlund ved Peter Biehl og Frank Hein.

'''Værker'''

De naturalistiske motiver finder han i landskabet. Det kan for eksempel være spændende detaljer, der er formet af formet af vind og vejr, eller stemningsfyldte miljøer påvirket af mennesker. 

I de nonfigurative billeder arbejder han med former, der sammenflettes til en helhed, oftest med klare farver i harmoni og balance med hinanden. 

Akvarellerne præges af to forskellige teknikker. Enten næsten ufortyndede farver direkte på papiret, eller vådt i vådt, der giver blødere overgange. Stemning og valg af motiv er hans udgangspunkt. 

Med oliekridt på sort papir stræber han efter med enkelte, og ofte gennemgående linjer, at fremhæve personers eller dyrs karakteristiske træk. 

'''Udstillinger'''

Gennem årene har Orbe udstillet hos kunstforeninger, firmaer og gallerier i Sverige og Danmark. Sidste udstilling var på Ølstykke Bibliotek, august 2009.
Der er fri adgang til Galleri Carporten i sommerperioden, hvor Willy Orbe sammen med sin hustru Kirsten udstiller ca. 20 billeder fra begyndelsen af maj til midten af september. Adresse: Møllehusene 21, Ølstykke.
Bestillingsarbejder udføres.

== Links ==
Kunstnerens hjemmeside: http://www.galleriorbe.dk/ 

http://www.gruppe86.dk/ 

http://www.fjordkunst.dk/

''Oprindelig forfatter Lene Olesen''

''16-10-2009''

[[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Ølstykke]]

Fil:Udentitel.jpg

2015-04-27T09:19:59Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Operation Gambia

2015-04-27T09:18:28Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'right| Operation Gambia var et humanitært, privat ulandsprojekt, hvor et ambulancehold i februar 1986 kørte fire ambulancer fyl...'

[[Fil:gambiaundervejs.jpg|285px|thumb|right|]]

Operation Gambia var et humanitært, privat ulandsprojekt, hvor et ambulancehold i februar 1986 kørte fire ambulancer fyldt med medicin fra Stenløse til Gambia. 

Operation Gambia fik stor omtale i pressen, både i ind- og udland, og kom i Guinness Rekordbog.

Initiativtagerne til Operation Gambia var ægteparret Karen og Knud Hansen, Stenløse. De var i 1984 på ferie i Gambia, og kom under besøget i forbindelse med hospitalsdirektør Gomez, leder af Gambias eneste hospital. Efter besøget kunne ægteparret ikke glemme de elendige forhold og besluttede, at der måtte gøres noget. 

Knud Hansen ønskede sig en ambulance til sit 25 års jubilæum som redningsfører i Falck, og det fik han, mod selv at renovere den. Derefter fik ægteparret en ambulance fra Københavns Brandvæsen og to ambulancer fra Falck. Et ambulancehold blev sammensat, med to personer på hver ambulance. Foruden Karen Hansen (chef for projektet) bestod holdet af Knud Hansen (konvojfører), Ole Falck (mekaniker), Lis Falck (hjælper), Lene Gammeltoft (sygeplejerske), Jens Erik Larsen (mekaniker), Torsten Beer (fotograf) og Frede Boye (kok). 

Projektet fik ca. 100 store sponsorer, fx Spies Rejser, Shell, Europæiske Rejseforsikring, FDM, Folkekirkens Nødhjælp og mange Lionsklubber, der stod for overnatning og bespisning af holdet gennem Tyskland, Frankrig og Spanien. Den Danske Ambassade i Rabat tog sig af holdet i Marokko. Deep Sea Shipping sørgede for transport på skib via Casablanca til Senegal, fordi de ikke kunne køre gennem Mauritanien og Sahara på grund af krige. Dansk Gambiansk Forening var behjælpelig, samt mange medicinalfirmaer, banker, sparekasser, Rotary og utallige private personer, der sendte bidrag. Også dronning Margrethe bidrog med en pengegave. 

Holdets afgang fra Stenløse fandt sted den 15. februar 1986 under stor festivitas. Politiet ekskorterede ambulancerne til Ballerup, og herfra gik turen til Rødby og færgen. Turen fra Stenløse til Gambia varede små 14 dage. Undervejs måtte der sættes tid af til pressemøder og samvær med de forskellige værter. Under turen blev holdet udsat for røveri, overfald og tilbageholdelse. De fire ambulancer fyldt med medicin var fristende for mange. 

''Oprindelig forfatter Karen Hansen''

''02-08-2004''

[[Kategori: Forsorg og Velgørenhed]]
[[Kategori: Stenløse]]

Fil:Gambiaundervejs.jpg

2015-04-27T09:12:59Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Om lokal skolegang 1720-1920

2015-04-27T09:07:03Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Om lokalskolegang 1720-1920 Nils Erik Andersen: Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring, Ganløse, Knard...'

[[Fil:lokalskole.jpg|285px|thumb|right|Om lokalskolegang 1720-1920]]

Nils Erik Andersen: Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring, [[Ganløse]], [[Knardrup]], [[Ledøje]], [[Slagslunde]], [[Smørum]], [[Stenløse]], [[Søsum]], [[Veksø]], [[Ølstykke]]. 

Bogen er på 90 sider (17x24 cm) og med mange billeder. Pris 125 kr. Kan købes hos: Stenløse Bøger & Papir, Egedal Centret eller Stenløse Lokalarkiv. 

Grundet en fejlplacering af side 70 skal siderne læses i følgende rækkefølge: Side 67, 70, 68, 69, 71.

Bogen er udgivet på forfatterens eget forlag, Egedal Lokalhistoriske Forlag. Hele oplaget er givet til Stenløse Lokalarkiv som gave i forbindelse med "Arkivets Dag" i november 2010. Her satte en særudstilling fokus på arkivalier og beskrivelser fra de lokale skoler i det område, som var dækket under den Stenløse Kommune, som fandtes frem til 2007. 

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''10-12-2010''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Fil:Lokalskole.jpg

2015-04-27T09:00:42Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Kirsten Olsen

2015-04-27T08:57:05Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Indtryk fra Island. 1988 Kirsten Olsen, tekstilkunstner, er født 20.2.1941 i København og bor i Ganløse. Kirsten Olsen er ...'

[[Fil:olsenkirsten.jpg|285px|thumb|right|Indtryk fra Island. 1988]]

Kirsten Olsen, tekstilkunstner, er født 20.2.1941 i København og bor i Ganløse.

Kirsten Olsen er uddannet formningslærer og har i mange år undervist i billedkunst i folkeskolen. Hun har tegnet og arbejdet kreativt siden barndommen og i de senere år har hun taget undervisning hos forskellige lærere, især har hun gået til intensiv tegning og maling hos Troll Bille siden 1995. 

Tekstilernes farve- og strukturmæssige muligheder har længe optaget hende, men først ret sent er hun begyndt at arbejde med dette materiale. Det medførte, at hun i syv måneder fik vejledning af Nulle Øigaard, som jo specielt arbejder med stofcollager som udtryksform. Hos hende lavede Kirsten Olsen sine første stofbilleder i 1987. 

Arbejderne er inspireret af naturen, men selve ideen til billederne kommer fra vidt forskellige kilder. Det kan være et enkelt ord eller fx titlen på et musikstykke, som sætter hendes fantasi i gang. Collagerne ender dog altid med at handle om naturen, hvor vand og klipper næsten altid er vigtige elementer, måske i form af vandfald eller en vulkan. Det er naturen i kraftudfoldelse, hun opsøger, når hun rejser. Hendes værker har titler som Ildfuglen (1997), Gylden morgen (2000), Den sunkne katedral (2000) og Fjerne bjerge bag brusende vand (2001). 

Kirsten Olsen har også udført nogle mere figurative billeder med oplæg i børnesange og eventyr, fx Elefantens vuggevise og Den bestøvlede kat. Disse "børnebilleder" repræsenterer sammen med en serie akvareller, Legenden om juleroserne, en mere illustrativ side af billedmageri, som hun holder meget af. 

Under titlen "Kludeklipperne i Ganløse" udstillede Kirsten Olsen sammen med Karin Röh og Barbara Stougaard hos Madam Blå i Lønholt (1997). Senere har de deltaget i gruppen "Vi finder". 

Kirsten Olsen har desuden haft en separatudstilling i Udlejre Kirke (2001).

''Oprindelig forfatter Lene Olesen''

''28-04-2004''

[[Kategori: Kunstnere]]
[[Kategori: Ganløse]]

Fil:Olsenkirsten.jpg

2015-04-27T08:12:33Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Elias Olsen

2015-04-27T08:10:18Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Elias Olsen blev kaldet til præst i Ledøje og Smørum i 1544 og var her til sin død i 1564. == Kilder og litteratur == S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og ...'

Elias Olsen blev kaldet til præst i Ledøje og Smørum i 1544 og var her til sin død i 1564.

== Kilder og litteratur ==
S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, 
genoptryk 1959-60, bind 2, 294

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''
''05-08-2008''
[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ledøje]]
[[Kategori: Smørum]]

Bo Olsen

2015-04-27T08:07:31Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Dr. Boetius eller Bo Olsen var præst i Ledøje og Smørum fra 1564 til sin død i 1599. == Kilder og litteratur == S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og ge...'

[[Dr. Boetius]] eller Bo Olsen var præst i Ledøje og Smørum fra 1564 til sin død i 1599.

== Kilder og litteratur ==
S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 294

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''05-08-2008''

[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Ledøje]]
[[Kategori: Smørum]]

Oldtidshøje i Stenløse Kommune

2015-04-23T14:16:15Z

Egedal Arkiv 2:

Uanset om man bevæger sig i bil, på cykel eller til fods inden for kommunegrænsen vil man ofte, og især i vore skovområder, have udsigt til oldtidsminder i form af gravhøje. Disse er overvejende opført i yngre stenalder eller ældre bronzealder og udtryk for, at landskabet har været velegnet for bosættelse og dannet baggrund for udviklingen af rige samfund. Gennem generationer har ledende personer haft overskud og magt til at organisere bygningen af mægtige gravmæler. Højenes ofte markante placering i landskabet er bevidst valgt, for at de skal kunne ses. 

'''Antallet af oldtidshøje i kommunen'''

Oversigt over antallet af fredede og sløjfede oldtidsminder i 1953 (Trap Danmark):

{| class="wikitable"
|-
! Antal oldtidsminder !! Fredet antal!! Sløjfet antal!! I alt antal
|-
| Stenløse sogn|| 7 || 79|| 86
|-
| Veksø sogn|| 1||22 || 23
|-
| Ganløse sogn || 14|| 49|| 63
|-
| Slagslunde sogn|| 1 || 22 ||23
|-
| I alt|| 23 || 172|| 195

|}

Oversigten er ikke permanent. Der er kommet nye høje til. Således blev der i 1990'erne registreret 6 hidtil ukendte høje i Ganløse Orned og Ganløse Eged. Årsagen til, at højene ikke tidligere er registreret, kan være, at de har været skjult af lav bevoksning. 

Der er kun bevaret lidt over 10% af det kendte antal gravhøje i området. De fleste ligger i Ganløse sogn, primært i skovene Ganløse Orned og Ganløse Eged. 

90% af højene i Stenløse Kommune er altså sløjfet, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet. Fagfolk skønner, bl.a. ud fra kendskabet til beliggenheden af 4.700 sløjfede dysser og 700 jættestuer, at der oprindeligt har været tale om 20.000 dysser og 6.000 jættestuer - under et benævnt storstensgrave. Af dem er der bevaret ca. 2.400 stk. Foruden disse gravmæler fra stenalderen kommer bronze- og jernalderens høje. 

Der er mange årsager til, at dysser og høje er forsvundet: 
:
:* Mange sten fra dysser er anvendt ved byggeri af kirker, gårde, slotte etc.
:* De store sten er slået til skærver og endt i veje eller under jernbanespor.
:* Højene har ligget i vejen for den landbrugsmæssige udnyttelse.
:

Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev mange gårde flyttet ud fra landsbyerne. Man fik sammenhængende stykker jord til en mere rentabel, men også mere intensiveret dyrkning, hvilket medførte en trussel mod gravhøjene. 

Optegnelser fra 1875 viser, at man på det tidspunkt havde kendskab til beliggenheden af et stort antal sløjfede dysser. Kendskabet må forudsætte, at sløjfningen er sket relativ kort tid forinden. Man skulle tro, at gravhøjene i skovene var bedre sikret, men i optegnelsen fra 1875 er der for Ganløse sogn noteret følgende: "Den stærke Ødelæggelse af Mindesmærkerne i Gandløse Orne skriver sig efter Sigende fra Reisningen af Stengjærdet om Skoven". 

'''Fredede oldtidsminder'''

Fra omkring 1807, hvor man nedsatte "Commissionen til Oldsagers Opbevaring", har man arbejdet med at sikre fortidsminderne. I løbet af 1870'erne blev der foretaget en målrettet indsats for at få kortlagt samtlige fortidsminder i Danmark. Midlerne hertil var bevilget af Rigsdagen i 1873. Udsendte medarbejdere og tegnere rejste landet rundt med udgangspunkt i herredsopdelingen. Indsatsen blev kendt under navnet "Herredsberejsningerne", og indberetningerne indgik i de sognebeskrivelser, som i dag er grundstammen i det arkæologiske registreringssystem. 

Indsamling af oplysninger i kommunens fire sogne skete i 1874 og blev varetaget af Sophus Müller (1846-1934). Han blev en dominerende personlighed inden for dansk arkæologi og udgav mange betydelige værker. I 1892 blev Sophus Müller direktør for det nyoprettede Nationalmuseum med ansvar for den forhistoriske afdeling. På herredsrejserne deltog også tegneren E. Schiødte. Optegnelser og illustrationer er dateret 1875. 

Indtil 1890 var det imidlertid kun blevet til 1.422 fredninger på landsplan, og 45 år senere var man nået op på 7.500 fredninger. Det begrænsede antal skyldes, at man fra officiel side modsatte sig indgreb i den private ejendomsret til jorden. Fredninger var udelukkende baseret på frivillighed og uden konsekvenser, hvis fredningen blev brudt. 

Efter vedtagelse af en naturfredningslov i 1937, og yderligere besigtigelser over de næste 20 år af inspektører fra Nationalmuseet, blev resultatet, at der i hele landet var registreret 23.774 fredede oldtidsminder. Denne gang blev fredningerne sikret med tinglysning. Omkring 1994 var antallet af fredede fortidsminder steget til 28.000, heraf 2.365 storstensgrave. 

Se også [[Sognebeskrivelsen]]

'''Storstensgrave'''

Storstensgrave, altså dysser og jættestuer, er opført i stenalderen inden for et relativt kort interval på ca. 400 år, nemlig i tidsrummet ca. 3.500 f.Kr.-3.100 f.Kr. De tidligste dysser var smalle stenkister, formentlig beregnet til én person. Da dysserne efterhånden blev genbrugt til flere lig, blev dyssekammeret større og bredere, nogle runde, andre polygonformede. Der blev også føjet en gang til kammeret, så det var lettere at få adgang til dyssekammeret. Slutproduktet blev jættestuerne, der var beregnet til mange begravelser, med et langstrakt gravkammer og en gang vinkelret herpå. Jættestuerne henføres til de sidste 200 år af perioden. 

'''Dyssekammerets udvikling'''
fra enkel gravkiste til jættestue.

[[Fil:DYSSEUDVIKLING-kopi.gif|285px|thumb|center|Illustreret af Bent Stiesdal]]

Opførelsen af storstensgrave skete i den del af stenalderen, der kaldes bondestenalder (3.900-1.800 f. kr.) og afløser den foregående periode, jægerstenalderen. Betegnelserne er udtryk for periodernes toneangivende "erhverv". 

Storstensgravene er ikke et dansk fænomen, selvom vi næsten betragter de maleriske dysser som nationale symboler. Dysserne har aner i England, Vestfrankrig og langs Middelhavet. Pyramiderne i Ægypten blev først opført 1.000 år efter de første stendysser i Danmark!

'''Rundhøje'''

Foruden storstensgrave findes der rundhøje. En del af disse er mindre høje, der dækker over en stenkiste. Disse høje er fra bondestenalderens sidste del. Af de meget store rundhøje (mere end 2 meter i højden) er der ca. 11.000. Hovedparten af disse er sandsynligvis opført i ældre bronzealder (ca. 1.800-1.000 f.Kr.), en mindre del kan være fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-1.000 e.Kr.). 

En række udvalgte høje i kommunen er beskrevet i selvstændige artikler. Det drejer sig primært om høje, som er udgravet, hvortil der knytter sig et sagn eller en interessant oplysning. 

Den kronologiske rækkefølge er nogenlunde: først runddysser, derefter langdysser og jættestuer, og til sidst bronzealderens og jernalderens høje. Nogle oldtidshøje rummer dog begravelser fra flere tidsperioder, som fx sten-, bronze- og jernalder i samme høj. 

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 2-7 

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''08-12-2003''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Stenløse]]

Oldtidshøje i Stenløse Kommune

2015-04-23T14:15:56Z

Egedal Arkiv 2:

Oldtidshøje i Stenløse Kommune

2015-04-23T14:15:38Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Uanset om man bevæger sig i bil, på cykel eller til fods inden for kommunegrænsen vil man ofte, og især i vore skovområder, have udsigt til oldtidsminder i form af grav...'

Uanset om man bevæger sig i bil, på cykel eller til fods inden for kommunegrænsen vil man ofte, og især i vore skovområder, have udsigt til oldtidsminder i form af gravhøje. Disse er overvejende opført i yngre stenalder eller ældre bronzealder og udtryk for, at landskabet har været velegnet for bosættelse og dannet baggrund for udviklingen af rige samfund. Gennem generationer har ledende personer haft overskud og magt til at organisere bygningen af mægtige gravmæler. Højenes ofte markante placering i landskabet er bevidst valgt, for at de skal kunne ses. 

'''Antallet af oldtidshøje i kommunen'''
Oversigt over antallet af fredede og sløjfede oldtidsminder i 1953 (Trap Danmark):

{| class="wikitable"
|-
! Antal oldtidsminder !! Fredet antal!! Sløjfet antal!! I alt antal
|-
| Stenløse sogn|| 7 || 79|| 86
|-
| Veksø sogn|| 1||22 || 23
|-
| Ganløse sogn || 14|| 49|| 63
|-
| Slagslunde sogn|| 1 || 22 ||23
|-
| I alt|| 23 || 172|| 195

|}

Oversigten er ikke permanent. Der er kommet nye høje til. Således blev der i 1990'erne registreret 6 hidtil ukendte høje i Ganløse Orned og Ganløse Eged. Årsagen til, at højene ikke tidligere er registreret, kan være, at de har været skjult af lav bevoksning. 

Der er kun bevaret lidt over 10% af det kendte antal gravhøje i området. De fleste ligger i Ganløse sogn, primært i skovene Ganløse Orned og Ganløse Eged. 

90% af højene i Stenløse Kommune er altså sløjfet, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet. Fagfolk skønner, bl.a. ud fra kendskabet til beliggenheden af 4.700 sløjfede dysser og 700 jættestuer, at der oprindeligt har været tale om 20.000 dysser og 6.000 jættestuer - under et benævnt storstensgrave. Af dem er der bevaret ca. 2.400 stk. Foruden disse gravmæler fra stenalderen kommer bronze- og jernalderens høje. 

Der er mange årsager til, at dysser og høje er forsvundet: 
:
:* Mange sten fra dysser er anvendt ved byggeri af kirker, gårde, slotte etc.
:* De store sten er slået til skærver og endt i veje eller under jernbanespor.
:* Højene har ligget i vejen for den landbrugsmæssige udnyttelse.
:

Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev mange gårde flyttet ud fra landsbyerne. Man fik sammenhængende stykker jord til en mere rentabel, men også mere intensiveret dyrkning, hvilket medførte en trussel mod gravhøjene. 

Optegnelser fra 1875 viser, at man på det tidspunkt havde kendskab til beliggenheden af et stort antal sløjfede dysser. Kendskabet må forudsætte, at sløjfningen er sket relativ kort tid forinden. Man skulle tro, at gravhøjene i skovene var bedre sikret, men i optegnelsen fra 1875 er der for Ganløse sogn noteret følgende: "Den stærke Ødelæggelse af Mindesmærkerne i Gandløse Orne skriver sig efter Sigende fra Reisningen af Stengjærdet om Skoven". 

'''Fredede oldtidsminder'''

Fra omkring 1807, hvor man nedsatte "Commissionen til Oldsagers Opbevaring", har man arbejdet med at sikre fortidsminderne. I løbet af 1870'erne blev der foretaget en målrettet indsats for at få kortlagt samtlige fortidsminder i Danmark. Midlerne hertil var bevilget af Rigsdagen i 1873. Udsendte medarbejdere og tegnere rejste landet rundt med udgangspunkt i herredsopdelingen. Indsatsen blev kendt under navnet "Herredsberejsningerne", og indberetningerne indgik i de sognebeskrivelser, som i dag er grundstammen i det arkæologiske registreringssystem. 

Indsamling af oplysninger i kommunens fire sogne skete i 1874 og blev varetaget af Sophus Müller (1846-1934). Han blev en dominerende personlighed inden for dansk arkæologi og udgav mange betydelige værker. I 1892 blev Sophus Müller direktør for det nyoprettede Nationalmuseum med ansvar for den forhistoriske afdeling. På herredsrejserne deltog også tegneren E. Schiødte. Optegnelser og illustrationer er dateret 1875. 

Indtil 1890 var det imidlertid kun blevet til 1.422 fredninger på landsplan, og 45 år senere var man nået op på 7.500 fredninger. Det begrænsede antal skyldes, at man fra officiel side modsatte sig indgreb i den private ejendomsret til jorden. Fredninger var udelukkende baseret på frivillighed og uden konsekvenser, hvis fredningen blev brudt. 

Efter vedtagelse af en naturfredningslov i 1937, og yderligere besigtigelser over de næste 20 år af inspektører fra Nationalmuseet, blev resultatet, at der i hele landet var registreret 23.774 fredede oldtidsminder. Denne gang blev fredningerne sikret med tinglysning. Omkring 1994 var antallet af fredede fortidsminder steget til 28.000, heraf 2.365 storstensgrave. 

Se også [[Sognebeskrivelsen]]

'''Storstensgrave'''

Storstensgrave, altså dysser og jættestuer, er opført i stenalderen inden for et relativt kort interval på ca. 400 år, nemlig i tidsrummet ca. 3.500 f.Kr.-3.100 f.Kr. De tidligste dysser var smalle stenkister, formentlig beregnet til én person. Da dysserne efterhånden blev genbrugt til flere lig, blev dyssekammeret større og bredere, nogle runde, andre polygonformede. Der blev også føjet en gang til kammeret, så det var lettere at få adgang til dyssekammeret. Slutproduktet blev jættestuerne, der var beregnet til mange begravelser, med et langstrakt gravkammer og en gang vinkelret herpå. Jættestuerne henføres til de sidste 200 år af perioden. 

'''Dyssekammerets udvikling'''
fra enkel gravkiste til jættestue.

[[Fil:DYSSEUDVIKLING-kopi.gif|285px|thumb|center|Illustreret af Bent Stiesdal]]

Opførelsen af storstensgrave skete i den del af stenalderen, der kaldes bondestenalder (3.900-1.800 f. kr.) og afløser den foregående periode, jægerstenalderen. Betegnelserne er udtryk for periodernes toneangivende "erhverv". 

Storstensgravene er ikke et dansk fænomen, selvom vi næsten betragter de maleriske dysser som nationale symboler. Dysserne har aner i England, Vestfrankrig og langs Middelhavet. Pyramiderne i Ægypten blev først opført 1.000 år efter de første stendysser i Danmark!

'''Rundhøje'''

Foruden storstensgrave findes der rundhøje. En del af disse er mindre høje, der dækker over en stenkiste. Disse høje er fra bondestenalderens sidste del. Af de meget store rundhøje (mere end 2 meter i højden) er der ca. 11.000. Hovedparten af disse er sandsynligvis opført i ældre bronzealder (ca. 1.800-1.000 f.Kr.), en mindre del kan være fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-1.000 e.Kr.). 

En række udvalgte høje i kommunen er beskrevet i selvstændige artikler. Det drejer sig primært om høje, som er udgravet, hvortil der knytter sig et sagn eller en interessant oplysning. 

Den kronologiske rækkefølge er nogenlunde: først runddysser, derefter langdysser og jættestuer, og til sidst bronzealderens og jernalderens høje. Nogle oldtidshøje rummer dog begravelser fra flere tidsperioder, som fx sten-, bronze- og jernalder i samme høj. 

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 2-7 

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''08-12-2003''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Stenløse]]

Fil:DYSSEUDVIKLING-kopi.gif

2015-04-23T13:52:38Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egdedal Leksikon

Oprindelig Egdedal Leksikon

Oldtidshøje i Ganløse Ore - øst

2015-04-23T13:50:48Z

Egedal Arkiv 2:

[[Fil:ganloseost.jpg|285px|thumb|right|]]

Flere steder langs Favrbjergvej ses rester af gamle hulveje. Nord og syd for vejen er der i 1960 opmålt et større område med spor efter oldtidsagre. Agrene kan være vanskelige at se. Det lykkes bedst i det tidlige forår, hvor solen står lavt. Oldtidsagrene er lettest at opdage, når man kigger efter forskellige plateauer med mindre højdeforskelle mellem hvert.

'''Sognebeskrivelse nr. 33'''
Denne høj er rimelig synlig med sine 10 m i diameter og 1 m i højden. I midten er der en stor nedgravning. Østenden er oprevet af en vindfælde, hvorved en stenpakning er kommet til syne.

[[Fil:ganloseost1.jpg|285px|thumb|left|]]

'''Sognebeskrivelse nr. 90'''

Dette er en mindre højning på 0,6 m i terrænet. Diameteren er 10 m.

'''Sognebeskrivelse nr. 91'''
Gravhøjen ligger lidt nordvest for den naturgenoprettede mose/sø "Kroge". Højen er 11 m i diameter og 0,5 m i højden.

'''Nyopdaget langhøj'''

Ligger ved Favrbjergvej ca. 600 m fra P-pladsen. Den er 18 x 8 m og 0,5 m i højden.

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 33, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 90, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 91, Ganløse Sogn 

== Links ==
Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Oldtidshøje i Ganløse Ore - øst

2015-04-23T13:50:31Z

Egedal Arkiv 2:

Oldtidshøje i Ganløse Ore - øst

2015-04-23T13:50:05Z

Egedal Arkiv 2:

Oldtidshøje i Ganløse Ore - øst

2015-04-23T13:49:34Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'right| Flere steder langs Favrbjergvej ses rester af gamle hulveje. Nord og syd for vejen er der i 1960 opmålt et større område med s...'

Fil:Ganloseost1.jpg

2015-04-23T13:43:55Z

Egedal Arkiv 2:

Fil:Ganloseost.jpg

2015-04-23T13:43:01Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Oldtidshøje i Ganløse Ore - sydøst

2015-04-23T13:40:55Z

Egedal Arkiv 2:

[[Fil:ganlosesydost.jpg|285px|thumb|right|]]

Vil man opleve mange oldtidshøje er parkeringspladsen på Christianshøjvej ved Rævemosevej et godt udgangspunkt.

'''Sognebeskrivelse nr. 70'''

Denne gravhøj er en stor, men ødelagt langdysse. To steder i den østlige halvdel og ét sted i den vestlige halvdel er der foretaget store nedgravninger. Her har formentligt ligget dyssekamre. Dyssen er 33 m lang, 8 m bred, og 1,25 m i højden. I nordsiden ses endnu en enkelt randsten ca. 5 m fra østenden.

[[Fil:ganlosesydost1.jpg|285px|thumb|left|]]

'''Sognebeskrivelse nr. 71'''

Ca. 100 m syd herfor ligger en 0,75 m høj ringformet vold med en diameter på 9 m. Det er resterne af en rundhøj.
På stedet ligger knust flint og syd for højen en større stenblok, der muligvis stammer fra højen.

'''Sognebeskrivelse nr. 32'''

En gravhøj gemmer sig i en lysning lidt inde i skoven på nordsiden af vejen. Det er en runddysse på 15 m i diameter og 1,5 m i højden. I midten er der en stor grube på 3,5 x 3 x 0,5 m. Der er endvidere mindre gravninger i højsiden.
Der står nogle gamle bøge på den græsklædte høj, og stedet udstråler den rene idyl på en solrig sommerdag. Synd, at der ikke er en lille sti ind til højen.

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 70, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 71, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 32, Ganløse Sogn 

== Links ==

Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Oldtidshøje i Ganløse Ore - sydøst

2015-04-23T13:40:34Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'right| Vil man opleve mange oldtidshøje er parkeringspladsen på Christianshøjvej ved Rævemosevej et godt udgangspunkt. '''Sogneb...'

Fil:Ganlosesydost1.jpg

2015-04-23T13:34:21Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlosesydost.jpg

2015-04-23T13:33:55Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Oldtidshøje i Ganløse Ore - sydvest

2015-04-23T13:31:38Z

Egedal Arkiv 2:

[[Fil:ganlosesydvest.jpg|285px|thumb|right|]]

Hvor Rævemosevej udmunder i Vestervej er der til højre ryddet en sti ind til en lysning. Her er opsat bord og bænk, hvor man kan nyde sin medbragte mad og kigge på den flade høj ved siden af.

'''Sognebeskrivelse nr. 30'''

Højen måler 21 m i diameter og er 1,5 m høj. Ved registreringen i 1875 mente Sophus Müller, at højen kunne ligne "en Fæstning i det smaa" fordi højen er temmelig flad og der imellem centrum og yderkanten er gravet en dyb rende hele vejen rundt. Museumsinspektør Hans Stiesdal har set på højen, og han mener ikke, at det er et forsvarsværk. Der er formodentlig tale om en delvist udgravet høj, eller en høj af den flade type, som ofte kaldes "dansehøje". Denne betegnelse knyttes til højene, fordi man forestiller sig religiøse/kultiske ritualer udført på højens topflade.

[[Fil:ganlosesydvest1.jpg|285px|thumb|left|]]

'''Sten med skåltegn'''
Det kultiske aspekt underbygges af, at der ca. 200 m øst for ringvolden, i et lidt fugtigt område, ligger en stor sten med et skåltegn. Skåltegn er en afrundet fordybning i sten. Størrelsen kan variere. På denne sten er skåltegnet ca. 2 cm i diameter.
Skåltegn kendes især fra bronzealderen, men har måske været brugt allerede i sidste del af stenalderen. Der er mange teorier om betydningen af skåltegn. De fleste støtter et religiøs/kultisk anvendelsesområde.

'''Nyopdaget høj'''
Få meter vest for Sognebeskrivelse nr. 30 ligger endnu en høj, der er 12 m i diameter og 1 m høj. Det lyder utroligt, men denne høj er først "opdaget" for få år siden og har derfor endnu ikke fået et nummer i Sognebeskrivelsen.
'''Sognebeskrivelse nr. 66'''
Dette er en temmelig beskadiget høj. Den er 15 m i diameter og 1,75 m i højden.
[[Fil:ganlosesydvest2.jpg|285px|thumb|left|]]

'''Sognebeskrivelse nr. 67'''

Denne langdysse ligger lidt inde i skoven. Der kan være noget eventyragtigt over højen, når man står der en tidlig forårsdag, hvor den lave forårssol sender sine lysbundter ind og bryder mørket fra de omliggende tætte nåletræer.
Der er bevaret en del sten på højen, der har rummet flere gravkamre inden for sine 17 x 8 meter. Højden er 1,5 m.

[[Fil:ganlosesydvest3.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

'''Sognebeskrivelse nr. 68 - Humlehøj'''

Følger man den sti, der går i forlængelse af Rævemosevej mod vest, kommer man til Humlehøj i skovens vestlige udkant. Der er ingen oplysninger om, hvordan højen har fået sit navn.
Placeringen øverst på en naturlig bakkeknold får højen til at se større ud end det rent faktiske mål på 22 m i diameter og højden 1,75 m.

[[Fil:ganlosesydvest4.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

'''Sognebeskrivelse nr. 69'''

Inde i skoven ligger endnu en forgravet langdysse. Den er 14 x 9 m og 1 m i højden. Omtrent i midten er der en grube, der indikerer et bortgravet kammer.

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 30, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 66, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 67, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 68, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 69, Ganløse Sogn 

== Links ==

Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Oldtidshøje i Ganløse Ore - sydvest

2015-04-23T13:28:16Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Alternativ tekst Hvor Rævemosevej udmunder i Vestervej er der til højre ryddet en sti ind til en lysning. Her er opsat bord og...'

[[Fil:ganlosesydvest.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

Hvor Rævemosevej udmunder i Vestervej er der til højre ryddet en sti ind til en lysning. Her er opsat bord og bænk, hvor man kan nyde sin medbragte mad og kigge på den flade høj ved siden af.

'''Sognebeskrivelse nr. 30'''

Højen måler 21 m i diameter og er 1,5 m høj. Ved registreringen i 1875 mente Sophus Müller, at højen kunne ligne "en Fæstning i det smaa" fordi højen er temmelig flad og der imellem centrum og yderkanten er gravet en dyb rende hele vejen rundt. Museumsinspektør Hans Stiesdal har set på højen, og han mener ikke, at det er et forsvarsværk. Der er formodentlig tale om en delvist udgravet høj, eller en høj af den flade type, som ofte kaldes "dansehøje". Denne betegnelse knyttes til højene, fordi man forestiller sig religiøse/kultiske ritualer udført på højens topflade.

[[Fil:ganlosesydvest1.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

'''Sten med skåltegn'''

Det kultiske aspekt underbygges af, at der ca. 200 m øst for ringvolden, i et lidt fugtigt område, ligger en stor sten med et skåltegn. Skåltegn er en afrundet fordybning i sten. Størrelsen kan variere. På denne sten er skåltegnet ca. 2 cm i diameter.
Skåltegn kendes især fra bronzealderen, men har måske været brugt allerede i sidste del af stenalderen. Der er mange teorier om betydningen af skåltegn. De fleste støtter et religiøs/kultisk anvendelsesområde.

'''Nyopdaget høj'''
Få meter vest for Sognebeskrivelse nr. 30 ligger endnu en høj, der er 12 m i diameter og 1 m høj. Det lyder utroligt, men denne høj er først "opdaget" for få år siden og har derfor endnu ikke fået et nummer i Sognebeskrivelsen.
'''Sognebeskrivelse nr. 66'''

Dette er en temmelig beskadiget høj. Den er 15 m i diameter og 1,75 m i højden.
[[Fil:ganlosesydvest2.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

'''Sognebeskrivelse nr. 67'''

Denne langdysse ligger lidt inde i skoven. Der kan være noget eventyragtigt over højen, når man står der en tidlig forårsdag, hvor den lave forårssol sender sine lysbundter ind og bryder mørket fra de omliggende tætte nåletræer.
Der er bevaret en del sten på højen, der har rummet flere gravkamre inden for sine 17 x 8 meter. Højden er 1,5 m.

[[Fil:ganlosesydvest3.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

'''Sognebeskrivelse nr. 68 - Humlehøj'''

Følger man den sti, der går i forlængelse af Rævemosevej mod vest, kommer man til Humlehøj i skovens vestlige udkant. Der er ingen oplysninger om, hvordan højen har fået sit navn.
Placeringen øverst på en naturlig bakkeknold får højen til at se større ud end det rent faktiske mål på 22 m i diameter og højden 1,75 m.

[[Fil:ganlosesydvest4.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

'''Sognebeskrivelse nr. 69'''

Inde i skoven ligger endnu en forgravet langdysse. Den er 14 x 9 m og 1 m i højden. Omtrent i midten er der en grube, der indikerer et bortgravet kammer.

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 30, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 66, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 67, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 68, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 69, Ganløse Sogn 

== Links ==

Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Fil:Ganlosesydvest4.jpg

2015-04-23T13:16:25Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlosesydvest3.jpg

2015-04-23T13:16:01Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlosesydvest2.jpg

2015-04-23T13:15:26Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlosesydvest1.jpg

2015-04-23T13:14:58Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlosesydvest.jpg

2015-04-23T13:14:33Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Oldtidshøje i Ganløse Ore - syd

2015-04-23T13:12:04Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Alternativ tekst Ved det store vejkryds ved Favrbjerg ligger der to gravhøje. '''Sognebeskrivelse nr. 31''' Den største er ca....'

[[Fil:ganlosesyd.jpg|285px|thumb|right|Alternativ tekst]]

Ved det store vejkryds ved Favrbjerg ligger der to gravhøje.

'''Sognebeskrivelse nr. 31'''

Den største er ca. 2 m høj og 22 m i diameter. Det er en flot høj, der fremhæves af den ophøjede beliggenhed. Størrelsen kunne lede tankerne hen på en bronzealderhøj.

'''Sognebeskrivelse nr. 89'''

Den anden høj er på kun 0,4 m, hvilket gør den mindre synlig i terrænet. Diameteren er 7 m.
Højen ses bedst nedefra, når man går op ad stien til Sognebeskrivelse nr. 31.

[[Fil:ganlosesyd1.jpg|285px|thumb|left|Alternativ tekst]]

== Kilder og litteratur ==
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 31, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 89, Ganløse Sogn 

== Links ==
Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Bronzealder]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Fil:Ganlosesyd1.jpg

2015-04-23T13:05:48Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlosesyd.jpg

2015-04-23T13:05:25Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Oldtidshøje i Ganløse Ore - nord

2015-04-23T13:03:11Z

Egedal Arkiv 2:

[[Fil:ganlose nord.jpg|285px|thumb|right|]]

Fra parkeringspladsen ved Farumvej kan man gå sydpå ad Kalkværksvej, hvor der inden for 100–300 m ligger tre høje på højre hånd (altså vest for vejen).

'''Sognebeskrivelse nr. 28'''
Den første høj er ca. 11 m i diameter og 1 m høj. I midten ses der et hul efter et udgravet kammer. De fleste sten inkl. evt. randsten er blevet fjernet.
Ved højen er der opsat bænke og borde.

'''Sognebeskrivelse nr. 87'''
Lidt længere fremme ligger en gravhøj i den nordlige del af en stor rydning. Den er kun 0,5 m høj og 8 m i diameter. I overfladen skal der ligge håndstore sten.

'''Sognebeskrivelse nr. 88'''
I den sydlige del af rydningen står en række gamle bøgetræer på en langdysse fra stenalderen. Dyssen er 40 m lang, 12 m bred og 1,5 m høj. Ca. 15 m fra østenden er et 4 x 4 x 1 m stort hul, formentlig efter et stenkammer. 

Konturerne på højen vil blive tydeligere, når nedfaldne grene engang bliver fjernet.

== Kilder og litteratur ==

[[Fil:ganlose nord1.jpg|285px|thumb|left|]]

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 28, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 87, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 88, Ganløse Sogn 

== Links ==

Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]

[[Kategori: Ganløse Ore]]

Oldtidshøje i Ganløse Ore - nord

2015-04-23T13:01:44Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'left| Fra parkeringspladsen ved Farumvej kan man gå sydpå ad Kalkværksvej, hvor der inden for 100–300 m ligger tre høje på høj...'

[[Fil:ganlose nord.jpg|285px|thumb|left|]]

Fra parkeringspladsen ved Farumvej kan man gå sydpå ad Kalkværksvej, hvor der inden for 100–300 m ligger tre høje på højre hånd (altså vest for vejen).

'''Sognebeskrivelse nr. 28'''
Den første høj er ca. 11 m i diameter og 1 m høj. I midten ses der et hul efter et udgravet kammer. De fleste sten inkl. evt. randsten er blevet fjernet.
Ved højen er der opsat bænke og borde.

'''Sognebeskrivelse nr. 87'''
Lidt længere fremme ligger en gravhøj i den nordlige del af en stor rydning. Den er kun 0,5 m høj og 8 m i diameter. I overfladen skal der ligge håndstore sten.

'''Sognebeskrivelse nr. 88'''
I den sydlige del af rydningen står en række gamle bøgetræer på en langdysse fra stenalderen. Dyssen er 40 m lang, 12 m bred og 1,5 m høj. Ca. 15 m fra østenden er et 4 x 4 x 1 m stort hul, formentlig efter et stenkammer. 

Konturerne på højen vil blive tydeligere, når nedfaldne grene engang bliver fjernet.

== Kilder og litteratur ==

[[Fil:ganlose nord1.jpg|285px|thumb|right|]]

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

Sognebeskrivelse nr. 28, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 87, Ganløse Sogn 

Sognebeskrivelse nr. 88, Ganløse Sogn 

== Links ==

Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''24-05-2004''

[[Kategori: Gravhøje]]

[[Kategori: Ganløse Ore]]

Fil:Ganlose nord1.jpg

2015-04-23T12:50:42Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Fil:Ganlose nord.jpg

2015-04-23T12:50:21Z

Egedal Arkiv 2: Oprindelig Egedal Leksikon

Oprindelig Egedal Leksikon

Oldtidshøje i Ganløse Ore

2015-04-23T12:48:02Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Oldtidshøjene i Ganløse Ore hører bestemt ikke til kommunens mest prangende fortidsminder. Tværtimod. Men visse steder ligger højene rimelig tæt, og de kan derme...'

Oldtidshøjene i Ganløse Ore hører bestemt ikke til kommunens mest prangende fortidsminder. Tværtimod. 
Men visse steder ligger højene rimelig tæt, og de kan dermed være med til at skabe en forestilling om, hvorledes højene har ligget i det åbne landskab, inden den intensive udnyttelse til landbrugsformål tog fart i 1800-tallet. 

En tur i Ganløse Ore kan fx tage udgangspunkt fra en af de tre parkeringspladser i området: P-pladsen ved Farumvej eller en af de to P-pladser på Christianshøjvej, ved Rævemosevej eller ved Favrbjergvej. 

Den første registrering af højene i skoven skete i 1875. Sophus Müller, udsendt af oldsagskommissionen, skriver følgende: "Den stærke Ødelæggelse af Mindesmærkerne i Gandløse Orne skriver sig efter sigende fra Reisningen af Stengjærdet om Skoven. Man kjendte ikke Navnene paa nogen af Dysserne: paa Kort i Matr. Compt. Archiv findes to Navne på Moser i den sydlige Del af Skoven, som ere hentede fra Dysserne, nemlig "Rævedyssemose" og "Humlehøis Mose". 

En stor del af højene er fra stenalderen, men nogle er muligvis fra bronzealderen og måske jernalderen. Ingen af højene er blevet udgravet professionelt. 

I det sydøstlige hjørne af skoven er der registreret spor efter marksystemer fra forhistorisk tid. Måske er den bebyggelse, der har ligget her gennem oldtiden, ophørt på et tidspunkt i jernalderen, og folkene er flyttet ind til en af de større landsbyer, enten Kirke Værløse eller Ganløse. 

Der kan stadig opdages oldtidshøje i skoven. Inden for det seneste tiår er der således opdaget flere nye høje. Forklaringen er, at højene hidtil har været skjult af tæt bevoksning og først er blevet synlige i forbindelse med rydning, storm etc. 

== Kilder og litteratur ==

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Ganløse Ore, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 6-12 

== Links ==
Kort over oldtidshøje i Ganløse Ore (pdf-format)

''Oprindelig forfatter Preben Stenalt''

''18-05-2004''
[[Kategori: Gravhøje]]
[[Kategori: Ganløse Ore]]

Hugo Odgaard

2015-04-23T12:43:56Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'Hugo Odgaard er født i 1939 på Jegindø og har boet i Stenløse siden 1969. Han var formand for den konservative vælgerforening i Stenløse 1998-2005 og blandt de politis...'

Hugo Odgaard er født i 1939 på Jegindø og har boet i Stenløse siden 1969. Han var formand for den konservative vælgerforening i Stenløse 1998-2005 og blandt de politiske tillidsposter kan desuden nævnes: 

Medlem af bestyrelsen i mere end 25 år, kredsformand for Hillerød Kredsen siden 2000, medlem af kredsbestyrelsen i en årrække samt amtsrådsmedlem 1994-1997.

''Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro''

''02-03-2004''

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Stenløse]]

Pumpestationen ved Stenløse Bro

2015-04-23T12:40:28Z

Egedal Arkiv 2: Oprettede siden med 'right Københavns Vandforsynings pumpestation ved Stenløse Bro er bygget i 1956. Det er en satellitstation af Islevbro pumpestatio...'

[[Fil:stenlosepumpe.jpg|285px|thumb|right]]

Københavns Vandforsynings pumpestation ved Stenløse Bro er bygget i 1956. Det er en satellitstation af Islevbro pumpestation, og den styres elektronisk derfra. Det vil sige, at den normalt er ubemandet, og intet ydre fortæller, hvor meget vand stedet leverer til de københavnske vandhaner. 

Der pumpes vand fra den jord, der ligger dels syd for Værebro Å og vest for vejen og dels øst for bygningen og strækker sig helt hen øst for Klodgård. Der pumpes fra ca. 25 boringer. 

Vandet fra pumpestationen ved Stenløse Bro sendes gennem rør til Nybølle og derfra til Islevbro, hvor vandet renses, inden det går videre til forbrugerne. 

== Kilder og litteratur ==

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 81-82

''Oprindelig forfatter Thyge C. Bro''

''08-01-2007''

[[Kategori: Vand og Energiforsyning]]
[[Kategori: Stenløse]]